Optakt: DBU Pokalfinalen 2019
05/06-2019
Årets pokalfinale står mellem FC Midtjylland og Brøndby; sidste års guldduellanter. Meget er sket siden da, og hvor FC Midtjylland har være i stand til at presse FC København sæsonen igennem, så har Brøndby haft en rigtig skidt sæson, hvor man hverken spille- eller pointmæssigt har kunne leve op til sidste sæsons flotte bedrifter.
Pokalfinalen har dog sit eget liv, og selvom de midtjyske ulve er gjort til favoritter til opgøret St. Bededag, så er det uden tvivl en kamp, der kan gå alle veje. Når disse to mandskaber tørner sammen, så skorter det sjældent på underholdning, mål og drama.
FC Midtjylland - vejen til finalen
Det midtjyske mandskab har leveret stærkt på vejen til årets Pokalfinale. Det hele startede i september, hvor man åbnede imod Dalum. Her var det tæt på at gå galt, og man måtte ud i forlænget spilletid, før avancementet var sikret via en 2-1-sejr over fynboerne.
Herefter så FCM sig dog ikke tilbage, og i de efterfølgende tre kampe blev henholdsvis FC København, Kolding IF og OB elimineret, inden finalepladsen var sikret.
Dalum IF - FC Midtjylland: 1-2 (e.f.s.)
FC Midtjylland - FC København: 2-0
Kolding IF - FC Midtjylland: 0-2
FC Midtjylland - OB: 4-0
Brøndby IF - vejen til finalen
Brøndbys vej til fredagens finale har, på papiret, været ganske overkommelig. Sejre over Hillerød, Marienlyst, Vendsyssel og til sidst AaB var, hvad der skulle til for at sikre pladsen i Teliaparken for 3. år i træk.
Hillerød - Brøndby IF: 1-4
Marienlyst - Brøndby IF: 1-4
Vendsyssel - Brøndby IF: 0-2
Brøndby IF - AaB: 1-0
Fun Fact
Brøndby har aldrig tabt en pokalkamp til FC Midtjylland.
I 2003 slog de blå/gule FC Midtjylland med 3-0 i finalen, og to år senere, i 2005, blev det til en finalesejr på 3-2 efter et hæsblæsende drama i nationalarenaen.
I 2008 mødtes holdene over to kampe, ude og hjemme, og her sejrede Brøndby igen. Denne gang med knusende 5-0 samlet over de to opgør. Denne tendens fortsatte i både 2016/2017-sæsonen og 2017/2018-sæsonen, hvor holdet fra Vestegnen begge år eliminerede midtjyderne i opløbet til finalen.
Prisen som Årets Pokalfighter
Prisen går til den spiller, der har imponeret mest i Pokalfinalen, og kåres af de tilstedeværende sportsjournalister. Prisen kan gå til enhver aktør på de to hold - uanset om denne er på det vindende eller tabende mandskab.
Hvem får oftest prisen?
Selvom prisen kan uddeles til både en spiller fra det vindende og det tabende mandskab, så er der dog en klar overvægt af kåringer af spillere fra det vindende hold.
Siden år 1999 er der spillet 20 pokalfinaler i Danmark, og kun fire gange er det sket, at en spiller fra det tabende hold sidenhen er blevet udråbt som Årets Pokalfighter. Jan Michaelsen (2001), Thomas Augustinussen (2009), Mikkel Thygesen (2011) og Simon Jakobsen (2018) er hidtil de eneste, der har haft denne ære.
Ser man på fordelingen mellem målmand, forsvar, midtbane og angreb, så er der en rimeligt klar fordeling af priserne. I den 20-årige periode fra 1999-2018 er det kun to gange sket at en målmand eller en angriber har fået prisen, mens fem forsvarsspillere har ladet sig hylde. Derimod er det mere end hver anden gang en midtbanespiller, der tager prisen. Hele 11 gange er prisen gået til en spiller på denne del af banen.
Brøndby og FC Midtjylland i Pokalfinaler
Begge klubber har et ganske nydeligt CV, når det kommer til pokalfinaledeltagelser. Brøndby har spillet 10 finaler igennem tiden og har vundet de 7. Hos FC Midtjylland er det hidtil blevet til 4 finaledeltagelser siden klubben blev stiftet i 1999. Det er dog aldrig lykkedes midtjyderne at vinde en finale - og to gange tidligere har man tabt til netop Brøndby i pokalturneringens afgørende kamp. Herudover kan det nævnes, at Ikast FS, som er FCM’s moderklub, tre gange har været i Pokalfinalen - og alle tre gange har tabt denne. Dette skete bl.a. i 1989, hvor modstanderen var Brøndby, som det år vandt turneringen for første gang.
Spil på Årets Pokalfighter
Jeg har valgt at sprede mine bud på i alt tre spillere. To hos FC Midtjylland og en enkelt hos Brøndby.
Marc Dal Hende (FC Midtjylland) - odds 15,00 x 2 units - Spil den her!
Hos FC Midtjylland er man i besiddelse af en ægte fighter i Marc Dal Hende, og han er, i min optik, bedste bud på en pokalfighter i fredagens finale. Udover at være en slider, der slås både offensivt og defensivt, så er han også yderst målfarlig samt i en position, hvor han kan levere assists.
Det hele tæller i en finale som denne, hvor spillere, der viser lyst, vilje og gå-på-mod, og har ild i øjnene, har gode muligheder for at vinde journalisternes gunst. Man kan mene, hvad man vil om Dal Hende, men han giver sig altid fuldt ud.
Herudover kan det blive et plus, at han ofte leverer rigtigt stærke præstationer imod Brøndby. Alene i denne sæson har han scoret tre mål imod fredagens modstander og imod et til tider meget vaklende og usikkert blå/gult forsvar, er der bestemt muligheder for, at den total kan blive udbygget.
Jakob Poulsen (FC Midtjylland) - odds 20,00 x 2 units - Spil den her!
Med et odds på 20,00 for titlen som Årets Pokalfighter, er det svært at se bort fra Jakob Poulsen. Midtbanespilleren er efterhånden blevet 35 år, og denne sæson har på ingen måde været den største i hans karriere. Alligevel leverer han oftest fine præstationer, og fredag skal han forsøge at lede FC Midtjylland frem til deres første finalesejr nogensinde.
Poulsen har haft en lang karriere bag sig, og som den går på hæld, vil han formentlig være ekstra opsat på at få nogle flere trofæer i skabet. Mesterskabet er glippet og kampen her er den sidste af betydning i indeværende sæson.
Som habil frisparks- og straffeskytte er der gode chancer for, at Jakob Poulsen kan indtage en hovedrolle, ligesom at hans mange assists og store overblik kan være medvirkende til at betage journalisterne, der skal kåre Pokalfighteren efter kampen er fløjtet af.
Simon Hedlund (Brøndby) - odds 16,00 x 2 units - Spil den her!
Brøndbys svenske nyindkøb har gjort det fremragende siden ankomsten til Danmark. Den hurtige offensivspiller har leveret godt, og været en evig kilde til uro i og omkring modstandernes felt. Samtidig har han leveret både mål, assists og tilkæmpet sig et hav af straffespark i sin korte tid i Superligaen.
På et Brøndbyhold, der har haft mange problemer, har Hedlund lyst markant op, og med en enorm energi og spillelyst er han, i min optik, en oplagt kandidat til at tage titlen som Årets Pokalfighter i dette års finale.