Eksperten:
Thomsen
Dato:
søndag 24 december 2017 - 14:30
Kamp:
Ajax Amsterdam - Willem II
Liga:
Æresdivisionen, Holland
Udfald:
Lasse Schøne - scorer i kampen
Resultat:
Tabt
Units:
3
Odds:
3,00
Chancevurdering:
36%
Spilbar ned til:
2,78
Betvalue:
108%
Bookmaker:
http://bit.ly/1gBKEaI

Johan Cruyff Arena danner ramme om et juleopgør mellem Ajax Amsterdam og Willem II, og det er en kamp, hvor Lasse Schøne kan komme i fokus. Den danske midtbanegeneral har gang i en forrygende sæson i den hollandske klub, hvor han scorer masser af mål og høster mange roser.

Jeg investerer i alt fem units i Schøne denne juleaftensdag.
Lasse Schøne - scorer i kampen @ 3,00 x 3 units
Midtbanespilleren har gang i sin vel nok bedste sæson nogensinde i Ajax, hvor han har slået sine folder siden 2012. 
Til trods for en position som central midtbane, så er Schøne den mest scorende spiller i Ajax på nuværende tidspunkt i sæsonen. Han har med sine 8 sæsonscoringer i 14 kampe lavet flere mål end både Klaas-Jan Huntelaar, Hakim Ziyech og Kasper Dolberg. 
Målt på spilletid har danskeren nettet hvert 125. minut i indeværende sæson, hvor han faktisk kun er startet inde 11 gange. Det hjælper dog også på sagen, at Schøne både sparker straffe og frispark for holdet. Alene på straffespark har han scoret tre gange i sæsonen. 
Willem II er ingen skræmmende modstander. Holdet er nede på 14.-pladsen, og spiller for spiller er de flere niveauer under Ajax. Samtidig er de uden holdets mest formstærke angriber Ogbeche i søndagens kamp. 
Ajax fyrede i midtugen holdets træner, efter elimination fra pokalturneringen, og de har indsat den tidligere spiller Michael Reiziger i en midlertidig stilling. Han er uerfaren indenfor trænerfaget, men har et stort navn i klubben, og det kan være med til at løfte holdet yderligere - og give det velkendte "trænerboost". 
Schøne har i øvrigt scoret imod Willem II i hver eneste af hans seneste tre møder med dem. 
Markedet ligger lavt på Schøne-scoring, og 3,00 er markedets absolut højeste odds.
Lasse Schøne - scorer fra udenfor straffesparksfeltet @ 7,50 x 2 units
Vi tilføjer spillet på, at Schøne skal score fra en position udenfor straffesparksfeltet i kampen. Oddset kunne godt være højere, men på hjemmebane imod et af de blødere hold i ligaen - hvor det må forventes, at Ajax scorer en pæn portion mål - gør alligevel, at jeg finder det lidt interessant.
Schøne har en fremragende sparketeknik, og han forsøger sig rigtigt meget fra distancen. 
I denne sæson har intet mindre end 21 af hans 29 skud på mål været fra positioner udenfor feltet, hvilket svarer til godt 75%. 
Det har også betydet, at fire af hans otte sæsonscoringer er sat ind fra distancen, bl.a. to gange på frispark. Overordnet set, for hans Ajax-tid, så er det samme procentsats vi snakker i fordelingen af mål; 20 af hans 43 mål (Liga og Champions League) er scoret fra positioner udenfor feltet. 
Schøne har, som beskrevet ovenfor, scoret i hver af hans seneste tre møder med Willem II. Og to af disse mål har været fra positioner udenfor feltet. Senest i oktober, da holdene mødtes i den omvendte kamp.

Tippet søndag 24 december 2017 - 08:37

Opdateret mandag 25 december 2017 - 15:02