Interview med Anders "AC" Christiansen:

6. juni 2015

Mange danskere har efterhånden taget skridtet fra den danske Superliga og ud i det store udland i håb om at slå igennem. Nogle har gjort det med stor succes - andre med knapt så stor succes. For Anders "AC" Christiansen har karrieren dog allerede budt på mange interessante valg og oplevelser. Vi har taget en snak med ham om hans ungdomsår, hvordan det er at skifte til barndomsklubbens rivaler og ikke mindst om fremtidige ambitioner.

Du startede med at spille fodbold i GVI, men som 11 årig kom du til Lyngby og det var her du slog igennem. Hvordan oplevede du dine ungdomsår i Lyngby, hvor talentudviklingen jo er i højsædet?

- Det skal ikke være nogen hemmelighed at Lyngby BK fylder en stor plads i mit hjerte. Selv da jeg spillede i GVI løb jeg rundt med en Lyngby FC trøje med 10 Magleby i nakken. Jeg har haft en fantastisk tid i mine ungdomsår i Lyngby, med masser af gode trænere, holdkammerater og ikke mindst oplevelser både inde- og uden for landets grænser. Det har været alt fra indendørs stævner i Fløng til straffesparksturneringer i Holland (hvor jeg i øvrigt vandt ;) ). Vi har haft en talentfuld årgang hvor vi har vundet mange turneringer. Af de største turnerninger er bl.a. Elite Øst rækken (Sjællandsmesterskaberne), Milk cup, Danmarksmester for Junior. Derudover to tredjepladser og en andenplads i junior ynglinge årene. Så vi har altid spillet med i toppen af dansk ungdoms fodbold. Lyngby har været en virkelig god udviklingsklub og når jeg ser tilbage på mine ungdomsår kan jeg ikke andet end få et smil på læben – for der har været virkelig mange gode minder.

Sidenhen skiftede du til FC Nordsjælland - et hold, der iblandt de mest inkarnerede Lyngby fans ikke er videre populært. Var rivaliseringen i baghovedet da du skiftede? Hvordan kunne det være du netop valgte FC Nordsjælland? Var der andre hold inde i billedet?

- Det korte svar er JA. Da jeg selv er ”Lyngby dreng” og har spillet mange rivalopgør mod netop FCN, hvor det var årets kamp for mig og en kamp jeg slet ikke ville tabe. Så det var også et svært skifte for mig. Jeg vidste at jeg havde en anerkendt plads blandt mange af Lyngbys fans og med et skifte til FCN ville det forhold ikke være optimalt.

Jeg havde altid sagt at jeg skal først skifte klub, den dag jeg har slået mit navn fast i Lyngby og været en profil. Efter knap 90 førsteholdkampe, 1 år i 1 div og 2 år i Superligaen, hvor vi bl.a. havde sikret os et år mere i Superligaen til trods for et ungt og urutineret hold og desuden mod alle af de såkaldte eksperters mening. Derudover havde jeg også haft personligt succes med kåringer som årets spiller af klubben, årets spiller af fansene og året talent af Onside.

 Jeg følte, at hvis jeg skulle jagte min drøm om at spille i nogle af de store udlandske liga’ere samt landsholdsfodbold, så skulle jeg videre fra Lyngby og ikke spille et år i første division.

På daværende tidspunkt spillede FCN det bedste fodbold i DK og vandt fortjent det danske mesterskab. Der opstod mere og mere konkret interesse fra FCN og i takt med at vi skulle spille 1.division og pt DK bedste hold ville have én, så var det en mulighed som skulle overvejes. Jeg ville rigtig gerne have været direkte til udlandet fra Lyngby, men da den konkrete mulighed ikke var der på det tidspunkt hvor FCN var blevet enige med Lyngby BK, ville jeg ikke vente og se hvad der kom fra. F.eks. Holland, hvis der overhovedet kom noget.

Jeg måtte tage mine ”kyniske” fodboldbriller på og se på hvad der var bedst for mig og min udvikling. Og der må jeg bare være ærlig og sige at der var der ikke noget match i DK som var bedre end FCN for mig. Det træner team jeg mødte op til i FCN kan jeg ikke rose nok. Opsætning af klubben til holdet var længder foran det jeg kom fra og kvaliteten på holdet var virkelig høj. Derudover havde jeg udsigt til at spille CL kampe og spille med i toppen af dansk fodbold og vinde en masse kampe.

Jeg troede at jeg trænede hårdt og fokuseret i Lyngby, men da jeg kom til FCN blev der virkelig trænet i gennem. Jeg viderudviklede mine spidskompetencer samt at blive testet på virkelig højt niveau i europæiske kampe, og alt det har gjort at jeg er blevet en bedre og mere moden fodboldspiller og når står i Italien.

Du havde stor succes i FC Nordsjælland, men hvad var din største oplevelse imens du var der?

- Man kan vel ikke komme uden om de fem CL kampe som jeg spillede! At gå fra at sidde og se CL fodbold tirsdag og onsdag med vennerne til så lige pludselig at gå ind til CL hymnen, var en smule urealistisk..

Dertil bliv vi nr 2 den samme sæson og det at spille i toppen i en hel sæson var virkelig også en fed oplevelse.

Du nåede at opleve 2 trænere i FC Nordsjælland. Kasper Hjulmand og Olafur Kristjánsson. Var der nogle store omvæltninger i forbindelse med trænerskiftet?

- Lad mig sige det sådan at der var ikke nogen stor omvæltning, men mere en naturlig omvæltning. Der skulle praktiseres en anden form for fodbold da trupsamsætningen ikke var ens fra de sæsoner hvor FCN vandt mesterskabet og spillede CL. Vi havde ikke den samme kvalitet og type af spillere til at være ligeså dominerende og kyniske som de daværende år. Derfor synes jeg at Olafur og Peter Feher har gjort de helt rigtige ting og spillet udfra hvilket spillertyper man har til rådighed. Vi gik fra at have et lidt mere ”modent” hold( spillere som havde prøvet noget og/ eller spillere som måske var i deres bedste form) til at have et meget talentfuldt hold!

I din sidste tid i FCN formåede du at få debut på landsholdet. Hvordan er det pludselig at stå blandt de helt store drenge i gamet?

- Det var jo en drengedrøm der gik i opfyldelse. Jeg tror at jeg har slidt mine VHS bånd fuldstændig op, med Danmarks drenge. Så det at blive kaldt ind til A landsholdet og gå sin debut er noget af det største!

Hvad er dine ambitioner med landsholdet. Tænker du på en fremtidig startplads eller vil du stille dig tilfreds med "bare" at blive udtaget?

- Først og fremmest vil jeg aldrig bare stille mig tilfreds med at være et sted. Om det er på Lyngbys førstehold, Chievos førstehold eller A-landsholdet, så kan jeg ikke bare stille mig tilfreds med blot at være der! Men i første omgang handler det for mig om at spille en masse kampe i Italien og den vej gøre mig fortjent til landsholdet. Så i første omgang går jeg efter at komme fast med i truppen. Derefter kan man sætte sig nye mål osv.  

Det handler hele tiden om at sætte sig nogle mål. Da jeg spillede i Lyngby skulle jeg bl.a. først slå min navn fast. (og få at gøre det var der en masse delmål) Så videre til FCN hvor jeg satte mig mål og nu i Chievo.

I starten af året skiftede til til Chievo og italiensk fodbold. Hvorfor blev  det netop Chievo, der rendte med din underskrift?

- Med de klubskifte jeg har gjort mig i min karriere indtil nu, har jeg hele tiden ville skubbe mig selv for at blive en bedre fodboldspiller og via den vej komme ud og få nogle af de helt store oplevelser! Jeg skulle skifte for at blive presset til hver kamp og træning men mit skifte skulle samtidig heller ikke være større end at jeg aldrig ville komme i betragtning til at spille fra start. Derfor følte jeg at det var det bedste skifte for mig i forhold til hvad jeg havde af muligheder.

Var der andre klubber i spil som arbejdsgiver i samme periode?

- Ja det var der men dette var den største klub og det skifte jeg helst ville

Hvordan har du oplevet skiftet fra dansk til italiensk fodbold?

Det er en helt anden verden end i DK. Fodbold har en langt større passion i Italien end i DK. Spillet er anderledes på godt og ondt. Træningensmængden og kvaliteten er radikal. Men har virkelig nydt mit første halve år i Italien og jeg glæder mig til at vise mit bedste frem.

Der er en naturlig sprogbarriere. Hvor vigtigt er det for dig at lære sproget og hvordan skrider det fremad med det?

- Det er alfa omega. Alt foregår på italiensk så det er et must. Derudover har jeg også lyst til at integrere mig hurtigst muligt i klubben, i byen, i landet. Derfor har jeg også privat undervisning så ofte som muligt.

Hvad er dine fremtidige ambitioner? Hvor ser du dig selv om 3-4-5 år?

- Et skridt af gangen og første step er at bide mig fast i start 11’eren i Chievo. Hvor jeg ser mig om 5 år har jeg stående på et papir i min lejlighed, som jeg skrev ned i 2012. Men det holder jeg for mig selv. Men jeg er ikke uambitiøs.

 Det er alment kendt at mange fodboldspillere selv holder af at oddse. Oddser du af og til?

- Nej det gør jeg ikke. Jeg har aldrig været den store odds’er og jeg tror at jeg oddser med hjertet fremfor hjernen. Og så vil jeg heller bruge penge på at forkæle mine nærmeste.

 

 

Scheuermann for Tipperen.dk