Tipster: Steffen Dam
Date: Onsdag d. 10/06-2020, 17:45
Sport: Fodbold
Event: Arda - Ludogorets
League: Bulgarien, 1. Liga
Bet: (1-0) 2
Units: 3
Odds: 1.90
Chance assessment: 57%
Correct odds: 1.75
Betvalue: 108%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Odds hos Bwin også fint

Ludogorets er det med afstand bedste hold i Bulgarien, og tog et stort skridt mod mesterskabet i den første kamp efter corona-pausen med sejren over rivalerne Levski Sofia. Ikke mindst defensivt har man været suveræne med blot 10 mål imod i 24 kampe, mens man så har været mere kontrollerede offensivt.

Til denne kamp er midtbanemanden Wanderson i karantæne, mens Dan Biton fortsat sidder udenfor med en skade, men ellers kan Ludogorets komme i mere eller mindre stærkeste opstilling, og de har en bred trup, så tabene burde ikke betyde det vilde. De skal her op imod Arda, som kom fra land med en uafgjort kamp mod bundholdet Dunav.

Det var en relativt chancefattig kamp, hvor Arda var tættest på sejren, men det var ikke en sejr uden omkostninger. Førstekeeper Nikolaj Bankov blev nemlig båret fra banen i den kamp og er ude til dette opgør, mens reserven Ivan Karadzhov ifølge lokale medier er blevet skadet til træning og derfor også står over.

Derfor står man lige nu uden en keeper i den professionelle trup, da tredjekeeper Mesut Yusuf også er skadet, så i skrivende stund ligner det, at man må hive en ungdomsmålmand op til mødet med det suveræne førerhold.

Ude på banen er man også pressede. Martin Kostadinov udgik skadet mod Dunav og er derfor også ude til denne kamp, mens Emil Martinov har karantæne, og i forvejen har Arda ikke det helt vilde at spille for, da man ikke kan nå slutspillet og det skal gå meget galt, hvis de skulle komme i fare i bunden. Af samme grund bør Ludogorets vinde denne kamp relativt problemfrit.

Spillet skal spilles på det europæiske handicap, og ikke som asian handicap, hvor oddset er mindre.

Tippet 09/06-2020, 17:03
Opdateret 10/06-2020, 22:47