Tipster: Steffen Dam
Date: Lørdag d. 11/07-2020, 19:30
Sport: Fodbold
Event: Las Palmas - Mirandes
League: Spanien, La Liga 2
Bet: Over 2,5 mål
Units: 3
Odds: 2.35
Chance assessment: 45%
Correct odds: 2.22
Betvalue: 106%
Bookmaker: https://bit.ly/3TqV33O
Result: TABT

Man skal normalt være varsom med at gå efter mange mål i den næstbedste spanske række, der notorisk er kendt for det modsatte. Der er dog alligevel et par faktorer, der peger så meget i den anden retning, at der bør være værdi at hente på mindst tre scoringer i dette opgør mellem Las Palmas og Mirandes.

Starter vi med Las Palmas, handler resten af denne sæson blot om at undgå nedrykning. Derfor kan man også godt frygte, at de vil være tilfredse med det ene point, men de er ramt defensivt.

Den stærke centrale forsvarer Mauricio Lemos er ude med karantæne, mens den rutinerede venstreback Alberto de la Bella har været skadet i de to seneste kampe og heller ikke forventes klar hér. Også den defensive midtbanemand Javi Castellano er skadet - hans første kamp udenfor var senest i Oviedo, hvor defensiven så dårlig ud.

For Mirandes tæller kun sejren, hvis de vil nå frem og spille playoff om oprykning. De er et af de mest offensive hold i rækken, og har hele seks ud af otte kampe med "over 2,5 mål" siden genstarten og det er svært at tro, at de skulle ændre stil før en kamp, hvor kun sejren reelt set tæller.

De har også udfordringer rent defensivt. Førstekeeper Jesus Limones er fortsat på skadeslisten sammen med anfører Gorka Kijera - sidstnævnte måtte udgå i den seneste kamp mod Elche, og hans rutine bliver svær at undvære.

Med andre ord har vi et møde mellem to hold, som begge er ramt med defensive fravær og hvor i hvert fald det ene hold vil gå hårdt efter sejren. Det skal med, at Las Palmas ikke har været voldsomt målrige "post corona", men deres to seneste kampe er trods alt gået over denne mållinje.


Tippet 11/07-2020, 12:36
Opdateret 12/07-2020, 21:47