Eksperten:
Thomsen
Dato:
torsdag 01 marts 2018 - 20:00
Kamp:
FC Midtjylland - Brøndby IF
Liga:
Superliga, Danmark
Udfald:
Marc Dal Hende - scorer i kampen
Resultat:
Tabt
Units:
3
Odds:
5,50
Chancevurdering:
20%
Spilbar ned til:
5
Betvalue:
110%
Bookmaker:
http://bit.ly/QewC8P

FC Midtjylland har lidt offensive udfordringer i torsdagens kamp imod Brøndby. Topscorer Sørloth er solgt, Frank Onyeka er i karantæne, og Onuachu er udtaget, men små-tvivlsom til opgøret. Derfor skal målene muligvis komme andetsteds fra i opgøret, og her er wingback'en Marc Dal Hende et fremragende bud.

Dal Hende står til 5,50 for scoring hos Bet365 i torsdagens kamp. Ikke et vanvittigt højt odds for en spiller på den position, men markedet er langt lavere og spillet er set helt ned til 2,45. 
Dal Hende har, trods hans position på banen, sat sig som ny topscorer i FC Midtjylland efter at Sørloth forlod klubben i vinterpausen. Den tidligere SønderjyskE-spiller er nu oppe på 9 scoringer i sæsonen, hvilket ikke bare er imponerende for en wingback, men også er værd at løfte på hatten for, da de 9 mål er lavet i kun 17 kampe, hvoraf han blot har fået 14 opgør fra start. Alt i alt står han med 1.223 minutters spilletid i sæsonen, og det giver et snit på scoring hvert 135. minut; altså ét mål i mere end hver anden kamp. 
I sidste kamp var det Dal Hende, der var kampafgørende, da han med to scoringer sænkede Hobro i udekampen, som FC Midtjylland vandt 2-1. Det var Dal Hendes 7. scoring i de seneste 6 kampe, hvor han kun i udekampen imod AaB ikke har fundet vej til nettet - og hvor han altså to gange er blevet dobbelt målscorer.
FC Midtjylland er i skræmmende god form, og er nu oppe på 14 Superligakampe i træk uden nederlag. 13 af disse kampe er vundet, og de stormer imod det andet sæt guldmedaljer på fire år. Hjemme på MCH Arena er FCM uden nederlag i sæsonen, og de har i snit scoret mere end tre mål her pr. kamp. 
Brøndby kommer til Herning uden vigtige Paulus Arajuuri i bagkæden, og selvom de blå/gule kun har lukket 21 mål ind i 22 kampe, og dermed har ligaens bedste defensiv, så er det svært at se Zornigers tropper holde hjemmeholdet fra mål her. 
Odds 5,50, i et marked, hvor nærmeste forfølger tilbyder 4,50, og hvor flere er langt under 4,00, er ganske interessant. Det får tre units. 

Tippet torsdag 01 marts 2018 - 08:41

Opdateret torsdag 01 marts 2018 - 22:06