Vigtigheden af at føre regnskab

4. december 2014

 

Er du en vindende spiller? Har du styr på, hvor stort dit overskud - eller lidt kedeligere, dit underskud er? Det er naturligvis altid sjovt at se, hvor stort ens potentielle overskud er, men det er dog ikke her idéen i at holde regnskab ligger. Regnskabet kommer nemlig først for alvor til sin ret når du skal analysere dig selv og ikke mindst de spil du har tabt på gennem et halvt til flere år.

Uden regnskab:

Jeg skrev i en tidligere artikel om såkaldte "hyggespillere". Disse var kendetegnet ved, at de af og til smed et forholdsvist lille beløb efter en kombikupon nede i deres lokale kiosk - primært for hyggens skyld. Sandheden om disse kuponer er dog, at man for det første ikke får det maximale ud af spillene, men samtidig også, at de med størst mulige sandsynlighed ikke går hjem nær så ofte som de singler som man bør spille i stedet.

Jeg ved af egen erfaring fra da jeg var yngre, at underskuddet hurtigt hober sig op, hvis man gambler på denne måde. Nej en 20'er her og der virker ikke som mange penge, men det hober sig i den grad op og giver en mildest talt elendig tilbagebetalingsprocent som den mere seriøse gambler ikke vil kunne acceptere - jeg går stærkt ud fra, at du er en af disse, hvis du læser denne artikel.

Uden et regnskab over dine spil - som også bør tælle en 20'er på en hyggelig kombikupon i ny og næ med - taber du derfor overblikket over, hvor meget du spiller for, hvad stort dit potentielle tab er og ikke mindst, hvilke typer spil du henholdsvis vinder og taber på.

Lav dig et regnskab:

Formålet ved et regnskab er derfor, at du skal kunne bevare overblikket over din betting-økonomi, men samtidig er det også et fantastisk værktøj til at blive en bedre gambler. Alle gamblere har områder som de er bedre til end andre. Dette er fint eksemplificeret ved Tipperen.dk's interview med Tipsbladet's Jacob Hansen. Her fortæller Jacob blandt andet, at han oftest holder sig fra fodboldkampe fra Grækenland, andre østeuropæiske lande samt den danske 2. division. Hertil har han simpelthen gjort sig den erfaring, at det er for uforudsigeligt og ikke profitabelt på sigt. Derudover holder han sig primært til fodbold og tennis, da han primært har forstand på disse. En ærlig sag og en sund tommelfinger regel for en seriøs og ambitiøs gambler.

Ligesom Jacob Hansen kan du via et regnskab på sigt finde ud af, hvilke spil du har størst og mindst succes med. Sætter du for eksempel mange spil på tennis uden at skabe profit på det, så vil et regnskab fortælle dig det efter 5-6 måneder. Det samme gælder eksempelvis for visse typer at spil inden for fodbold, håndbold eller andre sportsgrene.

Et regnskab bør derfor altid indeholde; dato, kamp, odds, væddemålstype, indskud samt udfald. Derudover kan det være en god idé at notere, hvorvidt det er en selvfundet spil eller et ekspertrådet spil. Herved kan du på sigt danne dig et overblik over, hvor du har succes og hvor du har knapt så meget succes.

Kig dig selv over skulderen:

Hvis du vælger at starte et regnskab vælger du derfor samtidig at "commite" dig til gamblingen. Hvis du starter et regnskab velvidende om, at du ikke skal spille fast mere end en måned - så er der ingen idé i regnskabet. Bettingregnskabet er lavet for de mest seriøse gamblere og bør strække sig over flere år. Det kan lyde enormt nørdet og det er det også. Det er dog også ekstremt udbytterigt, hvis du først giver dig tid til det.

Du skal derfor notere ALLE spil. Efter et halvt år bør du sætte dig ned og analysere dine spil. Hvad ligger din ROI på? Hvilke sportsgrene og væddemålstyper vinder og taber du mest på? Er det bettingsidernes eksperter, der skaber mest profit for dig eller vinder du oftest på dine selvfuldne spil? Alt er værd at tage med og alt er med til at gøre dig til en bedre gambler.

Kill your darlings:

Når du har analyseret og dannet dig et overblik over, hvad du taber og vinder på er det hernæst vigtigt ikke stædigt at holde fast i sportsgrene eller væddemålstyper. Ved dette forstås, at hvis det til din store overraskele eksempelvis viser sig, at dine "over/under" spil er helt til rotterne og på langt sigt ikke er profitable - så må de enten helt ud af dit betting-repetoir eller om ikke andet analyseres anderledes og forsigtigere så de kan eventuelt kan skabe profit. På denne måde vil du på lang sigt få sorteret i dine bets og forhåbentlig skabe større profit end, hvad du gjorde før du startede med dit regnskab.

Et regnskab er derfor et fantastisk redskab når du skal forbedre sig som gambler. Intet andet værktøj afslører dine svage sider så godt som dette og enhver gambler med ambitioner udover "hyggespiller-stadiet" og med respekt for sig selv bør derfor have sig et sådan.

 

 

Frederik Scheuermann

// Tipperen.dk