Eksperten:
MLSoccer
Dato:
lørdag 11 marts 2017 - 20:00
Kamp:
Chicago Fire - Real Salt Lake
Liga:
Major League Soccer
Udfald:
Under 3,5 kort
Resultat:
Vundet
Units:
2
Odds:
1,78
Chancevurdering:
58%
Spilbar ned til:
1,72
Betvalue:
103%
Bookmaker:
http://bit.ly/2iHsoIF

Kevin Stott delte fire kort ud, da han i sidste uge passede fløjten mellem LA Galaxy og FC Dallas. Det er dog langt over hans normale snit, og jeg forventer ikke, at han finder lige så mange kort frem i denne kamp mod to hold, der generelt ikke spiller alt for hårdt.

Begge mandskaber har dog små, hurtige spillere offensivt og fysiske forsvarsspillere, og det kan ende med nogle situationer, hvor de defensive spillere er nødt til at trække et gult kort. Alligevel synes jeg, at linjen ligger for højt, for Stott er normalt ikke en mand, der har kortene siddende løst.

Sidste weekend delte han dog som sagt fire kort ud, men det var i et hårdt spillet rivalopgør mellem LA Galaxy og FC Dallas. Her kunne der nemt være delt flere kort ud - og det ville langt de fleste MLS-dommere også have gjort.

Stott deler normalt et stykke under fire kort ud. I de 18 kampe, han dømte sidste år, delte han i snit 1,78 gule kort ud og 0,11 røde per kamp. Året forinden passede han fløjten i 16 kampe, og her sad kortene lidt løsere - men stadig lavt i MLS-sammenhæng. Her delte han i snit 3,06 gule og 0,38 røde kort ud per kamp. I 2014 var han også på banen 16 gange med i snit 2,7 gule og 0,2 røde per kamp, mens han i 12 kampe året før snittede 2,7 gule og 0,1 røde.

Det er klart, at statistik langt fra er alt i spil som disse, for alle kampe er forskellige, og et rivalopgør med ondt blod kan trække langt op i sådan en statistik. Det overordnede billede er dog i mine øjne klart, og min erfaring siger mig også, at Stott ikke deler mange kort ud.

Som jeg har nævnt i et tidligere spil (/spilforslag.aspx?tipID=17741), så har dommerforbundet dog givet dommerne fire punkter, som de skal slå hårdere ned på i år. Her er tre af de direkte forbundet til gule kort, hvorfor der er en chance for, at vi får flere af de at se i starten af sæsonen.

Med fare for det faktum, samt at det meget hurtigt kan ændre sig i disse kortspil, hvis der kommer klare situationer, hvor et rødt kort ikke kan undgås, så finder jeg stadig værdi i under 3,5 kort. Det er ikke et rivalopgør, og der bør ikke være ond stemning mellem de to mandskaber, der dog meget gerne vil komme godt fra land i sæsonen.

Rødt kort tæller for to, gult kort tæller for ét.

Tippet lørdag 11 marts 2017 - 15:33

Opdateret lørdag 11 marts 2017 - 22:50