Interview: Morten Hausborg

05/06-2019

Vi kender ham fra radioen, på hans karakteristiske skæg, men ikke mindst på den energi han lægger i sit arbejde. Morten Hausborg er en storyteller og det er tydeligt, at han nyder at fortælle røverhistorier fra hans virke som sportsjournalist på DR. Vi har taget en snak med ham om hans karriere inden for sportjournalistik, hvordan han havnede på DR og ikke mindst om nogle af de mange gode historier og oplevelser han i løbet af sin karriere har samlet op.

Du favner bredt i din interesse for sport. Du har både dækket fodbold, håndbold, Tour de France, svømning og endda roning. Hvor stammer din enorme interesse for sport fra?
- Jeg har faktisk ikke en enorm interesse for sport. Det er bare en af mange ting, som jeg bruger tid på. Men hvis jeg ikke er på arbejde, eller mine børn selv spiller, så ser jeg sjældent skidtet. Med undtagelse af amerikansk fodbold. Jeg er dog vokset op i et hjem med en fodboldinteresseret far, og jeg dyrkede en masse sport, da jeg var ung.

Der er nok mange læsere af dette interview, der godt kunne tænke sig at have dit job og leve af at dække sportsbegivenheder. Har det at blive sportskommentator altid været lidt af en drengedrøm for dig?
- Slet ikke. Jeg nåede både at læse jura, fysioterapi og brug nogle år i Forsvaret, inden jeg blev journalist. Som i så mange af livets forhold, er det små tilfældigheder, der har gjort, at jeg i dag er landet på den pind.

Du er jo oprindeligt fra Randers og har endda boet i USA - hvordan endte du på DR?
- Rene tilfældigheder. Efter journalisthøjskolen fik jeg job på Randers Amtsavis. Min stilling blev efter nogle få måneder nedlagt. Så var der en åbning hos DRs daværende regionalstation i Vejle – Kanal 94.  Chefen, Jens Franck, så et potentiale i mig, og han markedsførte mig overfor Sporten i Købehavn. Det blev min åbning til de første opgaver.

Hvad er det der tiltrækker dig mest ved jobbet som sportskommentator?
- Selvstændigheden, friheden og historiefortællingen. På radio er du for meste på egen hånd. Det tiltaler mig meget. Og så er det mig som bestemmer, hvilke ”billeder” lytterne skal have serveret fra en begivenhed. Ikke en producer i en vogn. Sidst men ikke mindst kan jeg godt lide at fortælle historier.

Hvordan ser en helt normal arbejdsuge ud for dig?
- De er meget forskellige. Det er som hovedregel en blanding af vagter på kontoret, hvor jeg laver radionyheder/web, og så kommentator på kampe.

Du har oplevet et hav af store sportsbegivenheder i dit virke som sportskommentator. Hvilke begivenheder er de største at se tilbage på?
- Nu bliver det tricky. For det er ikke begivenheden i sig selv, jeg husker. Det er kvaliteten af mit arbejde, og i høj grad samarbejdet med andre. For eksempel EM i fodbold i 2004. Vi var tre mand i boksen: Birger Peitersen, Hans Krabbe (som nu er direktør i FCM) og så jeg. Det en ballet at få det til at swinge med tre mand under en kamp, men jeg synes at det lykkedes for os.

Det har også været en fornøjelse at medvirke til udviklingen af Jan Kalborg og Kenneth Møller Pedersen. Ved håndbold-VM i Qatar fik jeg Lars Krogh Jeppesen som makker. Han havde aldrig lavet radio før og kun i begrænset omfang kampkommenteret. Han viste sig at være et kæmpetalent med stor ydmyghed overfor disciplinen. Lydhør, lærevillig og god. Jeg kunne mærke, at han gjorde mig bedre under kampene. Det var fantastisk.

Søren Herskind har jeg også haft fornøjelsen af. Han interesserer sig heldigvis også for NFL, så vi bruger meget tid på at snakke om det. Og så må jeg også nævne Karin Mortensen. For en kvinde bander hun dejligt meget.

Som nævnt kommer du jo meget rundt - har du en sjov og/eller skæv oplevelse uden for banen som du vil dele med Tipperen.dk's brugere?
- Ork. Jeg har næsten ikke andet. Den mest friske er kun en måneds tid gammel fra Hobro, hvor jeg skvattede helt vildt efter en kamp. Jeg røg ned på tilskuerpladserne. Her lå jeg som en skildpadde på skjoldet og kunne slet ikke røre mig på grund af alle mine tasker, mens jeg gloede op på en forsamling at tilskuere, som kiggede ned på mig. De må have troet jeg var pissefuld.

Jeg blev til sidst bakset på højkant af nogle flinke mennesker. De var meget bekymrede i Hobro og ringede til mig dagen efter, for at høre hvordan det gik. Uheldet var fuldstændig min egen fej, men alligevel har de nu sat et rækværk op på stedet. Jeg skal have fat i dem deroppe for at høre, om jeg ikke få sat et skilt på det rækværk. Der kunne for eksempel stå ”Hausborgs hegn” eller ”Her gik Hausborg på røven i 2015”. Det skal bare være smagfuldt.

Hvis man er interesseret i flere røverhistorier fra mit liv på landevejen, kan jeg anbefale min hjemmeside www.hausborg.dk. Jeg har en pokkers lang liste med historier, som jeg er i gang med at få skrevet.

Som nævnt er du kommet meget rundt i haller og på fodboldstadioner. Hvor har du oplevet den bedste og mest intense stemning i henholdsvis håndbold og fodbold?
- I fodbold på Horsens Stadion mod Brøndby i sidste spillerunde. Et af de to hold skulle ned. Det hele var bare så fortættet og anspændt, at jeg fysisk var drænet bagefter. I håndbold er der jo bare en helvedes larm alle steder nu om dage. Jeg tager ørepropper på, når jeg træder ind i en hal. Så kan jeg gå uforstyrret rundt i min egen verden. Jeg hader det musikpis.

Du har som tidligere nævnt boet i USA og har ligeledes også en stor passion for amerikansk fodbold. Hvad er det der tiltrækker dig ved landet såvel som sporten?
- Jeg synes bare spillet er fantastik. Maden derovre og også fin. Jeg gik på University of Georgia i 1980-sæsonen, hvor vi sluttede som nummer 1 og Herschel Walker var freshman. Jeg har været fanget siden. Jeg brugte i årene derefter meget tid på at rejse rundt på og se football – især high school.

Historien og personlighederne bruger jeg meget tid på at læse om, og jeg sluger alt, hvad jeg kan få fingre i af dokumentar. Jeg har altid fimen ”Boys of Fall” på min computer. Jeg begynder at tude få minutter inde og bliver ved til slutningen. Jeg ved godt, at for mange mennesker er amerikansk fodbold synonym med NFL. For mig er det high school.

Kunne du i fremtiden se dig selv arbejde på et dansk medie, der beskæftiger sig mere med NFL end DR gør?
- Hvis nogen vil give mig en fyrstelig hyre for at sidde en brun læderlænestol foran en pejs og fortælle anekdoter om Art ”Fatso” Donovan (jeg mødte ham engang i Baltimore), Johnny Unitas, Thomas Hollywood Henderson og Massillon High School, så er jeg der som en mis. Chancerne for det sker er næppe store. De unge mennesker i dag gider ikke historie.

Selvom du på din Twitter-profil, @HausborgDR, har udråbt dig som som værende "ekspert i fejlagtige forudsigelser", hænder det så alligevel at du spiller selv?
- Jeg spiller lotto hver uge. Det duer jeg heller ikke til. Jeg har ikke haft held i spil, siden jeg for 20 år siden komme til at sætte nogle andre krydser en planlangt på nogle Toto-kampe. Jeg vandt 3500. De er rigeligt blevet tabt siden.

Hvis ja - hvad er din bedste oplevelse med betting?
- Ja, det var jo så min bedste oplevelse.

I den kommende weekend dækker du 3 Superligakampe. Så til sidst; hvordan tror du, at Superligaens top 3 ender med at se ud og hvem rykker ned?
- FCM foran FCK og Brøndby. Kun 3. pladsen er ombejlet, og der har jeg nok mest fidus til Brøndby. Med min succesrate i forudsigelser ender det nok med AaB som mestre foran FCN og Randers.

Jeg er ked at sige farvel til Silkeborg, for det er nogle flinke mennesker og grillpølserne er gode – selv om 55 kroner trods alt er en sjat penge. FCV gør dem følgeskab.