Eksperten: Jens Boye
Dato: Søndag d. 22/11-2020, 21:00
Sportsgren: Fodbold
Kamp: Lille - Lorient
Liga: Frankrig, Ligue 1
Udfald: Lorient (asian handicap +1 )
Units: 4
Odds: 2.00
Chancevurdering: 52%
Spilbar ned til: 1.92
Betvalue: 104%
Bookmaker: http://bit.ly/QewC8P
Resultat: TABT

Chancevurdering for 1X2 (0-1): 34-28-38. Det medfører en bet value på 104 for dette asian handicap-spil. Fuldt odds (2,0) ved X eller 2. Odds 1,0 ved hjemmesejr på 1 mål.

Spilbar ned til odds 1,9. Odds 2,0 fås hos Unibet, 888Sport, MrGreen, LeoVegas. Bemærk: Rent 2tal til odds 7,5 hos Bet365 holder lidt mere værdi, men risikoen er selvsagt meget større.

Lorient har fordel af gode træninger i landsholdsperioden og bør, når ligaen genoptages, have pæne chancer mod et fraværsramt hjemmehold.

Jeg har kritiseret oprykker Lorient flere gange i denne sæson, og det er altså heller ikke just verdens bedste hold. Offensiven er ganske kvik, men forsvaret har været temmelig hullet, og målmand Nardi er nok i ligaens bund-5. MEN det er værd at bemærke at Lorients trup er stort set fuldtallig i denne landsholdsperiode. Kun den erfarne venstreback Morel, forsvarsafløser Fontaine og angrebsindskifter Grbic er afsted. Offensiv-hurtigløber Wissa skulle have været i DR Congo, men det blev aflyst. Det betyder at træningerne kan køre for næsten fuld kraft – i modsætning til mange andre klubber.

Fx Lille der har cirka et dusin afsted på landsholdstjeneste. Det er naturligvis fordi der er tale om klassespillere, truppen er stærk, men det betyder jo så at træner Galtier må undvære dem til klubtræningerne. Og de risikerer at vende hjem med coronavirus eller skader. Det er således tilfældet for midtbanedynamo Sanches (Portugal) som må anses som tvivlsom pga muskelproblemer. Tvivl er der også om højrekant Araujo der missede seneste ligakamp.

Lille får højreback Celik (pt afsted med Tyrkiet) og midtbanemand André tilbage fra suspension, men skammekrogen får til gengæld tilgang af forsvarsstyrmand Fonte, angriber/topscorer Yilmaz og venstreback-afløser Reinildo.

Det er også værd at bemærke at Lille sluttede skidt af op til landskampspausen. Jep, torsdagen inden blev det flot-flot til 0-3-sejr hos Milan i Europa League (selvsamme Milan skal Lille være vært for torsdag 26/11), men det blev fulgt op i weekenden med 3-2-tab hos Brest. Hvis kontraangreb flåede Lille-forsvaret fra hinanden i første halvleg; mon ikke Lorient – der også råder over en farlig kontrafase – har studeret dén kamp...

Trods fravær og landsholdsafbræk har Lille det bedste hold, og er han i hopla, er især venstrekant Bamba uhyre svær at holde styr på. Men den nordfranske klub må forventes at være et stykke fra topformen i denne kamp.

Hvad Lorient angår, kan bretonerne nok stille i stort set stærkeste, inkl kreative Boisgard, klar efter suspension. Midtbanemand Chalobah udgik med skade i det ret uheldige 0-2-nederlag mod Nantes, men er vendt tilbage til normal træning. Højreback Saunier er nok stadig ukampdygtig, men den omskolede def-midtbanemand Delaplace gjorde det glimrende mod Nantes og ligner den rigtige løsning efter en skidt sæsonstart af Mendes på pladsen.

Tippet 15/11-2020, 18:30
Opdateret 22/11-2020, 22:56