A-LEAGUE 2017/2018

1. oktober 2017

Fodboldfeberen begynder igen at rase i Australien, og efter 152 dage, svarende til 218.880 minutter, eller 5 måneder, uden A-League fodbold begynder den også at rase på de nordlige breddegrader hos undertegnede - og forhåbentlig også hos nogen af jer derude.

Fredag d. 6. oktober 2017 ruller bolden igen downunder, og af samme årsag har jeg forsøgt at stykke en optaktsartikel sammen, så der kan komme styr på, hvad der er sket, siden vi forlod ligaen i maj, da de forskellige klubber gik på sommerferie, eller vinterferie, som det jo faktisk er dernede.

Artiklen kommer til at indeholde:

  • Gennemgang af hver enkelt klub, deres transfers og øjeblikkelige status
  • Bud på slutstilling for Grundspillet
  • Top-10 transfers
  • Danskerne i A-League
  • Sæsonbets

 

Adelaide United
2016/2017: 9.-pladsen
Slutspil: Deltog ikke

For 18 måneder siden var Adelaide United suveræne australske mestre, og klubben gik derfor også ind til 2016/2017-sæsonen med store forventninger og selvtillid. Det hele kuldsejlede dog, og hurtigt blev det tydeligt, at det meget spansk-inspirerede mandskab, under ledelse af Guillermo Amor, så frem til en meget lang sæson.

Adelaide sluttede da også sæsonen på en skuffende 9.-plads, i den 10-holds store turnering, og det betød afsked med trænerteamet og en stor del af start-11’eren, da turneringen langt om længe fik en ende i foråret.

The Reds har erstattet Amor med tyskeren Marco Kurz, der som aktiv bl.a. spillede i både Borussia Dortmund, Schalke 04 og Stuttgart, mens han som træner har stået i spidsen for Ingolstadt, Hoffenheim og Fortuna Düsseldorf. Nu står den formentlig på knap så meget tiki-taka og lidt mere tysk disciplin for den rødklædte trup - og det virker ganske fornuftigt.

Der er foretaget storvask i sommerpausen, og en stor del af sidste sæsons start-11’er er ikke længere at finde. Markante navne som Marcelo Carrusca, Eugene Galekovic, Sergio Cirio, Iacopo La Rocca og Dylan McGowan er væk - og ind er kommet spillere, der formentlig passer lidt bedre til den nye stil. Heriblandt danske Johan Absalonsen, der har valgt at tage et eventyr downunder. Også Karim Matmour og Daniel Adlung, der har en fortid i tysk fodbold, er hentet til.

Det ligner en stor satsning fra Adelaide at skifte næsten hele holdet, og selvom det næppe kan gå så galt som i sidste sæson, så ligner den aktuelle trup ikke noget, der for alvor kan gøre sig som guld-aspiranter.

Ind: Joel Allwright, Ersan Gülüm, Vince Lia, Karim Matmour, Nathan Konstandopoulos, George Blackwood, Johan Absalonsen, Paul Izzo, Daniel Adlung

Ud: Marc Marino, Riley McGree, Kim Jae-sung, Marcelo Carrusca, Eugene Galekovic, Iacopo La Rocca, Dylan McGowan, Sergio Cirio, George Mells, Jesse Makarounas, Eli Babalj, John Hall

 

Brisbane Roar
2016/2017: 3.-plads
Slutspil: Semifinalen

Brisbane Roar er, som altid, udset til at blive tophold i den australske liga, og sidste års nr. 3 har da også en rigtig spændende trup. Defensiven er, på papiret, blandt de allerbedste i ligaen, og samtidig har man tilført holdet et par spændende spillere i optakten til sæsonen.

Én ting må dog give en smule rynker i panden, og det er gennemsnitsalderen i truppen. Denne ligger i den meget høje ende, og faktisk har Roar et tocifret antal spillere, der har rundet 30 år. Alder og erfaring kan være en fordel, men når en så stor del af den bærende stamme er i karrierens efterår, må man spørge sig selv om det holder hele vejen til The Grand Final.

Udover den generelle alder i truppen, så er Brisbane-mandskabet også betydeligt svækket af, at angriber Jamie Maclaren har forladt A-League til fordel for Tyskland, hvor han nu tørner ud for Darmstadt. Han har igennem de seneste sæsoner været helt outstanding for klubben, som han nåede at score 40 mål for i 53 kampe.

Som erstatning for Maclaren er italienske Massimo Maccarone hentet ind. En spiller, der igennem karrieren har scoret et hav af mål i Serie A, men som samtidig også lige er fyldt 38 år. Nok er A-League ikke en topliga, men er der 20+ mål i en angriber, der har overskredet den gængse pensionsalder for fodboldspillere for længst? Tiden må vise det…

Ind: Mitch Oxborrow, Peter Skapetis, Corey Gameiro, Eric Bauthéac, Emilio Martinez, Fahid Ben Khalfallah, Massimo Maccarone

Ud: Nathan Konstandopoulos, Tommy Oar, Kye Rowles, Brandon Borello, Jamie Maclaren, Manuel Arana, Cameron Crestani, Joey Katebian, Thomas Broich

 

Central Coast Mariners
2016/2017: 8.-pladsen
Slutspil: Deltog ikke

Central Coast Mariners er, for mange, lidt af et tamt og kedeligt hold at følge i den australske liga, og det er nok heller ikke langt fra sandheden. Siden klubben hentede deres første, og eneste, mesterskab tilbage i 2012/2013-sæsonen har der ikke været meget at skrive hjem om for Mariners, der som oftest slutter i den nederste del af tabellen.

Op til denne sæson er der dog hentet nogle rigtigt spændende navne ind, og det ser, for en sjælden gangs skyld, ud til, at der er handlet fornuftigt ind - med en form for plan.

Alan Baró, der er hentet hos ingen ringere end Melbourne Victory, ligner en rigtig fornuftig defensiv signing, og den spanske forsvarsspiller har da også med det samme fået anførerbindet. Han skal, sammen med bl.a. den defensive midtbanespiller, Wout Brama, være med til at stabilisere en bagkæde, der i de forgangne sæsoner har haft det svært.

I front er den spanske angriber Asdrúbal hentet i Las Palmas, mens vidunderknægten Danny Da Silva, der i en ung alder var millimeter fra selveste AS Roma, er hentet til også. Herudover har man formået at stjæle Andrew Hoole hos rivalerne fra Newcastle Jets. Alle tre kan tilføre holdet noget offensiv gennemslagskraft efter tabet af Roy O’Donovan til netop Jets.

Mariners viser - i glimt - klasse, men det holder sjældent mere end et par kampe i træk. Kan de finde lidt mere stabilitet, så er der muligvis slutspil på menuen for første gang i fire år, når vi rammer foråret.

Ind: Tom Glover, Joshua Rose, Andrew Hoole, Alan Baró, Tom Hiariej, Anthony Golec, Ben Kennedy, Kye Rowles, Daniel Da Silva, Asdrúbal, Wout Brama

Ud: Paul Izzo, Roy O’Donovan, Jake Adelson, Jacob Poscoliero, Fabio Ferreira, Michael Neill, Mickael Tavares, Jacques Faty, Ivan Necevski, Scott Galloway, Nick Montgomery.

 

Melbourne City
2016/2017: 4.-pladsen
Slutspil: Elimination Finals

Før sidste sæson var Melbourne City en af de største favoritter til at tage mesterskabet, men som så mange gange før, så skuffede den pengestærke klub, som er ejet af City Football Group, der også står bag Manchester City, New York City FC og en række andre klubber rundt om i verden.

Det var ikke kvalitet, der manglede i truppen, og efter en flyvende start på sæsonen, så det ud til, at klubben for første gang nogensinde kunne vinde guldet. Den stjernespækkede trup kunne dog ikke stå distancen, og det endte med en skuffende 4.-plads og elimination i første runde af slutspillet. Eneste lyspunkt i sæsonen var sejren i den australske pokalturnering, FFA Cup, der gav lidt sølvtøj til det støvede pokalskab.

Tavlen er nu vasket ren, og City går igen ind til en ny sæson som en af mesterskabsfavoritterne. Og det er med god grund. Der er handlet flot ind henover pausen, og det er et lyseblåt mandskab med masser af klasse, der tager hul på den nye sæson.

Defensiven er styrket med målmand Eugene Galekovic, der overtager pladsen i buret efter danske Thomas Sørensen, mens Bart Schenkeveld, Iacopo La Rocca og Scott Jamieson er hentet til bagkæden, der i sidste sæson var alt for nem at gennembryde. Herudover er Stefan Mauk og Carrusca også nye i flokken, mens den polske Marcin Budzinski er hentet til som marquee-spiller. Det ligner et betydeligt styrket Melbourne-mandskab.

Den eneste plads, hvor City er udfordret på er helt fremme i angrebet. I optakten til sæsonen er stjernen Bruno Fornaroli blevet skadet, og han kommer efter alt at dømme til at misse de første måneder af sæsonen. Derfor har Melbourne-klubben også netop offentliggjort, at de har signet den tidligere Leeds,- Fulham- og Aston Villa angriber Ross McCormack, som skadeserstatning for den sydamerikanske bomber. Det ligner en rigtig stærk tilførsel.

Det skal blive interessant at følge den ambitiøse klub i den nye sæson. Og som altid kan det blive både fugl eller fisk, når det kommer til City…

Ind: Stefan Mauk, Bart Schenkeveld, Marcelo Carrusca, Eugene Galekovic, Scott Jamieson, Iacopo La Rocca, John Roberts, Ramy Najjarine, Marcin Budziński, Ross McCormack

Ud: Nicolas Colazo, Corey Gameiro, Joshua Rose, Ivan Franjic, Anthony Caceres, Thomas Sørensen, Paulo Retre, Steve Kuzmanovski

 

Melbourne Victory
2016/2017: 2.-pladsen
Slutspil: Runner-up’s

Melbourne Victory er, som altid, et mandskab, man skal tage seriøst, og det er bestemt også tilfældet i denne sæson. Holdet sluttede på 2.-pladsen i grundspillet i den forgangne sæson, og gik hele vejen til The Grand Final, hvor de dog måtte se sig besejret af suveræne Sydney FC efter en intens og tæt duel, der måtte afgøres i straffesparkskonkurrence.

Nu er Victory klar til at tage kampen op på ny, og det er med en forrygende trup, som emmer af mesterskabspotentiale. Til trods for, at man har mistet navne som Marco Rojas og Ben Khalfallah, så er truppen styrket ud til den nye sæson. Ind er kommet nogle rigtigt spændende navne, herunder argentinske Matías Sanchez, hollandske Leroy George og ikke mindst den australske landsholdsspiller Mark Milligan. Sidstnævnte ligner lidt af et kup, og han kan tilføre den defensive midtbane en ordentlig portion klasse.

Herudover har man formået at holde på stjerner som James Troisi og Besart Berisha, der var fremragende i sidste sæson, mens Thomas Deng har fået sig lidt erfaring efter at være udlejet til PSV Eindhoven i sidste sæson.

Sydney FC bør få kamp til stregen i den kommende sæson, hvor Melbourne Victory næppe slutter 17 point fra 1.-pladsen, som det var tilfældet i 2016/2017.

Ind: Thomas Deng, Matías Sánchez, Leroy George, Rhys Williams, Kosta Barbarouses, Mark Milligan

Ud: Fahid Ben Khalfallah, Alan Baró, Marco Rojas, Daniel Georgievski, Rashid Mahazi, Nick Ansell, George Howard, Alastair Bray, Lucas Spinella

 

Newcastle Jets
2016/2017: 10.-plads
Slutspil: Deltog ikke

Newcastle Jets ligner lidt af et wild-card i denne sæson. På papiret ser truppen rigtigt spændende ud, og selvom der er sagt farvel til nogle profiler, så er der også hentet virkeligt interessante navne.

Jets sluttede lidt skuffende på 10.-pladsen i sidste sæson, og man sad lidt tilbage med følelsen af, at det ikke var helt fortjent med den placering. I store dele af sæsonen spillede holdet rigtig fin fodbold, og det lignede længe en sjælden slutspilplads til Newcastle-mandskabet. Desværre ramlede det hele til sidst, og i de afsluttende 10 kampe blev der blot høstet to point. Det var nok til, at den ambitiøse klub sluttede sidst i rækken, og dermed også blev indehaver af “The Wooden Spoon”.

Der er dog håb for Jets. Den dygtige og erfarne træner Ernie Merrick har sat sig i sædet, og han er kendt for at skabe en fantastisk holdånd og disciplin hos hans hold. Herudover har man i Georgievski, Topor-Stanley og Glen Moss styrket defensiven, mens Petratos-brødrene og Roy O’Donovan kan udgøre en stor fare for modstanderne i den modsatte ende af banen. Herudover har man holdt på Andrew Nabbout, der var forrygende i sidste sæson - og tilføjet den meget spændende sydamerikaner Ronald Vargas til mandskabet.

Det bliver ikke guld i denne sæson, men der er grobund for optimisme for den notoriske bundklub…

Ind: Ronald Vargas, Kosta Petratos, Glen Moss, Daniel Georgievski, Mario Shabow, Dimitri Petratos, Nikolai Topor-Stanley, Roy O’Donovan, Jack Adelson

Ud: Joel Allwright, Andrew Hoole, Ben Kennedy, Aleksandr Kokko, Labinot Haliti, Mateo Poljak, Morten Nordstrand, Tomislav Arcaba, Ma Leilei, Harry Sawyer, Kristian Brymora, Daniel Mullen

 

Perth Glory
2016/2017: 5.-plads
Slutspil: Semifinalen

Perth Glory er et af ligaens absolut mest underholdende mandskaber, og underholdning var også i højsædet i sidste sæson. Intet mindre end 106 mål blev der scoret i de 27 kampe, hvor Perth var involveret, hvilket rundt regnet giver et snit på fire scoringer pr. kamp. Desværre for Glory rendte de ind i de senere mestre fra Sydney FC i slutspillet - og dermed blev det heller ikke denne gang til guld.

Glory har til den nye sæson trimmet truppen, sagt farvel til et par klubmænd, men også goddag til en god portion kvalitetsspillere. Ikke mindst den centrale midtbanespiller Xavi Torres, der har et hav af La Liga-klubber på CV’et, herunder FC Barcelona, ligner et rigtigt guldkøb. Han kommer til at danne en spansk akse med Andreu, der også er ny i klubben, og Diego Castro, der i de seneste sæsoner har været en af ligaens allerbedste spillere.

Det skal blive interessant at se, hvor Glory står efter at have sagt farvel til kæmper som Rostyn Griffiths, Dino Djulbic, Nebojsa Marinkovic og Rhys Williams. Store navne at skille sig af med i ét transfervindue, men samtidig ligner det en nødvendig udskiftning.

Ind: Andreu, Scott Neville, Xavi Torres, Mitch Nichols, Jacob Poscoliero, Jake Brimmer

Ud: Rhys Williams, Kostra Petratos, Rostyn Griffiths, Richard Garcia, Dino Djulbic, Nebojsa Marinkovic, Mitch Oxborrow, Aryn Williams, Lucian Goian, Jordan Thurtell, Josh Risdon

 

Sydney FC
2016/2017: 1.-pladsen
Slutspil: Vindere

Sydney FC tørrede røv med resten af ligaen i 2016/2017-sæsonen, hvor de - ganske problemfrit - først vandt grundspillet med 17 point ned til nr. 2, Melbourne Victory, og senere hen slog selvsamme Victory i The Grand Final efter en dramatisk kamp foran 42.000 tilskuere på Allianz Stadium.

Nu er tiden så kommet til, at Sky Blues skal forsøge at gentage triumfen. Det er kun sket én gang tidligere, at det samme hold har kunne hæve Champions-trofæet to år i træk, men Sydney FC har truppen og set-up’et til at kunne gøre det.

Henover pausen har man formået at holde på store dele af mesterholdet fra foråret, og spillere som Joshua Brillante, Bobô, Alex Brosque, Michael Zullo, Rhyan Grant og ikke mindst sidste sæsons helt store stjerne, Milos Ninkovic, er stadig at finde i den lyseblå trøje. Herudover har man tilført truppen solide navne som Paulo Retre og Luke Wilkshire, mens polakken Adrian Mierzejewski er hentet som stjernenavnet. Ham er der store forventninger til i det australske.

Sydney FC havde en fantastisk defensiv i fjor, og den har fået et hak i tuden efter at Danny Vukovic har forladt holdet. Målmanden var en sikker sidste skanse, og selvom man har hentet Alex Cisak i Leyton Orient, ser man svækkede ud på den position.

Alt i alt er der dog ikke tale om et decimeret mesterhold, og med mindre de har mistet sulten henover pausen, så skal Sydney FC igen anses som favorit til at hente mesterskabet.

Ind: Adrian Mierzejewski, Paulo Retre, Alex Cisak, Luke Wilkshire, Anthony Kalik

Ud: George Blackwood, Bernie Ibini, Danny Vukovic, George Timotheou, Filip Holosko, Bai Antonio, Milos Dimitrijevic

Wellington Phoenix
2016/2017: 7.-pladsen
Slutspil: Deltog ikke

A-Leagues newzealandske islæt, Wellington Phoenix, ligner derimod ikke nogen mesterskabskandidat. Overhovedet. Sidste sæson sluttede med en middelmådig 7.-plads efter en meget ustabil sæson, og henover sommerpausen kan man dårligt sige, at Phoenix har forstærket sig.

Tværtimod har man sagt farvel til solide navne som Vince Lia, Kosta Barbarouses og ikke mindst Roly Bonevacia. Samtidig har de navne, man har hentet ikke just været fra øverste hylde.

På trænersiden har den bosnisk/hollandske træner Darije Kalezic sat sig i sædet hos Phoenix, og der er bebudet en stilændring hos de gulklædte newzealændere. Hvad det helt præcist indebærer, må tiden vise, men med “skraldertyper”, som Dario Vidosic og Goran Paracki på midtbanen, og serbiske Kaluderovic på toppen, ligner det en mere fysisk betonet tilgang til tingene end tidligere.

Phoenix får, umiddelbart, svært ved at gøre sig til i top-6 i den kommende sæson, men som så mange gange før, bliver det et hold, der vil gøre alt for at drille de store, og dermed få - indirekte - indflydelse på mesterskabet.

Ind: Dario Vidosic, Andrija Kaluderovic, Ali Abbas, Daniel Mullen, Scott Galloway, Goran Paracki

Ud: Vince Lia, Alex Rodriguez, Kosta Barbarouses, Glen Moss, Louis Fenton, Roly Bonevacia



Western Sydney Wanderers
2016/2017: 6.-pladsen
Slutspil: Elimination Finals

Det var lidt en blandet sæson for Western Sydney Wanderers, da de I 2016/2017 sluttede som nr. 6 i den australske liga. På den ene side var det en skuffende sæson, hvor ikke meget for alvor kom til at flyde, men omvendt fik man del i slutspillet, der dog ikke varede længe, da man allerede røg ud i første runde. Ikke en sæson, der kommer til at gå over i historien.

Dette ser Wanderers ud til at ville lave om på nu, og henover sommeren er der foretaget storvask i truppen. Intet mindre end 15 spillere har forladt klubben siden slutningen af sidste sæson - og hele 10 af slagsen har fundet vej dertil.

I blandt spillerne, der har forladt “Wanderland”, er bl.a. Nicolas Martinez og Terry Antonis, og det er ganske markante tab for klubben. Man har dog forsøgt at erstatte disse med stærke navne som Roly Bonevacia, Alvaro Cejudo, Raúl Llorente og helt i front Oriol Riera. Sidstnævnte ligner lidt af et kup for WSW, og kan han få et samarbejde kørende med den legendariske bomber Brendon Santalab, har Wanderers en af de absolut mest dødbringende angreb i hele ligaen.

Alt er dog ikke fred og idyl, for søndag morgen, dansk tid, kun fem dage før sæsonstart, sprang træner Tony Popovic bomben og erklærede, at han ville forlade klubben med øjeblikkelig virkning. Popovic har trænet klubben siden 2012/2013-sæsonen, og han har ført WSW til intet mindre end tre Grand Finals, ligesom han sensationelt har vundet den asiatiske udgave af Champions League. Popovic tager omgående over i den tyrkiske klub Kardemir Karabükspor i den bedste række, og han tager hele trænerteamet med sig.

I skrivende stund er det endnu ikke offentliggjort, hvem der tager tøjlerne i klubben, men på rygtebasis er den tidligere Adelaide United-træner Josep Gombau nævnt. Han førte Adelaide til FFA Cup-titlen i 2014, og en spansk træner ville give mening i en klub, der netop har tilført tre spanske spillere henover sommeren.

Det ligner en sæson, hvor Western Sydney Wanderers kan komme til at spise jordbær med de store, og hvem ved, måske hjemtage klubbens første mesterskab nogensinde?

Ind: Raúl Llorente, Josh Risdon, Michael Thwaite, Roly Bonevacia, John Hall, Oriol Riera, Marc Tokich, Chris Herd, Mark Bridge, Alvaro Cejudo

Ud: Emilio Martinez, Ramy Najjarine, Mario Shabow, Nicolas Martinez, Terry Antonis, Scott Neville, Mitch Nichols, Shannon Cole, Dimas, Bruno Pinatares, Ryan Griffiths, Liam Youlley, Stefan Zinni, Jackson Bandiera, Aritz Borda

 

BUD PÅ SLUTSTILLING (GRUNDSPILLET)

Ud fra ovenstående gennemgang af de forskellige klubber, har jeg forsøgt at komme med mit bud på en slutstilling i den kommende sæson. Ofte er midterfeltet dog rigtigt bredt, og det er næsten umuligt at ramme 100% her. Nærmest sikkert er det dog, at det bliver en duel mellem Sydney FC og Melbourne Victory om mesterskabet, mens City, Wanderers og Perth er mine dark horses. Omvendt er det svært at have tiltro til, at Wellington Phoenix, Newcastle Jets og Central Coast Mariners for alvor kan være med helt fremme - ligesom at Adelaide United og Brisbane Roar er de to hold, jeg har sværest ved at tildele en placering.

1. Melbourne Victory

2. Sydney FC

3. Melbourne City

4. Western Sydney Wanderers

5. Perth Glory

6. Brisbane Roar

7. Adelaide United

8. Central Coast Mariners

9. Newcastle Jets

10. Wellington Phoenix

 

TOP-10 TRANSFERS

1. Mark Milligan, Melbourne Victory

Milligan er tilbage i Melbourne Victory, som han forlod efter 2014/2015-sæsonen til fordel for et udlandseventyr i den økonomisk stærke arabiske liga.

Midtbanespilleren kommer med sine 32 år tilbage til A-League med en enorm rutine, og som fast mand på det australske landshold besidder han stadig masser af klasse. Bliver en vigtig og vital brik for Victory i den kommende sæson, hvor han skal afskærme defensiven, mens den ligeså dygtige James Troisi skal skabe spillet fremad banen.

2. Eugene Galekovic, Melbourne City

Melbourne City har i de seneste sæsoner haft en frygtelig defensiv og lukket alt, alt for mange mål ind. Det har kostet i regnskabet, og været en overvejende årsag til, at et ellers stjernespækket mandskab ikke for alvor har været tæt på mesterskabet.

I år er der dog grobund for optimisme. Man har formået at skrive kontrakt med en af ligaens allerbedste målmænd i Eugene Galekovic, der kommer til fra Adelaide United.

I mareridts-sæsonen sidste år var Galekovic et af de helt store lyspunkter på et ellers meget profilløst Adelaide-mandskab, og han viste gang på gang, selvom han ikke fik meget hjælp fra bagkæden, at han besidder en enorm klasse.

Skal det lykkes Melbourne City at blande sig i mesterskabskampen kræver det en klassekeeper, og det har man fået i Galekovic.

3.Oriol Riera, Western Sydney Wanderers
Den 31-årige angriber har en fortid i Barcelona, Osasuna, Deportivo La Coruna og engelske Wigan. I sidste sæson fik han 22 kampe i den bedste spanske række, hvor han scorede fire mål for de senere nedrykkere fra Osasuna.

Riera har bevist sig for klubber på højt plan, og med 31 år på bagen er han stadig frisk nok til at gøre en forskel, samtidig med at han bringer Western Sydney Wanderers noget international rutine og klasse.

4. Adrian Mierzejewski, Sydney FC

Sydney FC har ikke handlet voldsomt ind henover sommeren, men lidt er det blevet til - og især købet af polakken Adrian Mierzejewski ser fornuftigt ud. Den 30-årige midtbanespiller har en fortid i både polsk, tyrkisk og flere arabiske ligaer, ligesom han har mere end 40 landskampe for Polen på CV’et. Ikke overraskende er der derfor også enorme forventninger til ham hos de regerende mestre.

I starten og midten af dette årti var han fast mand i tyrkiske Trabzonspor, inden han tog skridtet videre til de økonomisk interessante arabiske ligaer. Her spillede han også med stor succes, og udover at være en solid gut på midten af banen, så har han også vist sig ganske målfarlig. Hos saudiske Al-Nassr scorede han eksempelvis 18 mål i 43 kampe, og niveaumæssigt er det nok en liga, der er nogenlunde sammenlignelig med den australske.

Han ligner en kommende profil for Sky Blues.

5. Xavi Torres, Perth Glory

I Perth Glory vil man i den kommende sæson forsøge at stabilisere defensiven med spanske Xavi Torres. Den defensive midtbanespiller har en lang karriere i diverse spanske klubber bag sig.

30-årige Torres har bl.a. kampe for Barcelona, Levante, Malaga, Getafe og Real Betis på CV’et, og med godt 200 La Liga-kampe i bagagen, samt en fornuftig alder, ligner han en rigtig stærk tilførsel til et Perth-mandskab, der alt for længe har måtte se målene hagle ind bag dem.

Samtidig er der nu en del spanske spillere i klubben, hvilket kan vise sig at blive en stor fordel for både sammenhold og indbyrdes forståelse.

6. Massimo Maccarone, Brisbane Roar

Andetsteds i denne artikel har jeg rejst spørgsmål ved, hvorvidt Massimo Maccarone er for gammel til for alvor at gøre en forskel. Omvendt må man bare sige, at det er noget af et navn, der gør sin entré i den australske liga i denne sæson, når den erfarne målræv løber på banen i den kommende weekend.

Maccarone har igennem karrieren spillet for et hav af italienske klubber i de to øverste rækker i Støvlelandet. Det har kastet masser af mål af sig, og trods sin fremskredne alder, har han i de seneste tre sæsoner scoret omkring 30 mål for Empoli i Serie A.

 

7. Ronald Vargas, Newcastle Jets

Hos Newcastle Jets har man også lavet lidt af et scoop med signingen af den venezuelanske offensivspiller Ronald Vargas. Den lille vævre sydamerikaner kan spille på begge kanter, men har den offensive midtbane som sin favoritposition.

Det er hovedsagligt her, han har huseret igennem karrieren, der har bragt ham fra Caracas i hjemlandet over Club Brügge, Anderlecht, tyrkiske Balikesirspor og til AEK Athen, hvorfra han er hentet til den australske vestkyst.

Igennem karrieren har Vargas alle dage været meget målfarlig, og de fine præstationer har ligeledes givet ham 23 kampe for Venezuelas landshold.

 

8. Leroy George, Melbourne Victory

Hollandske Leroy George er en af de spillere, jeg ser allermest frem til at følge i den nye sæson. Den 30-årige offensivspiller er hentet til for at dække hullet efter Marco Rojas, der tog turen til Æresdivisionen efter sidste års flotte præstationer.

I Leroy George ser Melbourne Victory ud til at have fundet en offensivspiller med nogle kvaliteter, der kan blive udslagsgivende i jagten på guld. Hollænderen har en fortid i bl.a. Utrecht og NEC Nijmegen, mens han i de senere år har begået sig hos tyrkiske Göztepe og Adana Demirspor.

George er i besiddelse af en fremragende sparketeknik, og søger man lidt på ham på YouTube, vil man få en fin kavalkade af spektakulære mål fra hans fod. Meget a’la Rojas, der i sidste sæson også nettede flotte mål.

 

9. Daniel De Silva, Central Coast Mariners


Kun 20-årige Danny De Silva er lidt et wildcard på denne liste, som hovedsagligt indeholder aldrende spillere, der har bevist sig i udenlandske klubber.

Stortalentet er dog så interessant og dygtig, at han kan blive en stor gevinst for ligaen i den kommende sæson. Han slog igennem i Perth, hvor han spillede i de tidlige år, og her kom der hurtigt interesse fra udlandet. I 2015 blev det offentliggjort at selveste AS Roma havde købt ham, men handlen blev sidenhen annulleret, da Perth ikke modtog betaling. Herefter blev han udlejet til hollandske Roda, hvor han nåede 16 kampe, men aldrig for alvor fik gennembruddet.

Nu er den driblestærke offensivspiller tilbage i A-League, og for en mindre klub, uden de helt store stjerner, bør der blive rigeligt med spilletid til De Silva. Han kan blive rigtigt interessant at følge.

 

10. Ross McCormack, Melbourne City


Der gik et chok igennem den lyseblå del af Melbourne, da Bruno Fornaroli blev skadet i en pokalkamp op til sæsonen. Angrebspladsen var ikke et sted, hvor man havde tænkt sig de store investeringer, men da det kom frem, at han var ude i flere måneder, måtte man handle.

Det har man gjort ved at hente angriberen Ross McCormack, der i de seneste 12 sæsoner har huseret på de britiske øer. Skotten slog for alvor sit navn fast, da han i Leeds-tiden scorede 53 mål i 144 kampe i den næstbedste engelske række. Det sendte ham til Fulham, der betalte over 100 millioner kroner for ham - og fik fuld valuta, da han på to sæsoner tegnede sig for 38 scoringer. Herefter har han levet en noget omtumlet tilværelse hos Aston Villa, hvor han røg i unåde hos træner Steve Bruce for at misse flere træningspas. Det sendte ham på en lejeaftale i Nottingham Forest, hvor det aldrig rigtigt blev helt godt.

Nu skal skotten se, om han kan kickstarte sin karriere downunder, og hjælpe Melbourne City i Fornarolis fravær. Det er dog værd at bemærke, at McCormack er hentet til som skadeserstatning, og som udgangspunkt er han kun spilleberettiget indtil Bruno Fornaroli igen er skadesfri. Derfor får Ross McCormack også kun 10.-pladsen på denne liste, da han kan risikere at spille ganske få kampe i turneringen.

 

DANSKERE I A-LEAGUE 2017/2018
A-League er gået hen og blevet lidt af en danskerliga. Heldigvis da, for det kan måske gøre at endnu flere herhjemme begynder at følge turneringen, selvom den ikke er så voldsomt profileret.

Siden sidste sæson har to danskere forladt ligaen. Thomas Sørensen, der vogtede målet i Melbourne City, er gået på pension efter en flot karriere, mens Morten Nordstrand har forladt Newcastle Jets for at vende hjem til Danmark, hvor han i dag slår sine folder i Fremad Amager i den næstbedste række.

Det betyder dog ikke, at vi er uden danskere. Faktisk har vi stadig tre af slagsen, og her følger en kort gennemgang af hver enkelt, samt et bud på deres chancer for succes og deres vigtighed for holdet.

 

Thomas Kristensen, Brisbane Roar


Den danske midtbanespiller tørnede også ud for Brisbane Roar i sidste sæson, hvor han etablerede sig som en profil for holdet, og naturligvis var fast mand. Det blev til 25 kampe i A-League, hvor han nettede fire gange, mens han også fik fire kampe i den asiatiske udgave af Champions League.

I den nye sæson bliver han del af et meget rutineret Brisbane Roar-mandskab, hvor gennemsnitsalderen i den samlede trup er omkring 28 år, men hvor start-11’eren formentlig kommer til at ligge noget højere.

Thomas Kristensen har intet gjort for at spille sig af holdet, men præsterede derimod bundsolidt i den forgangne sæson. Samtidig har Roar ikke, umiddelbart, lavet nogle signings der, fra første fløjt, bør have indflydelse på danskerens chancer for spilletid.

 

Michael Jakobsen, Melbourne City

Den danske midterforsvarer tager hul på sin anden sæson hos Melbourne City, og den første af slagsen var en stor succes.

Defensivspilleren nyder stor respekt i den australske liga, hvor han har vist sig som en stor profil. Desværre for ham nåede han kun 18 kampe i sidste sæson, da han blev ramte af en skade, der holdt ham ude i en periode.

Der var en verden til forskel på Melbourne-klubbens defensiv, når han var med, og når han ikke var med, og det bliver vitalt for klubben at holde Jakobsen skadesfri i den kommende sæson.

Flere store australske medier går så langt at kalde danskeren for Melbourne Citys nøglespiller i den kommende sæson, og set i lyset af de navne, der ellers er at finde på holdkortet, så er det lidt af en præstation.

 

Johan Absalonsen, Adelaide United


Nyeste skud på stammen af danskere i A-League er den tidligere Superliga-profil, Johan Absalonsen. Efter en lang karriere med udelukkende danske klubber som arbejdsgivere, har den 32-årige offensivspiller langt om længe fået opfyldt sit ønske om et udlandseventyr; en 1-årig kontrakt hos Adelaide United.

Absalonsen der, trods sin fremskredne alder, har gjort det godt i SønderjyskE de seneste år, kommer til en klub i udvikling. Efter at have været meget spansk-inspireret igennem de senere år, er der nu kommet en tysker i trænersædet - og blevet skiftet en hel del ud i truppen.

Offensiven ser dog en kende tynd ud i Adelaide, og af samme grund bør der være ganske gode muligheder for at se Absalonsen som fast mand på holdkortet. Og danskeren har stadig mål i sig, hvilket knap 20 scoringer de seneste to sæsoner, i den danske Superliga, også fortæller.

 

SÆSONBETS
Udover selvfølgelig at levere ugentlige spilforslag på A-League, så sparker vi sæsonen igang med lidt langtidsvæddemål, der bliver afgjort, når medaljer og placeringer er fordelt sidst på sæsonen. Spillene kan læses på www.tipperen.dk.

Flere bookmakers hænger lidt i bremsen, og der har derfor ikke været så mange spil tilgængelige som ønsket. Skulle dette ændre sig i dagene op til sæsonstart, er der mulighed for, at flere sæsonspil tilføjes på www.tipperen.dk. Så hold øje med siden, hvor jeg også vil komme med ugentlige spil henover de næste mange måneder.

 

Vinder: Minor Premiership
Melbourne Victory @ 5,50 x 4 units (http://bit.ly/QewC8P)

Læs spillet her: /spilforslag.aspx?tipID=20818

Topscorer (uden slutspil)
Besart Berisha @ 6,00 x 4 units (http://bit.ly/2iHsoIF)

Læs spillet her: /spilforslag.aspx?tipID=20820

Topscorer (uden slutspil)
Oriol Riera @ 10,00 x 2 units (http://bit.ly/2kLyar7)

Læs spillet her: /spilforslag.aspx?tipID=20821