Eksperten:
Thomsen
Dato:
onsdag 21 februar 2018 - 13:00
Kamp:
Shanghai Shenhua - Sydney FC
Liga:
Champions League, AFC
Udfald:
Giovanni Moreno - scorer i kampen
Resultat:
Tabt
Units:
4
Odds:
3,75
Chancevurdering:
30%
Spilbar ned til:
3,33
Betvalue:
112%
Bookmaker:
http://bit.ly/1gBKEaI

Shanghai Shenhua fra den pengestærke kinesiske række tager imod de australske mestre fra Sydney FC i den asiatiske udgave af Champions League. Ingen af holdene fik for alvor en god start på gruppespillet, da første runde blev spillet i sidste uge, og tre point ville varme gevaldigt i begge lejre.

Jeg forsøger et målscorerspil hos værterne til en rigtig fin pris. 
Giovanni Moreno - scorer i kampen @ 3,75 x 4 units
Shanghai Shenhua sluttede kun som nr. 11 af 16 hold i den bedste kinesiske række i sidste sæson, og har kvalificeret sig til Champions League ved at vinde FA Cup'en. Det er derfor heller ikke toppen af poppen, som Sydney møder i denne 2. runde af gruppespillet, men immervæk et væsentligt dyrere og mere profileret mandskab. 
En af hjemmeholdets største stjerner er den colombianske offensivspiller Giovanni Moreno, der oftest ligger som 10'er for kineserne. Han har et fantastisk skud og så er han, qua sine mere end 190 cm. et stærkt våben i luftrummet. 
Det var netop via hovedet, at han i 1. runde fik scoret, da Shanghai-mandskabet spillede 1-1 med japanske Kashima Antlers, og det var også på denne måde, at han scorede mange af sine mål i sidste sæson af den hjemlige turnering. 
Det blev til 15 ligamål i 26 kampe for sydamerikaneren, der sagtens kan true Sydney FC i onsdagens kamp. Sydney er fantastiske i den australske A-League, men niveauet her er også lavere end i den kinesiske liga - og i første runde af årets Champions League skuffede de enormt, da de hjemme tabte 2-0 til koreanske Suwon Bluewings. 
Minusset ved spillet er, at den kinesiske liga endnu ikke er i gang, mens den australske kører på fuldt blus. Den manglende kamptræning hos hjemmeholdet kan få betydning. 

Tippet tirsdag 20 februar 2018 - 21:21

Opdateret torsdag 22 februar 2018 - 11:10