05/06-2019

At tage skridtet direkte fra lille Danmark til mægtige Arsenal i en tidlig alder lyder som drømmen for mange unge fodboldspillere. Men hvor stor er omvæltningen egentlig og hvad stiller man op, hvis drømmen om førsteholdet svigter i sidste ende? Vi har taget en snak med Vejles Jonas Hebo Rasmusssen om at turde tage skridtet, hvordan man efterfølgende skaber sig et navn i dansk fodbold og ikke mindst om fremtidige ambitioner efter et skuffende forår. Og nå ja - så render man da også ind i interessante personer i det engelske træningsmiljø. 


Du var blot 16 år da du tog et stort skridt og skiftede til Arsenal fra Hvidovre. Hvilke tanker gjorde du dig før skiftet?
- Jeg gjorde mig ikke så mange tanker. Jeg vidste det var det jeg ville. Det var drømmen. Prof som 16 årig, lige efter folkeskolen.Det bliver ikke federe. Jeg glædede mig så meget og var så klar, at jeg langt fra tænkte på de ting jeg måske ville gå glip af i Danmark.


Hvor stor var omvæltningen fra Hvidovre til de formentlig langt mere professionelle Arsenal?
- Den kan ikke beskrives. HIF er min klub, men det en dansk amatør klub på alle gode måder. Arsenal er verdensklasse niveau i alt. Faciliteterne er svært at beskrive for folk der ikke har set det. Du må virkelig ikke spille dårligt på så gode baner. Ville ønske de var i DK ;)


Man snakker ofte om, at træningsmiljøet er hårdere i England end de fleste andre steder. Hvordan oplevede du det?
- Hårdere ja, men endnu vigtigere bedre og hurtigere. Kunne forestille mig de andre engelske klubber er hårdere end i Arsenal der er en meget international klub. Tempoet, kvaliteten og teknikken er virkelig top. Havde dog en ægte engelsk træner i Steve Bould, som er en hård mand, man dog kun kan have den største respekt for. Helt igennem fantastisk træner og udvikler.


Når man som 16 årig satser og tager til udlandet går det vel udover en masse andre ting. Hvordan forholdte du dig dengang og nu til uddannelse udenfor fodboldbanen?
- Jeg levede og åndede fodbold, og gør det den dag i os, så tænkte ikke så meget over andet end fodbold på daværende tidpunkt. I min tid i Hvidovre da jeg ikke var fuldtid, har jeg læst fag på HF og arbejdet som pædagog, og er 23 nu, så engang imellem tænker jeg over hvad jeg skal lave og evt uddanne mig til. Ville dog undre mig meget, hvis det ikke bliver til noget inde for fodbold verdenen.


Efter dit ophold i det engelske blev du hentet hjem til FC Nordsjælland uden den helt store succes. Hvordan oplevede du din tid i Nordsjælland? Fik du brugbar erfaring eller var det et slag på selvtilliden for en dengang stadig helt ung spiller?
- Det startede med brugbar erfaring. Jeg kom hjem og lærte en hel masse som yngste mand, af en masse rutinerede og gode fodboldspillere. Jeg lærte og begå mig i en trup, og jeg lærte at alt ikke var rosenrødt. FCN blev aldrig en succes for mig, og selvom det var en fed klub at træne i, var jeg så langt fra holdet, at jeg mistede glæden og lysten til fodbold, og det betød at jeg traf valget om at nappe et par skridt tilbage for at opnå succes og glæde.


Du vendte herefter tilbage til Hvidovre med stor succes. I Hvidovre er din far jo lidt af en legende - oplevede du særlige forventninger til dig pga. det og din tidligere status som mega-talentet, der smuttede til England?
- Jeg tror det lå i baghovedet på mange Hvidovre følgere, at jeg skulle være som min far, men selvom jeg minder om ham, er vi selvfølgelig ikke den samme spiller. I starten lå jeg meget offensivt, og lavede mange mål. Senere fik holdene mere øje på mig, og jeg blev rykket længere tilbage på banen, så det gav mening målene blev mindre, men i min optik formåede jeg i alle kampe for Hvidovre og være en trussel for modstander holdet, hvor jeg nu end var på banen. Det handler alt sammen om selvtillid. Der bliver snakket meget i fodbold, og der er mange forventninger og tilhængere der hurtigt bliver forvente. Det ser vi jo hvis fx Messi går 2 kampe uden mål, er folk i chok. Men det hører med til fodbold, og jeg synes kun det er fedt med forventninger, men de største forventninger kommer fra mig selv.


Hvidovre har vel en del i vælten i medierne på det seneste pga. den meget omtalte "matchfixing-sag". Har du i løbet af din egen karriere oplevet holdkammerater, der spillede på egne kampe eller snakkede i krogene herom?
- Desværre har der været meget negativ fokus på HIF, uden klubben eller nuværende spillere kan gøre noget, da de intet har med det at gøre, og det er også fra før jeg var i klubben. Det er ærgeligt, men sådan er sportens verden. Jeg har hørt masser af ting i fodbold, der er masser af rygter osv. Jeg har dog aldrig oplevet eller hørt om spillere, der har spillet på sit hold tabe, men jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke havde set eller hørt spillere smække en sejr på deres 3 ud af 5 kupon fra danskespil i kiosken, hvis de var sikre på en sejr.


Vi på Tipperen.dk ved jo, at du følger vores spilforslag fra tid til anden. Gambler du ofte?
- Jeg interesserer mig meget for det, og generelt sindsygt meget for fodbold, og os til tider andet sport. Jeg synes det er spændende at oddse, men det det eneste. Gider ikke Casino, poker osv. Men sportsresultater er jeg vild med, og med mere eller mindre succes får jeg tippet min del.


Hvad er din bedste oplevelse med betting?
- Hmm, jamen oplevelses mæssigt glædede jeg mit altid da jeg var lille, til jeg skulle med min far i kiosken og lave system spil, tips 12/13. Det var det fedeste! Mine bedste oplevelser med betting kommer når jeg vinder, og samtidig har tippet med hjertet. Fx Hvidovre, Arsenal, Avedøre, Vigerslev sejr eller Cavani til at score. Så bliver det ikke bedre. Det os fedt når man har fundet et godt tip, og kan dele ud til sine venner og det så går hjem!


Tilbage til fodbolden. Du er nu i Vejle og efter et godt efterår er du nu røget lidt på sidelinjen. Det resulterede i, at du i starten af maj var et smut på Island for at kigge på forholdene hos klubben Vikingur Reykjavik. Hvad er dine ambitioner for din karriere?
- Jeg fik en fin start i Vejle med pænt med spilletid det sidste halve år. Siden januar har det personligt været forfærdeligt for mig. Jeg hader når jeg ikke får lov at spille fodbold, og jeg hader ikke at være involveret, men jeg gør mit bedste og tror på det. Mine ambitioner har altid været at gøre det så godt jeg kan, også må vi se. Om det bliver fast superligaspiller eller noget i udlandet måske igen en dag må tiden vise og er op til mig selv. Jeg føler jeg har vist jeg kan præstere i 1. division, og jeg er klar til at gøre det igen, når jeg får chancen.


Vil du stille dig tilfreds med at være en stor profil i de lavere divisioner eller mener du selv at talentet rækker til mere?
- Jeg har aftalt med mig selv, at så længe jeg synes det er sjovt og spændende at spille fodbold, så stiller jeg mig ikke tilfreds med noget. Jeg har set at man nogle gange kan tage et par skridt tilbage, for at tage endnu flere frem, og det kan være jeg skal gøre det igen. Jeg har bevist jeg kan spille god fodbold, mod en masse rigtig gode fodboldhold, med en masse rigtige gode holdkammerater og ligeså gode modspillere fra jeg var 4 til 23, så jeg tror stadig på jeg kan blive mere end divisionsspiller. Måske skal der en omvej til, men jeg tror på det.


Her til sidst; har du en sjov anekdote fra din allerede begivenhedsrige karriere du vil dele med vores brugere?
- Mit højdepunkt i fodboldverdenen, uden for kridtstregerne var engang i Arsenal, hvor jeg havde lidt små problemer. Jeg skulle blive inde, og sad og cyklede alene i Fitness. Jeg kan se fra 1. holdet's dør kommer der en ind, der ikke normalt er her. Det er et af mine største idoler David Beckham, der er på besøg. Han kommer pænt over og hilser. Jeg sagde jeg hed Jonas, og han sagde han hed David, også cyklede og styrketrænede vi i 20-25 minutter inden der kom andre. Tvivler på den yderst sympatiske frisparks legende husker det, men vær ikke i tvivl om jeg aldrig vil glemme det.