Eksperten:
MLSoccer
Dato:
søndag 26 marts 2017 - 01:30
Kamp:
Swope Park Rangers - Oklahoma City Energy
Liga:
United Soccer League
Udfald:
1
Resultat:
Vundet
Units:
3
Odds:
1,90
Chancevurdering:
55%
Spilbar ned til:
1,82
Betvalue:
104%
Bookmaker:
http://bit.ly/QewC8P
Tv:
YouTube

Jimmy Nielsen og resten af danskerklubben Oklahoma City Energy åbner MLS-sæsonen natten til søndag. Her kommer man dog på en noget svær opgave på udebane mod Swope Park Rangers, der sidste år var i finalen, hvor man dog tabte til New York Red Bulls II. Og umiddelbart virker opgaven også lidt for svær.

Hjemmeholdet ser igen i år stærke ud, og på grund af landskampspausen får man tilgang af flere spillere fra førsteholdet. Målmanden Adrian Zendejas, forsvarsspillerne Kevin Ellis og Colton Storm samt angriberne Latif Blessing og Daniel Salloi er alle blevet udlejet fra MLS-klubben Sporting Kansas City forud for denne kamp.

Zendejas kom også ned på andetholdet i slutningen af sidste sæson, hvor han medvirkede i de sidste ni kampe. Her vandt man otte og tabte kun én - finalen til RBNY II - og den unge målmand viste et højt niveau.

25-årige Ellis har allerede stor erfaring fra MLS, hvor han står noteret for 63 kampe, mens Storm, Blessing og Salloi alle er tre unge spillere, der på sigt er store forventninger til i Major League Soccer-sammenhæng. I nat får de mulighed for at bevise sig selv på USL-niveau.

De fem tilgange gør, at to ellers så store tab formentligt ikke bliver så betydende. Hjemmeholdet er nemlig uden forsvarsspilleren Amer Didic og sidste års topscorer, angriber Mark Anthony Gonzalez, der sidste sæson blev kåret til henholdvis bedste forsvarsspiller og angriber hos Swope Park Rangers. De bliver igen i år vigtige spillere på holdet, og deres fravær ville under normale omstændigheder være svært at klare.

Danskerklubben, hvor der udover cheftræner Jimmy Nielsen også er Danni König og Philip Rasmussen at finde i truppen, har skiftet en stor del af truppen ud siden sidste sæson. På papiret ser truppen umiddelbart ganske stærk ud og bør være god nok til slutspillet, men det kan tage lidt tid at blive spillet helt sammen - og mod et stærkt SPR-mandskab er der altså ikke plads til fejl.

1,90 på hjemmesejr virker som lige i overkanten, og vi satser derfor på, at danskerne desværre kommer skidt fra land i denne sæson.

Tippet lørdag 25 marts 2017 - 15:40

Opdateret søndag 26 marts 2017 - 07:35