’Thomsen’ gør comeback

23. september 2016

 

I juni måned forlod vores ekspert-tipper ’Thomsen’ siden, da overskuddet i en travl periode ikke var til stede. Vi kan nu, med glæde, meddele, at Tipperen.dk har indgået aftale med den gamle kending, der gør comeback på siden.

Nu kan du derfor igen finde spilforslag fra ’Thomsen’ på Tipperen.dk’s platforme.

’Thomsen’ leverede i perioden januar 2015 til juni 2016 intet mindre end 911 spilforslag på Tipperen.dk, hvilket resulterede i mere end 170 vundne units og en samlet tilbagebetalingsprocent på 106,90.

Med dette comeback glæder det Tipperen.dk, at vi fremadrettet igen kan levere spil og analyser på især den australske A-League. En liga, hvor ’Thomsen’ før har vist stort kendskab, og hvor en stor del af fokus kommer til at ligge i de kommende mange måneder.

 

Du kan følge ’Thomsen’ på Twitter og på den personlige underside på hjemmesiden.