Tipster: Bateman
Date: Mandag d. 01/06-2020, 18:00
Sport: Fodbold
Event: Lyngby - FC København
League: Superliga
Bet: FCK -0,75 Asian
Units: 3
Odds: 1.92
Chance assessment: 55%
Correct odds: 1.82
Betvalue: 106%
Bookmaker: 365
Result: VUNDET

Lyngby tager hjemme imod FC København til et opgør, hvor jeg finder værdi i et spil på FCK -0,75 Asian til 1,92 hos Bet365. 

Bemærk: -0,75 Asian betyder, at der kombineres et spil på FCK -0,5 og FCK -1,0. For at få fuld gevinst skal FCK dermed vinde med 2+, imens det giver ½ gevinst ved FCK-sejr på præcist ét mål. 


Hvorfor værdi?:

+ FCK har haft en svingende sæson, hvor successen i Europa League i den grad har lunet, men hvor præstationer i Superligaen langt fra har imponeret. En del af forklaringen på de middelmådige præstationer kan tilskrives en lang række skader, der har besværliggjort et hårdt program med kampe torsdag-søndag. Corona-pausen har nu gjort, at FCK er tæt på at være på 100% i forhold til skader og kan stille i stærkeste opstilling uden at skulle tage hensyn til Europa League. 

+ Lyngby ligger på en flot 8. plads, men har i min optik overpræsteret en smule igennem sæsonen – specielt på hjemmebane, hvor de har fået 8 sejre ud af 12 kampe, selvom de blot er +2 på deres samlede målscore. Jeg vurderer Lyngby som det 10. bedste hold i Superligaen foran Silkeborg, Hobro og Esbjerg, og set på Expected Goals, så er de Pr. TapInFodbold helt nede som nr. 11 med en præstation, der burde have givet omkring 25 point, og ikke de 31, som de har opnået. Det samme kan dog siges om FCK, der ifølge TapInFodbold har opnået hele 10 point over forventning. 

+ Set på tidligere hjemmebaneopgør for Lyngby, så kan deres kampe mod FC Midtjylland og Brøndby fremhæves i forhold til, hvilke chancer de var spået af bookmakerne. Hjemme mod FC Midtjylland d. 15. september gav en Midtjylland-sejr blot 1,40-1,45, imens Brøndby stod i 1,65-1,71 d. 20. oktober.  

+ Der er mange faktorer, der udgør en hjemmebanefordel, og her mangler Lyngby opbakning fra tilskuere, imens FCK ikke har den store ulempe i forhold til rejsetid. Som nævnt har FCK heller ikke en hård kamp i Europa League i benene til dette opgør. 

+ Med 1,92 på FCK -0,75 ligger Bet365 et stykke over den indflydelsesrige bookmaker, Pinnacle, der i skrivende stund står i 1,840. 

+ Selvom Ståle Solbakken umiddelbart ikke er tilhænger af muligheden for fem udskiftninger, så bør den regelændring være en fordel for FCK, der bør have langt bedre bredde i truppen, end Lyngby. 


Hold øje med:

- Oddset på en FCK-sejr har været højere og der kunne derfor hentes bedre værdi, hvis man var tidligere ude på en udesejr. 

- Viktor Fischer måtte udgå af FCKs første træningskamp med en mindre skade i baglåret. 

- Selvom Corona-pausen har tilgodeset Jonas Wind, så vil FCK nok ikke tage unødvendige chancer ved at give ham comeback for tidligt. Herudover skal tabet af Dame N’Doye stadigvæk være et minus, selvom FCK har god bredde på angrebspositionen. 


Overordnet set, så har FCK ikke vist deres sande niveau indtil videre i Superligaen. Corona-pausen har hjulpet på skadessituationen, imens de til dette opgør ikke har Europa League at fokusere på. Bet365 holder 1,92 på -0,75 og det er fin værdi. 


Tippet 25/05-2020, 20:20
Opdateret 01/06-2020, 19:56