Eksperten:
Thomsen
Dato:
søndag 28 januar 2018 - 10:30
Kamp:
Perth - Western Sydney
Liga:
A-League, Australien
Udfald:
Oriol Riera - først til at score for sit hold
Resultat:
Vundet
Units:
4
Odds:
3,20
Chancevurdering:
35%
Spilbar ned til:
2,86
Betvalue:
112%
Bookmaker:
http://bit.ly/1rZblKO

Oriol Riera er på toppen for Western Sydney i dagens kamp på nib Stadium i Perth. Han er et fint bud på en målscorer, og jeg forsøger ham som holdets første til odds 3,20. 

Riera har scoret 6 mål i 15 kampe i denne sæson, og han er dermed også, med længder, gæsternes topscorer. Nærmeste forfølger er Santalab med to scoringer. Riera har scoret 6 mål i 6 kampe, hvor han i alle tilfælde har været holdets første målscorer. Han er mandskabets straffeskytte og en rigtig goalgetter. 
Den spanske angriber husker formentlig tilbage med glæde på sidste gang, han mødte Perth Glory. I den kamp scorede han kampens, og dermed også holdets, første mål, da WSW vandt 2-1 hjemme i oktober måned.
Søndag skal han og resten af WSW-mandskabet op imod Perth Glory, der er i en forfærdelig forfatning. Det vestaustralske mandskab har tabt 5 kampe i træk, og 7 af de seneste 9. Samtidig er de holdet, der har holdt færrest clean sheets i hele ligaen, hvor de kun to gange er gået fra banen, i 17 forsøg, uden at lade modstanderne komme på tavlen. Alene i de seneste 5 kampe, har Perth indkasseret 17 mål. 
De to hold har mødt hinanden 17 gange igennem A-League historien, og i 16 af disse kampe har Western Sydney formået at score. 
Det bør de også denne søndag. Western Sydney har ikke været imponerende igennem sæsonen, men har dog immervæk hentet 8 point i de seneste 5 kampe (2-2-1). 
Hjemmeholdet er uden Alex Grant (forsvar), Mitch Nichols (midtbane), Andreu (midtbane) og Taggart (angreb) til kampen, mens WSW kan stille med stærkeste formation. 

Tippet søndag 28 januar 2018 - 09:48

Opdateret søndag 28 januar 2018 - 12:45