Eksperten: Thomsen
Dato: Onsdag d. 22/05-2019, 21:00
Sportsgren: Fodbold
Kamp: Hellas Verona - Pescara
Liga: Serie B, Italien
Udfald: Samuel Di Carmine - første til at score for holdet
Units: 2
Odds: 5.00
Chancevurdering: 21%
Spilbar ned til: 4.76
Betvalue: 105%
Bookmaker: http://bit.ly/1rZblKO
Resultat: TABT

Hellas Verona skal op imod Pescara i den første af to semifinaler i oprykningsslutspillet til en plads i Serie A. De to hold sluttede side om side i grundspillet og er ganske på niveau med hinanden. Onsdag skal Verona dog have skaffet det gode udgangspunkt inden returopgøret, og udover at holde buret rent, og undgå udebanemål imod, så skal der også meget gerne scores i den anden ende.

Samuel Di Carmine ligner et fornuftigt bud på en målscorer, og odds 3,50 i et marked, hvor de øvrige aktører er under 3,00, så ryger vi på for tre units her. Samtidig forsøges spillet på Di Carmine som holdets første målscorer til fine odds 5,00. 

Samuel Di Carmine - scorer i kampen @ 3,50 x 3 units
Samuel Di Carmine - første til at score for holdet @ 5,00 x 2 units


DET TALER FOR SPILLENE:
Samuel Di Carmine er frontangriber hos Hellas Verona, og har, efter en lidt tør periode, genfundet målformen med tre scoringer i de seneste to kampe. Det har bragt angriberens total op på 9 scoringer i 24 kampe (20 startere) i indeværende sæson. Samtidig har det kastet store roser af sig fra træner Alfredo Aglietti, der på pressemødet tirsdag ikke holdte sig tilbage med lovord om Di Carmine. Dermed er der næppe heller nogen tvivl om, at han starter i front for Verona i onsdagens kamp. 

Tre gange tidligere i sæsonen har Di Carmine scoret på straffespark, og han vil igen være i spil, såfremt et sådant skulle blive tildelt Verona i onsdagens kamp. Bemærk dog, at angrebslegenden Pazzini, hvis han også starter inde, også kan tage. Pazzini har dog, i modsætning til Di Carmine, brændt to straffespark i denne sæson. 

Hjemme på Stadio Marc'Antonio Bentegodi har Di Carmine især præsteret i sæsonen. Hele 8 af hans 9 scoringer er faldet på denne bane, hvor han har deltaget i 12 kampe. Bl.a. scorede angriberen, da Pescara senest var på besøg tilbage i december.

Herudover har han været holdets første målscorer i 5 af 8 kampe, hvor det er blevet til scoring. 

Verona skal have mål på kappen, inden de skal afsted til det svære returopgør på søndag. Den seneste tid har da også budt på en del scoringer, og holdet er kommet på tavlen i fire af de seneste fem kampe. Pescara har omvendt haft lidt problemer defensivt, og har lukket mål ind i 8 af de seneste 10 ligakampe. I udekampene skal vi desuden tilbage til midten af februar for at finde seneste sejr. Siden da har seks kampe budt på fire nederlag og to pointdelinger.

DET TALER IMOD SPILLENE:
Hellas Verona måtte i weekenden ud i 120 minutters fodbold for at sikre pladsen i denne semifinale. Efter 1-1 i ordinær tid, på mål af Di Carmine, blev kampen først afgjort i forlænget spilletid, hvor Verona dog slog turboen til og scorede tre gange i kampens afslutning. Di Carmine blev skiftet ud med små 10 minutter tilbage af den ordinære spilletid.

Herudover skal det tages seriøst, at kampen har meget stor betydning, hvilket kan resultere i et forsigtigt approach fra begge mandskaber - og i sidste ende en målfattig kamp. 

Hjemmeholdet er uden Alessandro Crescenzi (forsvar), der har været ude hele 2019, samt målmanden Andra Tozzo, der ikke har spillet siden november. Herudover bør der kunne stilles en ellers fit trup. 

Tippet 21/05-2019, 22:24
Opdateret 22/05-2019, 22:40