Eksperten:
Thomsen
Dato:
torsdag 23 august 2018 - 20:30
Kamp:
Genk - Brøndby IF
Liga:
Europa League, UEFA
Udfald:
Genk
Resultat:
Vundet
Units:
5
Odds:
1,82
Chancevurdering:
62%
Spilbar ned til:
1,61
Betvalue:
113%
Bookmaker:
http://bit.ly/1Mr7vay

Tidligere i dag fik spillet "Kvalificerer sig: Genk" et godt drag over nakken, da jeg her på siden foreslog det som et spil til de to opgør imellem det belgiske mandskab og Brøndby.Tjek i øvrigt det spil for yderligere pointer.

I samme stil, så spiller jeg også 1-tallet i det første opgør, der spilles på torsdag, og det gør jeg selvfølgelig fordi, at det formentlig primært bliver her, at Brøndby får det svært - og så fordi, at bookmakerne er alt, alt for gavmilde med oddsene. Genk må aldrig give 1,82 for sejren på hjemmebane. Det er et odds, der er mindst 0,20 point for højt. 
Brøndby er i spillemæssig krise på det værst tænkelige tidspunkt overhovedet. Europa League-gruppespillet er vanvittigt vigtigt for klubben, men selvom man har fået en okay lodtrækning, så ser det ud til at blive svært. 
Ikke nok med, at man skal op imod et hold, der har en helt anden pengepung end holdet fra Vestegnen, så har BIF også ramt muren rent spillemæssigt. Hvor man i sidste sæson, oftere end ikke, spillede forrygende, og hurtig, fodbold, så har spillet slet ikke hængt sammen i denne sæson. Presspillet, der har karakteriseret Brøndby under Zorniger, fungerer ikke på samme måde, og samtidig så har pasningsspillet i flere kampe været decideret pinligt. Senest i søndagens kamp imod Esbjerg, hvor der blev lavet et utal af fejl selv ved simple pasninger.
Imod Esbjerg skabte man heller ikke det forventede antal chancer, og selvom man var uheldig med flere gange at ramme træværket, så sad man tilbage med en følelse af, at Brøndby var meget langt fra topniveauet. 
I torsdagens kamp må Brøndby undvære unge Joel Kabongo, der har karantæne, og samtidig er Benedikt Röcker, med stor sandsynlighed, ude, da han mandag skal til Tyskland for at undersøges for en hovedskade. Oveni hatten sad Paulus Arajuuri over i søndagens kamp med en skade. Dermed risikerer Brøndby, i værste tilfælde, at skulle undvære tre af truppens fire midterforsvarere i torsdagens svære kamp i Belgien, og ender det med det, så betyder det formentligt at Jung rykker ind centralt og Björn Kopplin må tage backen. Dette ville være en decideret katastrofe i en sådan kamp, såfremt det bliver udfaldet.
Samtidig skal man op imod et stærkt belgisk hold, der er ubesejret efter fire ligakampe, og som samtidig slog polske Lech ud med 4-1. 
Dette sammenholdt med, at Genk, i europæisk sammenhæng, er 16-4-2 for deres seneste 22 hjemmekampe i Europa League-sammenhæng, gør at Genk skal være langt større favoritter i det første møde, end bookmakerne her i starten af ugen mener. Og lur mig, om oddset ikke ender væsentligt tættere på 1,60 end på 1,82, som det er tilfældet nu, når kampstart nærmer sig. 

Tippet mandag 20 august 2018 - 13:37

Opdateret torsdag 23 august 2018 - 22:47