Eksperten:
Thomsen
Dato:
tirsdag 01 november 2016 - 20:45
Kamp:
Manchester City - Barcelona
Liga:
Champions League, UEFA
Udfald:
Aleksandar Kolarov - får kort
Resultat:
Vundet
Units:
3
Odds:
4,25
Chancevurdering:
25%
Spilbar ned til:
4
Betvalue:
106%
Bookmaker:
http://bit.ly/1NFB0dJ

Manchester City - Barcelona er efterhånden ved at være lidt af en nyklassiker. Når de to mandskaber tørner sammen tirsdag aften på Etihad Stadium i Manchester er det intet mindre end sjette Champions League-møde mellem de to storklubber siden 2014. Indtil nu er det katalanerne, der har haft overhånden i de foregående møder - og den trend kunne meget vel fortsætte her.

Da klubberne for kun 14 dage siden mødtes i Barcelona var der klasseforskel. De spanske boldkunstnere satte City eftertrykkeligt på plads på Camp Nou, som englænderne måtte forlade med et 4-0-nederlag i bagagen. Det var en kamp, hvor Messi især satte sit aftryk med et hattrick - og hvor der var drama for alle pengene, da både målmand Bravo fra City samt Mathieu hos Barca blev sendt tidligt i bad af kampens dommer. 
Barcelona kan, med en sejr, sikre sig avancement fra Gruppe C, hvor de indtil videre har gjort rent bord. Det er en stor kamp, og det forventes da heller ikke, at spanierne sparer spillere til opgøret; dette kommer nok først i spil, når avancementet er endegyldigt sikret. 
I den spanske liga har Barcelona hentet 22 point i de første 10 kampe, og indtager 2.-pladsen, bare to point efter rivalerne fra Real Madrid. Holdet ser stærkt ud, og fik for nylig vendt 2-1 til 2-3 ude imod Valencia, inden det denne weekend blev til en smal pligtsejr over Granada.
Manchester City famler lidt mere. Holdet står med kun én sejr i de seneste syv betydende kampe, som dækker over både liga, ligacup og Champions League. De fik dog oprejsning, da de lørdag sejrede med 4-0 ude over West Bromwich. Alt i alt er det dog ikke nogen god periode klubben er inde i - og i Champions League er det blot blevet til fire point i de første tre runder, hvor der er lukket syv mål ind.
Barcelona har vundet hver eneste af de seneste fem møder med Manchester City, inkl. de to, der er spillet på Etihad Stadium. Der plejer gerne at være smæk på, og masser af intensitet og drama, og det udmønter sig også i kort og udvisninger. Faktisk har vi set 24 gule og 5 røde kort i de foregående fem møder - hvor der kun én gang ikke er blevet sendt en spiller tidligt i bad. 
Viktor Kassai dømmer tirsdagens møde, og han stod i sidste sæson med 46 gule og 1 rødt kort på 11 kampe i europæisk regi. I denne sæson har han dømt to internationale kampe og uddelt 10 gule og 2 røde kort. 
En af de spillere, han nok kommer til at skulle have fokus på, er hjemmeholdets serbiske back Aleksandar Kolarov. Balkan-spilleren vil efter alt at dømme stå overfor Lionel Messi, og det er i sig selv en stor opgave. Herudover har Kolarov været en del ude med riven i denne sæson, hvor han står med 4 gule kort på 8 startere i Premier League, mens han én gang er kommet i dommerens bog i Champions League-sammenhæng. 
Sammenlagt er han, for de seneste 10 kampe, for klub- og landshold, blevet vist det gule kort i hver anden kamp; 5 gange. 
Jeg spiller følgende spil:
Barcelona vinder @ 2,50 x 3 units 
Fint odds på katalanerne, der er i klart bedst form, og som har sejret i de seneste fem møder med englænderne.
Aleksandar Kolarov - får kort @ 4,25 x 3 units
Imponerende højt odds. Nordicbet og Betfair er ude med 2,50 mens Danske Spil sniger sig helt op på 2,75. Her får vi altså 4,25!
Rødt kort i kampen @ 4,25 x 2 units
Igen et flot odds. Der bliver helt sikkert smæk på. Især fra hjemmeholdet, der får en svær kamp, men som samtidig er pisket til at få et resultat efter kun at have hentet fire point i tre runder.
Hjemmeholdet får rødt kort @ 7,00 x 1 unit
Igen; tror det er City, der kommer i problemer her. De har samtidig tegnet sig for fire af de fem uddelte røde kort i de foregående møder.

Tippet tirsdag 01 november 2016 - 11:31

Opdateret tirsdag 01 november 2016 - 22:35