Interview med FCMs Jesper Lauridsen

17. december 2014

Jesper Lauridsen er FC Midtjyllands seneste skud på stammen på venstre back. Tidligere har FCM haft dygtige spillere som Leon Jessen samt Jesper Juelsgaard på positionen og Jesper Lauridsen har i efterårssæsonen løftet arven til UG. Den tidligere Hobro lejesvend har derfor haft en stor aktie i midtjydernes fantastiske efterår, der foreløbigt har givet dem titlen som "herbstmeister".

Vi har taget en snak med Jesper Lauridsen om omvæltningen fra 1. Division til Superliga, drømmende for fremtiden samt forventningerne til den kommende spændende forårssæson, der kan sikre "ulvene", deres første mesterskab nogensinde.

Du har udviklet dig kolossalt henover de seneste par år. Fra Superliga-debut hen over udlejling til 1. division og nu fast mand på topholdet i Superligaen. Hvor stor var omvæltningen fra 1. division til Superligaen?

 - Jeg følte jeg var lidt i en downperiode efter at have stået i skyggen af Juelsgård i nogle år, derfor valgte jeg at tage til Hobro da det viste sig at han ikke blev solgt. Mit fokus på at få en masse kamptræning og dermed være i den bedst mulige udgave når jeg kom tilbage til FCM og forhåbentlig var Juelsgård solgt. Jeg har ikke følt den store omvæltning fra 1. divison til superligaen, men forskellen er mere at der er nogle individuelle spillere som har et meget højere niveau og spidskompentencer, som kan afgøre kampene. Hvor det kræver at man sidder tæt og ikke giver spilleren så meget plads, som man kunne i 1. division.

Kulturen og sammenholdet i FCM virker bedre end i mange andre danske klubber – er du enig? – og hvad tror du at dette skyldes?

- Vi er en stor gruppe i FCM af spillere og trænere, som har arbejdet sammen i nogle år efterhånden, samtidig med at vi er en del der kender hinanden fra akademiet. Jeg føler vi har fået skabt en vinderkultur i truppen både i kamp og træning, som har flyttet os, samtidig med at Glen går meget op i at det er holdet der er stjernen hos os, og de individuelle præstationer kommer når holdet har succes. Så jeg tror vi alle har fået øjnene op for, hvor vigtig holdet og sammenholdet er. Vi har også en trup, hvor alle kan snakke med alle, og det er nemt for nye/ akademi spillere der bliver rykket op, at blive integreret i vores trup.

Du besidder venstrebacken, hvor FC Midtjylland efterhånden har fået ry for at udvikle gode spillere. Herunder Leon Jessen og senest Jesper Juelsgaard. Tænker du over det pres, der naturligt ligger på dig som efterfølger til de to?

- Jeg har ikke følt et pres ved at gå i fodsporene på Leon Jessen og Jesper Juelsgård, men mit mål har da været at folk skulle glemme Juelsgård, og ikke snakke om ham mere, derfor har jeg også selvtrænet meget på standardsituationer, hvor han havde en stor rolle, som jeg skulle tage over for ham, og det føler jeg er gået rigtig godt. Samtidigt har jeg jo været en del af alt den succes vi har haft for vores hold, så overtagelsen af pladsen er jo gået problemfrit og som jeg havde håbet på.

 Du fylder 24 år til marts og kan vel derfor ikke betragtes som en af de helt unge spillere længere. Hvordan er dine ambitioner - ser du dig selv som en kommende Mr. FCM som Bach Bak eller vil du gerne til udlandet?

- Jeg er ikke den fødte leder som Bach Bak, så jeg er nok ikke anfører potentiale, og jeg vil ikke have noget imod at blive den næste Mr. FCM, og da slet ikke nu hvor klubbens ambitioner er blevet hævet, nu hvor den nye ejer er kommet ind, men jeg kunne godt tænke mig en dag at komme til udlandet, og prøve sig af på et højere niveau.

Hvis udlandet skulle blive en mulighed, hvor vil du så gerne hen? – hvad er drømmen?

- Hvis jeg skulle til udlandet tror jeg det ville være klogt at tage små steps af gangen, som eks. Den hollandske eller franske liga, men drømmeklubben er Manchester United, men tænker nu mere over det kunne være sjovt at spille mod dem engang.

Du har tidligere i din karriere spillet 12 U-landskampe - er landsholdet efterhånden med i dine tanker?

- Nu er det jo kun A-landsholdet jeg kan spille på nu, og der har Boilesen sat sig godt på den plads. Så det tænker jeg ikke så meget over, men mere på at præsterer og udvikle mig i FCM, og hvis det går rigtig rigtig godt kan alt jo ske, hvor både Jessen og Juelsgård har været udtaget førhen.

For at vende tilbage til nutiden; i led et 3-0 nederlag i Telia Parken i sidste spillerunde i efteråret. I er nu 8 point foran FCK. Hvordan er stemningen i truppen - føler i jer som mesterskabsfavoritter?

- Det var selvfølgelig bittert at tabe i parken især da vi giver dem et mål som både ender med at afgøre kampen, samt sætte dem i gang efter følelsen var vi var ovenpå på det tidspunkt i kampen. Stemningen er stadig i top, hvis man havde sagt før sæsonen at vi ville være 8 point foran havde vi købt den, men lige nu ærgrer man sig lidt. Vi kan da nok ikke komme udenom at vi er favoritter sammen med FCK lige nu.

I må naturligvis ikke spille på jer selv, men hvad skulle oddset ligge på før du ville anbefale folk at smide penge efter jer som guldvindere?

- Jeg ville i hvert fald anbefale at ligge et bet på os, da vi har en bredere trup end sidste år, samt vi har også får spillere tilbage fra skade, som ikke har spillet så meget i år. Eks. Sviatchenko. Men oddset skulle nogle ligge omkring 1.5/ 2, så det kunne være en ide at smide et bet efter vi taber en kamp, hvis vi overhovedet taber ;)

Apropos betting - Hvor meget spiller du selv?

- Jeg spiller meget sjældent for tiden, og gør det faktisk kun hvis vi skal hygge oddse med vennerne når vi ser Premier League.

Hvordan er bettingkulturen på holdet? I spiller selvfølgelig ikke på egne kampe, men snakkes der i krogene om eksempelvis de andre Superliga kampe i runden?

- Der er jo selvfølgelig nogle der spiller mere end andre, og vi må ikke oddse på superligakampe mere, så nu snakker man kun om de kampe som kunne være gode resultater for os. Jeg holder dog også lidt øje med Hobro, som jeg håber, overrasker og overlever.

Hvad er din bedste oplevelse med betting?

- Min bedste oplevelse med betting er hver gang jeg vinder! Jo mere man vinder des bedre, men det er federe at se kampen og mærke det rus når man har lidt penge på kampene også samtidig vinder.

Hvad er din værste oplevelse med betting?

- Jeg har ikke nogle deciderede dårlige oplevelser med betting, udover jeg hader at tabe, men det er svært at undgå engang imellem.

Tilbage til Superligaen, både du, FCM og måske især Pione Sisto har haft et fantastisk efterår.

Når Superligaen starter op igen til Februar – hvem skal vi så holde øje med?

-  Pione er selvfølgelig en spiller man stadig skal holde øje, da han jo laver nogle flotte ting lige pludselig, men hvis Kristoffer Olsson kommer tilbage skal man holde et vågent øje med ham og hans udvikling, også en spiller som har et højt teknisk niveau.

Vil du komme med et bud på en ligatopscorer? Lige nu har i er 3 ud af 7 spillere i toppen af listen jo fra FCM.

-  Jeg tror hvis Duncan holder sig skadesfri er han et meget godt bud på en kommende superligatopscorer, da han altid er i feltet, og altid kommer til at få chancer.

Hvad med den anden ende af tabellen? – Silkeborg er vel sikker nedrykker – men hvem tror du tager den anden plads?

- Jeg tror det bliver rigtig tæt mellem Vestsjælland og Hobro, og jeg tror og håber på at Hobro overlever, det virker også til de har et koncept der virker, hvor de scorer mål næsten hver gang.  Men alt kan ske så snart man nærmer sig stregen og der også kommer nogle mentale aspekter i spil.

Sidst – men ikke mindst - du har tidligere været lejet ud, og spillet en del i blandt andet 1. division. Hvem tror du napper de to oprykningspladser i denne sæson?

- Oprykningen kommer til superligaen kommer til at stå mellem Lyngby, Viborg og AGF, jeg tror nemlig ikke på Vendsyssel.  Jeg tror Viborg rykker op, da de virker til at have et rigtig stærk fundament rent defensivt og ikke taber mange kampe. Jeg tror det bliver tæt helt til slut mellem Lyngby og AGF, og jeg tror AGF har vænnet sig til måden der spilles på i 1. division, og at de så ender med indhente Lyngby og tage den sidste plads, men det bliver tæt og spændende.

 

Tror du det samme som Jesper?

Spil Duncan som Superligatopscorer til  odds 4,80 her.

Spil FCM til mester odds 1,35 hos her.

Spil FC Vestsjælland til at rykke ned til odds 2,00 her.