A-League – The Beautiful Game

19. februar 2015

Ikke mange har kendskab til australsk fodbold, og nationens bedste række, A-League.
I det følgende vil jeg forsøge at give et indblik i, og et større kendskab til fodbold down-under, som på flere punkter adskiller sig fra måden, som sporten praktiseres på i de store ligaer i resten af verden.

Baggrund
A-League har en meget kort historie. Ligaen, som den ser ud i dag, blev først dannet i 2004, og bolden rullede for første gang i 2005/2006-sæsonen. Inden da havde ligaen i mange år heddet National Soccer League (NSL), og haft sin storhedstid i 80'erne og 90'erne.

I det nye årtusinde kom ligaen som helhed i krise, og de største spillere begyndte at forlade Australien til fordel for udenlands-eventyr og højere lønninger. Samtidig indgik fodboldforbundet, som på daværende tidspunkt hed Soccer Australia (nu; Football Federation Australia), en TV-aftale med betalingskanalen Seven Network, som gjorde at dækningen af ligaen blev forringet og ikke nåede ud til ret meget af befolkningen. Dette var med til at ødelægge sponsorater og forringe ligaens økonomi yderligere - og til sidst måtte man, efter 2003/2004-sæsonen, lukke ligaen ned. I de kommende 16 måneder blev der ikke spillet fodbold i Australien, men så skete der noget.


26. august 2005 blev den første sæson af A-League sat i gang. Ligaen bestod i sin første sæson af otte hold, hvoraf syv var fra Australien, mens det new zealandske mandskab, New Zealand Knights, også var inviteret med i de fine selskab. Den første sæson blev en succes, og de 84 kampe endte med et tilskuergennemsnit på ca. 11.000 pr. kamp.

Samtidig havde ligaen sikret sig den koreanske bilproducent, Hyundai, som sponsor, hvilket skæppede godt til i kassen, og sikrede det økonomiske fundament. I de kommende år etablerede den nye liga sig i landet, og i 2009/2010-sæsonen udvidede man, så ligaen ikke længere bestod af otte, men nu af 10 hold.

Ligastruktur

En af de største forskelle mellem A-League og eksempelvis Superligaen eller Premier League findes i måden ligastrukturen er opsat på.

Den regulære sæson

I Australien består ligaen af 10 hold, som møder hinanden tre gange pr. sæson. Det skæve antal kampe gør, at man har ikke har lige mange ude- og hjemmekampe imod de forskellige klubber, men dette udlignes sæsonen efter. Hvis hold A møder hold B to gange ude i denne sæson, så vil de i den næstkommende sæson have to hjemmekampe og kun én udekamp imod denne klub. Den regulære sæson består dermed af i alt 27 kampe for hver klub. Klubben der, efter den regulære sæson, ligger nr. 1 kåres herefter som A-League Premiers, og overrækkes et trofæ, der kaldes Premiers Plate.

Slutspil
Sæsonen slutter dog ikke efter de 27 kampe i den regulære sæson, for i Australien kører man efter en struktur, der involverer et slutspil. For at sikre sig en plads i slutspillet skal man ende blandt de seks bedste ud af de i alt 10 hold. Slutspillet fungerer som følger:

Elimination Finals
Består af knockout-kampe, hvor kun vinderne går videre.
EF-1: Nr. 3 møder nr. 6 – og førstnævnte har hjemmebanefordel.
EF-2: Nr. 4 møder nr. 5 – og førstnævnte har hjemmebanefordel.

Semi-Finals
Består af knockout-kampe, hvor kun vinderne går videre.
Nr. 1 fra den regulære sæson møder vinderen af EF-2 – og førstnævnte har hjemmebanefordel.
Nr. 2 fra den regulære sæson møder vinderen af EF-1 – og førstnævnte har hjemmebanefordel.

The Grand Final
De to vindere fra Semi-Finals mødes i en alt-eller-intet kamp, hvor vinderen kan krone sig A-League Champions.

Kampen spilles hos den bedst placerede fra den regulære sæson, men der kan være undtagelser, hvis klubbens stadion ikke har høj nok kapacitet. Disse kampe har ofte et massivt fremmøde. I de første ni sæsoner af A-League har The Grand Final trukket 36.000 tilskuere som det laveste og 55.000 tilskuere som det højeste.

AFC Champions League

De australske hold har mulighed for at deltage i den asiatiske udgave af Champions League. Kvalifikationsmåden skifter med jævne mellemrum, men som det er nu, så får vinderen af den regulære sæson, The A-League Premiers, og vinderen af The Grand Final, The A-League Champions, en plads hver. Er vinderen den samme, vil pladsen gå til taberen af The Grand Final.

I 2014-udgaven af AFC Champions League kom Australien for første gang nogensinde øverst på podiet, da Western Sydney Wanderers slog den saudi arabiske klub, Al-Hilal, over to finalekampe.

Op- & nedrykning
En anden væsentlig forskel på A-League og normale fodboldligaer er, at der her ikke findes begreb som op- og nedrykning. De 10 hold er franchises, der skriver kontrakter for en årrække, og derved sikrer sig en plads i ligaen for denne. Det sker dog, at der sker udskiftning blandt klubberne, såfremt de går konkurs, eller på anden måde må afgive deres plads. Tidligere har klubber som Gold Coast United, New Zealand Knights og Queensland Fury været en del af A-League, men er nu alle fortid. 

Klubberne
Nedenfor finder du en kort gennemgang af de forskellige klubber og deres meritter pr. dags dato.

Adelaide United FC
Grundlagt: 2003
Stadion: Coopers Stadium (Kapacitet: 17.000)
Rivaler: Melbourne Victory
Trofæer: A-League Premiers (2006), FFA Cup (2014)

Brisbane Roar
Grundlagt: 2004
Stadion: Suncorp Stadium (Kapacitet: 52.500)
Rivaler: Sydney FC
Trofæer: A-League Premiers (2011, 2014), A-League Champions (2011, 2012, 2014)

Central Coast Mariners
Grundlagt: 2004
Stadion: Central Coast Stadium (Kapacitet: 20.000)
Rivaler: Newcastle Jets
Trofæer: A-League Premiers (2008, 2012), A-League Champions (2013)

Melbourne City
Grundlagt: 2009 (som Melbourne Heart)
Stadion: AAMI Park (Kapacitet: 30.000)
Rivaler: Melbourne Victory
Trofæer: Ingen

Melbourne Victory
Grundlagt: 2004
Stadion: Etihad Stadium (Kapacitet: 54.000)
Rivaler: Melbourne City, Sydney FC, Adelaide United
Trofæer: A-League Premiers (2007, 2009), A-League Champions (2007, 2009)

Newcastle Jets
Grundlagt: 2000
Stadion: Hunter Stadium (Kapacitet: 33.000)
Rivaler: Central Coast Mariners
Trofæer: A-League Champions (2008)

Perth Glory
Grundlagt: 1995
Stadion: nib Stadium (Kapacitet: 18.000)
Rivaler: Ingen
Trofæer: NSL Premiers (2000, 2002, 2004), NSL Champions (2003, 2004)

Sydney FC
Grundlagt: 2004
Stadion: Allianz Stadium (Kapacitet: 45.500)
Rivaler: Melbourne Victory, Western Sydney Wanderers
Trofæer: A-League Premiers (2010), A-League Champions (2006, 2010)

Wellington Phoenix
Grundlagt: 2007
Stadion: Westpac Stadium (Kapacitet: 36.000)
Rivaler: Ingen
Trofæer: Ingen

Western Sydney Wanderers
Grundlagt: 2012
Stadion: Pirtek Stadium (Kapacitet: 22.000)
Rivaler: Sydney FC
Trofæer: A-League Premiers (2013), AFC Champions League Winners (2014)

Som man kan se, så er langt de fleste klubber dannet i dette årtusinde, og meget få af dem har en glorværdig historie. Det hører dog med til historien, at rigtigt mange af klubberne er overbygninger fra ældre og stolte klubber, der går mange årtier tilbage.

Ligeledes er der mange rivaliseringer i ligaen, som for de flestes vedkommende er bygget på geografi. De eneste to klubber uden deciderede rivaler er Perth Glory og Wellington Phoenix. Igen bygger dette på geografi; Glory er den eneste klub fra det vestlige Australien, og har ingen umiddelbare naboer, mens Phoenix er fra New Zealand, og dermed også har et par tusinde kilometer til nærmeste ”naboklub”.

The Sydney Derby, mellem Western Sydney Wanderers og Sydney FC, ses som det største derby i Australien, da rivaliseringen og hadet imellem øst- og vest-Sydney er stor.

På samme måde er der gerne lagt i kakkelovnen, når Sydney FC møder Melbourne Victory. Her er det dog klubbernes størrelse og kamp om at være de mægtigste i Australien, der danner grobund for stridighederne. De to klubber har de største fanbaser og stadions på kontinentet, og deres kampe er altid leveringsdygtige i intensitet, fest og farver.

Lønloft og stjernespillere
I A-League er der klare regler for hver klub, når det kommer til antallet af udlændinge, ungdomsspillere og ikke mindst løn.

I modsætning til i de store europæiske klubber, så har man i Australien indført et lønloft, som hver klub skal holde sig indenfor. Det giver en langt mere jævnbyrdig liga, og det sikrer at de mindre klubber ikke løbes over ende af giganter som Melbourne Victory og Sydney FC.

Hver klub har et lønloft på A$2,550,000 pr. år. Det svarer til rundt regnet kr. 13.000.000 - eller ca. en ugeløn for en spiller som Cristiano Ronaldo – og alle klubber skal holde sig inde for dette beløb. Dog med visse undtagelser.. I regelsættet er det indført, at hver klub har ret til at signe op til tre såkaldte ”marquee”-spillere. Disse er fritagede for lønloftet, og må aflønnes efter behov. Ligeledes må alle hold tilføje ”gæste”-spillere, som heller ikke indgår i lønloftet – dog kun for op til 10 kampe.

Denne regel har været god for ligaen, da det har gjort det muligt at lokke store stjerner til Australien, og dermed skabt opmærksomhed til ligaen, som er blevet tilføjet noget stjernestøv. Igennem tiden har man bl.a. kunne se følgende spillere live på stadions down-under.

  • Allesandro del Piero (Sydney FC) – tidligere Juventus
  • Dwight Yorke (Sydney FC) – tidligere Manchester United
  • Emile Heskey (Newcastle Jets) – tidligere Liverpool
  • David Villa (Melbourne City) – tidligere Barcelona
  • Romario (Adelaide United) – tidligere Barcelona
  • Robbie Fowler (Perth Glory) – tidligere Liverpool
  • Francis Jeffers (Newcastle Jets) – tidligere Arsenal
  • William Gallas (Perth Glory) – tidligere Chelsea/Arsenal
  • Damien Duff (Melbourne City) – tidligere Chelsea/Fulham
  • Andy Keogh (Perth Glory) – tidligere Millwall/Wolverhampton
  • Shinji Ono (Western Sydney) – tidligere Feyenoord
  • Orlando Engelaar (Melbourne Heart) – tidligere Schalke/PSV

 

A-League mestre
Der har igennem de første ni sæsoner af A-League været fem forskellige vindere af The Grand Final. Ligaen er generelt ganske jævnbyrdig. Listen over mestre siden starten ser således ud:

2005/2006: Sydney FC
2006/2007: Melbourne Victory
2007/2008: Newcastle Jets
2008/2009: Melbourne Victory
2009/2010: Sydney FC
2010/2011: Brisbane Roar
2011/2012: Brisbane Roar
2012/2013: Western Sydney Wanderers
2013/2014: Brisbane Roar

Betting
Bookmakerne er i de seneste år begyndt at have mere og mere fokus på A-League, og der er runde efter runde mange forskellige spil på kampene fra Australien. Det er en liga, som undertegnede har stor fokus på, og skulle denne artikel have vakt interessen for aussiebold, så følg med på tipperen.dk fremadrettet. Her vil komme masser af spilforslag på den meget underholdende og interessante fodboldrække.

Flere bookmakers tilbyder også livestreams af kampene fra det fodboldglade land, og skulle man have lyst til at opleve dette, så kan det bl.a. gøres hos Bet365 og Unibet, som desuden har rigtigt fine live-spil på disse opgør. Opret dig igennem tipperen.dk's bonuslinks, og boost din bankroll – så er der lidt at arbejde med, når bolden ruller.

 

 

Thomsen for Tipperen.dk