Interview: Lars Søndergaard
05/06-2019
AaB måtte efter sidste sæson vinke farvel til succestræneren Kent Nielsen. I stedet har nu eks-SønderjyskE træneren Lars Søndergaard overtaget tøjlerne og det er ikke en mand, der er fremmed for Aalborg. Lars Søndergaard startede sin trænerkarriere i AaB inden han smuttede til Salzburg og prøvede trænerlykken i Østrig. Nu er han dog atter tilbage, hvor det hele startede, men har det altid været planen at vende tilbage? Hvordan vil han gribe sin comeback-sæson til AaB an og vil han mon fortsætte med at være aktiv på de sociale medier efter seneste sæsons eskapader med dertilhørende karantæne? Vi har taget en snak med Lars Søndergaard om den kommende sæson.
Efter 4 år i SønderjyskE besluttede du i år at tage imod nye udfordringer. Er du tilfreds med, hvad du opnåede i SønderjyskE? Er der noget du ville have gjort anderledes eller bedre når du ser tilbage på tiden?
- I bund og grund særdeles tilfreds. Holdet/klubben har flyttet sig på næsten alle parametre. Infrastruktur, økonomi og ikke mindst status i fodbold Danmark. Klubben har idag lettere ved at tiltrække spillere pga mange "gode historier", end tidligere. Jeg ærgrer mig dog en smule over, at vi ikke klarede at komme i en pokalfinale!
Du er tilbage i klubben, hvor din trænerkarriere startede. Da du forlod AaB til fordel Salzburg tænkte du allerede der på, at du en dag gerne ville vende tilbage til AaB, hvis det var muligt?
- Jeg tænkte kun over en tilbagevenden i starten af mit udenlandseventyr. Man lever i nuet, og samtidig ved man, at mange ting skal passe sammen, før man kommer til en klub som AaB.
Hvis der var frit valg, hvilken klub er så din drømmeklub at få lov til at stå i spidsen for som træner?
- Manchester United
Rent hypotetisk: Hvilken SønderjyskE spiller ville du helst kunne tage med dig til AaB?
- Det vil jeg helst ikke svare på, ellers bliver han for dyr :-)
Kan du se dig selv i AaB i mange år frem eller har du ambitioner om at prøve dig af i udlandet igen?
- Jeg kan godt se mig i AaB i mange år, men vil heller ikke udelukke udlandet!
Nok om fortiden - lad os forholde os til nutiden. Den nye sæson er lige rundt om hjørnet - hvad er dine ambitioner for den kommende sæson?
- At vi fortsætter med at udvikle spillere og derved holdet.
Vil du tage din taktiske stil og filosofi fra SønderjyskE med til AaB eller får vi AaB's taktik og dyder fra de seneste sæsoner at se?
- AaBs stil bliver fortsat, men vi skulle gerne komme til flere afslutninger end tidligere.
AaB havde tilbage i starten er årtusindet et par gambling-glade spillere. Hvad er din holdning til gambling i spillertruppen?
- Gambling skal gøres med måde.
Hvilke spillere i din trup synes du, at vi især skal holde øje med i den kommende sæson?
- Svært at sige. Der er en del potentielle emner. Helenius, Jønsson, Bruhn og Würtz kandiderer alle.
Hvis du kunne vælge frit fra alle hylder i Superligaen - hvilken spiller vil du gerne tilføje til din trup og hvorfor?
- Sly! Han er målfarlig, hurtig og fysisk stærk.
Hvordan tror du, at top 3 kommer til at se ud i denne sæson?
- FCK,FCM og Brøndby - klubberne med de store økonomiske muskler.
Hvem tror du bliver den enlige nedrykker i år?
- Det har jeg ingen mening om - af respekt.
Når nu vi er ved, at der kun er én nedrykker i år. Hvad er din helt objektive holdning til den nye ligastruktur, der træder i kraft fra sæsonen 16/17?
- Vi skal give den en chance og vurdere efter et par år.
Du er os bekendt den eneste Superligatræner, der er aktiv på de sociale medier. I den netop overståede sæson fik du endda karantæne efter efter en ytring på Twitter om dommeren Anders Poulsen. Hvordan kan det være, at du er så aktiv på Twitter og vil vi fortsat se den side af dig efter dit skifte til AaB?
- I starten af ren og skær nysgerrighed. En god mulighed for at give sin mening til kende, dog skal jeg også lære at være mere påpasselig :-) Fra tid til anden vil jeg stadig have en mening eller kommentar på Twitter.