Tipster: Thomsen
Date: Mandag d. 02/11-2020, 19:00
Sport: Fodbold
Event: SønderjyskE - AGF
League: Superligaen, Danmark
Bet: Haji Wright - scorer i kampen
Units: 3
Odds: 3.55
Chance assessment: 31%
Correct odds: 3.23
Betvalue: 110%
Bookmaker: Nordicbet.dk
Result: TABT

Også værdi hos Danske Spil, der tilbyder 3,50.
Resten af markedet ligger markant lavere. Bet365 og Cashpoint er eksempelvis helt nede i 2,87 og 2,85.

Haji Wright har taget Superligaen med storm og den store angriber kunne godt være nøglen til succes imod et AGF-mandskab, der ikke har vadet i clean sheets den seneste tid. Selvom århusianerne historisk har det godt imod SønderjyskE, så kunne denne mandag være dagen, hvor holdet fra Haderslev bider fra sig. Riddersholms tropper har en førsteplads, der skal forsvares.


DET TALER FOR SPILLET:

  • SønderjyskE har set stærkere ud end længe i denne sæson, og med gode transfers henover vinduet og en ny pengestærk ejer i hus, så blæser der positive vinde over det sydligste Danmark
  • 13 point (4-1-1) og sejre over bl.a. Brøndby, AaB og Midtjylland taler deres klare sprog. SønderjyskE skal ikke undervurderes
  • Sønderjyderne er ubesejrede på eget græs i Haderslev i 11 Superligakampe i træk (7-4-0). Sidst de tabte her var 27. oktober 2019 imod AaB
  • AGF kommer til Haderslev uden Nicolai Poulsen, der afsoner karantæne i mandagens kamp. Han er vigtig som skraldemand på den centrale midtbane og det er et markant fravær for David Nielsen
  • AGF er 3-2-1 for sæsonen, hvor præstationerne har været lidt op og ned. Interessant er det dog, at århusianerne har ret svært ved at holde buret rent. Det er kun sket én gang i de seneste 10 Superligakampe - og det var imod Horsens, der sandt for dyden ikke skræmmer ret mange med deres offensive kvaliteter. Eller mangel på samme
  • Haji Wright har imponeret stort siden ankomsten til Danmark. Ikke mange havde stor fidus til den ukendte angriver, men han deler lige nu 1.-pladsen på topscorerlisten med flere andre spillere. Med mulighed for at trække fra denne runde
  • Hele 5 mål er det blevet til for amerikaneren, der tilmed kun blev brugt som indskifter i de første fire runder og sammenlagt blot har spillet 236 min. Omregnet svarer det til scoring hvert 47. minut hidtil, hvilket må siges at være meget imponerende
  • Wright har en fantastisk fysik, og indtil videre har han ganske enkelt bare flyttet rundt med modstandernes forsvarsspillere. Imod FCM fik han Sviatchenko til at ligne en kludedukke og imod Randers i sidste runde tonsede han også blot igennem forsvaret som en tank og lavede et fremragende mål
  • Angriberen er den mest afsluttende SønderjyskE-spiller i sæsonen, til trods for at han kun har spillet ca. halvdelen af de tilgængelige minutter, og han har vist sig at have et dødbringende højreben, der også kan sparke fra distancen

DET TALER IMOD SPILLET:

  • Den dygtige Benjamin Leander lavede for nylig en artikel, der beskrev de underliggende statistikker for SønderjyskE i denne sæson, og de talte et ret tydeligt sprog; sønderjyderne ligger i bunden på rigtigt mange af de vigtige parametre. Dog ligger de i toppen på skabte store chancer og så er de through the roof på udnyttelsesprocenten. Tallene kan dog godt tyde på, at SønderjyskE leverer noget over evne og måske på et tidspunkt rammer muren
  • AGF har et historisk godt tag på SønderjyskE, som de ikke har tabt til siden august 2017. Det er ni kampe siden, og i den periode har AGF hentet seks indbyrdes sejre og tre uafgjorte. I Haderslev er det blot blevet til én sønderjysk sejr i de seneste ni år (1-3-6)
  • Pierre Kanstrup, Johan Absalonsen, Rilwan Hassan, Rasmus Vinderslev og Mads Hansen sidder ude med skader for hjemmeholdet, mens Victor Mpindi er ude med karantæne. Det har betydet, at Riddersholm har måtte grave dybt og bl.a. udtage en 16-årig spiller til kamptruppen

Tippet 02/11-2020, 15:10
Opdateret 02/11-2020, 20:34