Eksperten: Bateman
Dato: Lørdag d. 08/08-2020, 21:00
Sportsgren: Fodbold
Kamp: Bayern München - Chelsea
Liga: Champions League
Udfald: Chelsea scorer: Nej
Units: 3
Odds: 2.53
Chancevurdering: 42%
Spilbar ned til: 2.38
Betvalue: 106%
Bookmaker: http://bit.ly/2wi6YoT
Resultat: TABT

Bayern München tager hjemme imod Chelsea til returopgøret af 1/8-finalen, som Bayern vandt 3-0 tilbage i februar. Cashpoint har 2,53 på, at Chelsea ikke scorer i kampen, og det er fin værdi. Findes under "Hold 2 scorer - Nej". 

Bwin 2,50
Kambi 2,48
Danske Spil 2,40
Nordicbet 2,39
Bet365 2,37

Sidstnævnte ligger udenfor værdien ved min CV, men jeg har sat denne udfra en overordnet vurdering på 40-45% chance, så jeg vil muligvis godt kunne forsvare at gå ned til 2,37. 

Hvorfor værdi?:
+ Chelsea har store problemer med skader og karantæner. Pulisic, Azpilicueta og Pedro udgik således med skader i FA Cup-finalen, og kommer næppe i aktion. Herudover er der småskader til Ruben Loftus-Cheek, Kanté og Willian (der tilmed er på vej væk), imens Marcos Alonso og Jorginho har karantæne. Der er dog stadig et par profiler i Mason Mount, Tammy Abraham, Olivier Giroud og Callum Hudson-Odoi tilgængelig. 

+ Dette er reelt kun en kamp, der skal overstås for Chelsea. Med 0-3 nederlaget i første kamp kan de næppe nå videre avancement, og fokus må nærmere være at komme helskindet igennem opgøret. Bayern München har en ulempe i at de ikke har spillet en gældende kamp i lang tid, men derfor kan denne kamp også være en mulighed for at spille sig i form igen op mod de afgørende kampe. 

+ Bayern München har holdt nullet i 19 af 48 kampe i denne sæson, svarende til 39,5% af kampene, men afgrænses der kun til kampene under Hansi Flick, så er det sket i 17 af 32 kampe - svarende til 53,1% af kampene. Der var klasseforskel i første opgør og målt på Expected Goals, så tillod Bayern blot 0,6 på en ellers svær udebane. 

+ Det er ikke sikkert, at det får en indflydelse, men vejrudsigten lover op mod 30 grader i München, og det kan sagtens gøre, at tempoet sænkes en smule og begge hold sparer kræfter i anden halvleg for at være bedre stillet til kvartfinalen, og for at overstå kampen op mod en sommerferie. 

Hold øje med:
- Bayern har fået Benjamin Pavard skadet i optakten og må rokere en smule i startopstillingen. Joshua Kimmich vil sandsynligvis erstatte Pavard - hvilket han ikke får problemer med - men han blive savnet på den defensive midtbane. 

- Som nævnt er der ikke tvivl om det endelige udfald, hvorfor jeg ikke spår den store modstand fra Chelsea. Det kan dog også sagtens tænkes, at det bliver en kaotisk kamp, hvor begge hold spiller frit, og hvor Bayern ikke vil have det store imod, at Chelsea tilspiller sig et par chancer. 

- Det er kun sket 9 gange i sæsonen, at Chelsea er gået fra banen uden at score, og kun én gang i femten kampe siden 0-3 nederlaget i første opgør. 


Overordnet set, så skal Bayern München bruge denne kamp som opvarmning til de kommende kampe. Chelsea er reelt gået på sommerferie og med en lang række skader bør de ikke stille med et hold, der for alvor vil true Bayern. 

Tippet 03/08-2020, 16:49
Opdateret 08/08-2020, 21:29