Eksperten: Jens Boye
Dato: Søndag d. 27/09-2020, 17:00
Sportsgren: Fodbold
Kamp: Lorient - Lyon
Liga: Frankrig, Ligue 1
Udfald: Lyon (Asian Handicap -1)
Units: 4
Odds: 2.35
Chancevurdering: 45%
Spilbar ned til: 2.22
Betvalue: 106%
Bookmaker: https://www.unibet.dk/
Resultat: TABT

Bemærk: 1X2-chancevurdering: 15-25-60. CV for 1X2 (0-1): 40-26-34. Det giver en bet value på 105,9 for dette asian handicap-spil hvor der er fuldt odds, dvs 2,35, hvis Lyon vinder med 2+, og odds 1,0 ved udesejr på 1 mål.

MrGreen og 888Sport har også odds 2,35. NordicBet har 2,25. Rent 2tal er også en mulighed til 1,75 hos bwin, Unibet, MrGreen, 888Sport.

Transferrygterne svirrer vedr Lyon-offensivprofilerne Aouar og Depay (og i lidt mindre grad Dembélé). Samtidig har Les Gones åbnet den nye sæson med sølle fire point i fire kampe. Så hvorfor i alverden satse på at de vinder klart i Lorient? Såmænd fordi:

Lyon-perspektiv: Trods skader, udvisninger, karantæner og turnover (således har Aouar og Depay kun fået i alt 14 minutter sammen på banen i de fire kampe!) har Lyon produceret fint med chancer og samtidig holdt modstanderne pænt fra samme.

I de seneste tre kampe (dvs hvis man ser bort fra den indledende, meget fortjente 4-1-sejr over Dijon) har Lyon kun fået to point, med målscoren 1-2, men holdet ”burde” (dette ifølge Expected Goal-tallene) have scoret 5,1 mål og indkasseret 2,69 mål. Reelt burde Lyon have fået syv point i de tre kampe.

Omstændighederne har naturligvis spillet ind – Lyon er ikke så defensivt solid længere (efter salget af Marcal), og offensivt ville det, trods diverse fine talenter blandt reserverne, have været bedre med både Depay og Aouar på banen (og Dembélé i topform), men uheld har altså også spillet ind. Chancer er blevet produceret. Ekambi har fx været uhyggeligt tæt på at score med et par stolpe-afslutninger.

Og nu står vi så i en situation hvor ja, Depay og/eller Aouar KAN blive solgt. Barcelona havde ikke råd til Depay, men har det måske nu efter salg af Semedo, og Arsenal vil MÅSKE byde nok til at købe Aouar; som PSG også skulle være ude efter. Men det er måske, kan hænde, peut-être. Man kan også vende det om og sige at måske er de stadig i Lyon når søndagskampen spilles, og så kan Lyon altså stille med en vældigt stærk offensiv, inkl Aouar, klar efter karantæne.

Lorient-perspektiv: (Næsten) uanset hvordan Lyon stiller op, bør Les Gones kunne true Lorient, den bretonske oprykker der åbnede sæsonen med sejr over fraværsramte Strasbourg, men derefter har tabt tre i træk. Efter klart nederlag, fortjent, på 2-0 i Saint-Étienne, har det været mere tæt: 2-3-tab hjemme mod Lens (der burde have vundet større) og 3-2-tab hos lokalrival Brest (der indkasserede på selvmål og stor målmandsfejl), men i alle tre kampe er defensiven blevet udstillet. Den centrale midtbane er langsom, og midterforsvaret lider samme sygdom. Inkl gamle Morel, tidligere Lyon-mand. Over-the-hill.

Offensiven er bedre klædt på med folk som kreative Boisgard, hurtige Wissa og ganske giftige Grbic, men ingen af dem er topklassespillere (desuden er Boisgard tvivlsom efter skade pådraget mod Brest), og Lyon råder over ligaens pt bedste midterforsvarer i Denayer. Kollega Marcelo er langsom, men til gengæld suveræn i luften (hvor Lorient primært truede mod Brest). Tredjemanden i tremandsmidterforsvaret, danske Joachim Andersen, er et mere usikkert kort; han skal op i tempo efter forårets og CL-sommerens reservetilværelse, men det kan være at Lyon gør som senest mod Nïmes; stiller med tomands-midterforsvar. Kan meget vel tænkes mod relativt svage Lorient.

Tippet 21/09-2020, 13:05
Opdateret 27/09-2020, 19:47