Spil singler
23/06-2019
SPIL SINGLER!
Jeg har tidligere skrevet en begynderguide til valuebetting og en lille guide til, hvordan du som gambler kan optimere dine spil. Nu kommer næste skridt i din udvikling som vindene gambler - spil singler!
Som det fremgik af min tidligere artikel om optimering af spil er der mange såkaldte "hyggespillere". Disse er kendtegnet ved, at de holder sig til én bookmaker - oftest Danske Spil, som de kan spille hos nede i den lokale kiosk eller tankstation. Her finder man glæden og spændingen ved at spille en hyggelig kombikupon på 2-3-4 kampe henover eftermiddagen og så må det ellers bære eller briste. Dette er der som sådan ikke noget grundlæggende i vejen med - det er bare ikke vejen frem, hvis man på lang sigt vil være en vindene gambler.
For selvom man sagtens kan vinde på doubler, og også sagtens mange i træk, så er doubler virkelig det maksimale, der bør indfinde sig på én og samme kupon. Faktisk bør du allerhelst undgå det og holde dig til singlerne. Så hvorfor ødelægger jeg nu glæden ved at god gammeldags kombikupon på 2-4 kampe?
Dette skyldes, at multispillene har alt for stor indvirkning på din samlede betvalue. Som jeg beskrev i min guide til valuebetting tidligere på året er det vigtigt, at ens spil har over 100 % i betvalue. Dette udregnes efter en chancevurdering på udfaldene. Dette er noget nemmere at forholde sig til end, hvis man blot har én kamp på kuponen.
Lad os tage et eksempel:
Kamp 1: Randers - Hobro har en betvalue på 85 %
Kamp 2: FC Jammerbugt - Marienlyst har en betvalue på 110 %
Kamp 3: Everton - Burnley har en betvalue på 105 %
Under normalle omstændigheder vil du derfor forsvarligt kunne spille de 2 nederste som singler imens du skulle holde dig langt væk fra Randers - Hobro. Men hvad sker der, hvis du insisterer på at spille multikupon og lige give den potentielle gevinst et ekstra nyk med en "sikker" kamp som der egentlig ikke i sig selv er værdi i? Hvis du for eksempel vil spille kamp 1 og 2 sammen får vi følgende regnestykke:
85 % X 110 % = 93,5 %.
Den ellers så lovende kamp 2 trækkes ned af den værdiløse kamp 1, hvorfor doublen nu pludselig ligeledes er blevet værdiløs og ikke forsvarlig at spille da betvalue nu er (langt) under 100 %. Dermed ikke sagt, at kan ikke kan lave fornuftige kombikuponer. Kombiner kamp 2 samt 3 og du får følgende regnestykke:
110 % X 105 % = 115,5 %.
Dermed har du en spilbar double.
Det er derfor ikke forkasteligt at spille multikuponer - det er som sagt bare ikke vejen frem. Jo flere kampe desto større sandsynlighed for, at én af kampene kikser og i stedet for at kunne redde noget af det tabte hjem på en af de andre kampe med værdi - så har du samlet set tabt, fordi du forsøgte at forøge oddset ved en multikupon. Det er kort sagt dårlig "money management". Derimod kan det bedre betale sig at sprede indsatserne ud på singler og dermed sikre sig imod dårlige perioder, hvor du eksempelvis taber 3-4 multikuponer i streg og efterhånden øjner bundlinjen på "rullen". Bevars - hvis du vinder på en multikupon kan det naturligvis mærkes på kontoen, men i det lange løb er det ikke her, at du skaber overskuddet.
Endelig skal det nævnes, at du stort set aldrig finder det bedste odds på den pågældende kamp hos den samme bookmaker. Dermed får du ikke den maksimale betvalue ud af dit spil som du ellers kunne have fået ved at spille kampen som single hos en anden bookmaker. Hvorfor absolut død og pine søge kampe til en multikupon, hvis du ikke får det maksimale ud af værdien på den gældende kamp?
Derfor: Spil oftest singler og spil sjældent kombi/multikuponer. Hvis du insisterer på det så husk at tage højde for at den samlede kombi/multikupon's betvalue gør den værd at forsøge.