MLSoccer rammer det højeste odds i Tipperen.dk’s historie

11. december 2016

Tilbage i august indgik Tipperen.dk samarbejde med MLSoccer.dk omkring at få spilforslag fra den bedste amerikanske fodboldrække, MLS, på vores side. Og det har båret frugt.

MLS sæsonen sluttede i nat, og det gjorde den med et brag, da Toronto FC og Seattle Sounders tørnede sammen i finalen. Det var en tæt og intens kamp, som måtte ud i forlænget spilletid og straffespark, før vi fandt en vinder.

Der er blevet bidt negle rundt omkring i det danske land, for allerede i september måned lavede MLSoccer et spilforslag på Tipperen.dk, hvor de fandt værdi i spillet på, at Seattle Sounders tog guldet hjem. Da spillet blev sat, var Seattle Sounders ikke engang sikre på at komme i slutspillet, og bookmakerne havde dem som massive underdogs. Derfor fik vi intet mindre end odds 101,00 på dette spil, og det var en enkelt unit værd.

Natten til søndag, dansk tid, blev spændingen udløst, og efter 120 minutters fodbold og en straffesparkskonkurrence, hvor Toronto brændt to gange, kunne Seattle Sounders kåres til nordamerikanske mestre for første gang nogensinde.

Vi siger stort tillykke til MLSoccer.dk, og til de mange personer, der har givet udtryk for at de fulgte spillet, med den flotte gevinst. Samtidig fejrer vi her på Tipperen.dk, at der er slået rekord, for aldrig før er et spil med tre-cifret odds blevet ramt her. 

Og lad os så lige nyde MLSoccer.dk’s stats for den første tid hos Tipperen.dk.

STATISTIK 2016

Antal spilforslag: 23 
Units satset: 80 
Units vundet: 189,11 
Regnskab: 109,11 
Tilbagebetaling: 236,39 % 

Husk at du kan læse meget mere om MLS på www.MLSoccer.dk