Eksperten:
Thomsen
Dato:
lørdag 05 maj 2018 - 11:50
Kamp:
Newcastle Jets - Melbourne Victory
Liga:
A-League, Australien
Udfald:
Kampens spiller: Lawrence Thomas
Resultat:
Vundet
Units:
2
Odds:
41,00
Chancevurdering:
5%
Spilbar ned til:
20
Betvalue:
205%
Bookmaker:
http://bit.ly/QewC8P

Til lørdagens Grand Final i den bedste australske række, forsøger jeg mig med to spil på, hvem der vinder The Joe Marston Medal. Medaljen går til finalens bedste spiller. 

Mine picks er faldet på de to holds målmænd, der begge står til odds 41,00 i dagens kamp. Til sammenligning er en anden aktør på markedet nede 17,00 og 12,00 for samme spil. 
Kampens spiller: Glen Moss @ 41,00 x 2 units
Kampens spiller: Lawrence Thomas @ 41,00 x 2 units
Det er ofte fristende at vælge offensivspillere som kampens spiller, da der er rigtigt meget fokus på disse. Det er dog meget sjældent, at det er en angriber, der vælges, når The Joe Marston Medal bliver uddelt; heller ikke selvom de scorer.
I de foregående 12 Grand Finals har fordelingen været således:
Målmænd: 1
Forsvarsspillere: 4
Midtbanespillere: 5
Angribere: 3

Skarpe iagttagere vil nok bemærke, at der er uddelt 13 medaljer i 12 finaler, og det skyldes, at der i 2014 blev uddelt til en spiller på begge mandskaber. 
I lørdagens finale er der gode chancer for, at målmændene kan komme til at spille en hovedrolle. Det er to mandskaber med utroligt dygtige offensivspillere, og der vil med overvejende sandsynlighed komme mange chancer. Holdet med den skarpeste keeper kommer til at stå med rigtigt fine muligheder for at tage medaljen.
Glen Moss står kampen for hjemmeholdet, da den normale førstemålmand Jack Duncan er blevet skadet. Moss er en rutineret ræv på 35 år, der igennem de seneste mange sæsoner har været 1.-målmand i Wellington Phoenix. 
Moss har stået 9 fra start for Jets i denne sæson, og har generelt gjort det rigtigt fornuftigt. I 33% af disse (3 af 9) har han formået at holde buret rent. En af Moss' forcer er i øvrigt straffesparksredninger, og skulle kampen gå i forlænget spilletid og straffespark, så har hjemmeholdet en trumf her.
Lawrence Thomas er et af de sikreste navne på holdkortet hos Melbourne Victory. 
Han har generelt stået en rigtig god sæson, som toppede i sidste uges semifinale imod mestrene fra Sydney FC. Her lukkede han to mål ind, men reddede derudover et hav af chancer - og var efter min mening kampens bedste spiller. 
Thomas har fået 27 kampe fra start i sæsonen, og selvom det kun er blevet til tre clean sheets, så bærer han en stor del af skylden for, at holdet i dag står i finalen.
Der er rigtigt gode chancer for, at The Joe Marston Medal går til en spiller i en af de tre kæder foran målmændene, men til disse odds, da skal spillene ganske enkelt have et forsøg. Især når de øvrige aktører på markedet ligger så markant lavere som det er tilfældet. Jeg kommer ikke meget under 5% chance!

Tippet lørdag 05 maj 2018 - 08:14

Opdateret lørdag 05 maj 2018 - 15:25