Eksperten: Jens Boye
Dato: Onsdag d. 27/05-2020, 20:30
Sportsgren: Fodbold
Kamp: Augsburg - Paderborn
Liga: Bundesliga
Udfald: 1
Units: 2
Odds: 1.95
Chancevurdering: 53%
Spilbar ned til: 1.89
Betvalue: 103%
Bookmaker: http://bit.ly/2gDejuH
Resultat: TABT

Unibet med 1,92.

Bemærk: Bet365 har odds 1,97 med AH -0,5 (så jeg efter tipudlæggelse).

Augsburg har momentum efter klar sejr over Schalke og bør slå ligaens ringeste hold. Paderborn fighter, men spiller skidt og ligger sidst. Augsburg må undvære de sædvanlige 30.000 tilskuere, men paderbornerne har en pænt lang rejse til Sydtyskland og skal skynde sig efter kampen for at nå det sidste fly hjem. Hjemmeholdet har haft een dag mindre til at restituere i efter weekenden, men udeholdet virker mere slidt.

Ausgburg imponerede i weekenden med klar udesejr over Schalke. Defensiven vekslede mellem at stå dybt og højpresse, men var hele tiden kædetæt og effektiv; lukkede af. Offensiven baserede sig mest på dødbolde og kontraløb, men var vældigt skarp til at udnytte blottelser. Det så godt og opmuntrende ud. En sejr over Paderborn bør give Augsburg (pt nr 12 med 9 point ned) god afstand til stregen.

Kriseramte Schalke havde dog ikke meget at byde på, hverken kreativt eller fightmæssigt. Kan vi tippere virkelig fæste lid til Augsburg der i første kamp efter Corona-pausen tabte 1-2 hjemme mod Wolfsburg (tæt kamp og uheldigt tab, men stadig et tab)?

Det vil jeg mene. De nedrykningstruede vestfalere fra Paderborn har mere gejst og fight i maven end Schalke, men spillemæssigt kniber det gevaldigt. Ligaens bundprop har også ligaens ringeste trup. Efter fire fortjente nederlag i træk op til Corona-pausen, har klubben fået to uafgjorte efter pausen. Men de burde have tabt i Düsseldorf, og de burde have tabt hjemme mod Robert Skov & Hoffenheim (danskeren scorede, men kort efter forærede en holdkammerat et mål væk med en stor forsvarsfejl). Respekt for at få point, men det var altså mere lykke end forstand.

Jamen, vil Augsburg ikke bare pakke sig? Måske, men agterlanternen har altså brug for sejre, og træner Baumgart har forlangt mere mod af sit hold. Hans krav fik ikke paderbornerne til at satse mod Hoffenheim, men nu er Werder hoppet forbi i tabellen, og sidstepladsen må nage. Og HVIS Paderborn pakker sig, har dødboldsstærke Augsburg såmænd midlerne til at score alligevel.

Trupnyt: Augsburg skulle råde over alle idealstartere og har nok angrebsindskifter Finnbogason tilbage i truppen. Paderborn har nok også en angrebsindskifter (Michel) tilbage efter skade, men mangler stadig midterforsvarer Kilian. 

Tippet 26/05-2020, 16:58
Opdateret 27/05-2020, 22:27