Tipster: Thomsen
Date: Fredag d. 12/03-2021, 09:05
Sport: Fodbold
Event: Melbourne City - Macarthur FC
League: A-League, Australien
Bet: Aleksandar Susnjar - får et kort
Units: 3
Odds: 3.25
Chance assessment: 33%
Correct odds: 3.03
Betvalue: 107%
Bookmaker: Nordicbet.dk
Result: TABT

Byg spillet i Nordicbets Betbuilder under kampen således.

1. Vælg fanen "Hold"
2. Vælg "Macarthur over 9,5" under boksen "Hvor mange hold kortpoint"
3. Vælg fanen "Spillere"
4. Vælg "Aleksandar Susnjar får kort" under boksen "Hvem vil få kort eller blive udvist?"

Et gult kort er lig med 10 kortpoint. Dermed bygger man spillet uden andet for øje, end at Susnjar blot skal have et kort.

Kunne Macarthur FC selv have lavet kampprogrammet, så havde de formentlig ikke ønsket at møde Melbourne City lige nu. Fredagens hjemmehold er decideret skræmmende og kommer til rundens kamp med tre friske sejre på stribe. Senest knuste de bysbørnene og rivalerne fra Melbourne Victory med absurde 6-0 i den største derbysejr nogensinde mellem de to klubber. Et par runder inden, havde City også besejret de forsvarende mestre fra Sydney FC med 3-2.

Det er et toptunet hjemmehold, der byder rækkens nye klub indenfor på AAMI Park, og det naturlige kampbillede vil være med City som det dominerende mandskab denne fredag. I front huserer ligatopscorer Jamie Maclaren, flankeret af stærke navne som Andrew NAbbout og Craig Noone. Det er ved at udvikle sig en power-offensiv, som Macarthur FC kan få meget svært ved at holde nede.

Derfor er det også interessant at kigge på kort til gæsternes bagkæde. Her figurerer centerforsvareren Aleksandar Susnjar, der er kommet til fra den sydkoreanske 2. divisionsklub Busan IPark. Her skrabede han i sidste sæson 10 gule og 1 rødt kort til sig på 29 kampe, og den kontante stil har han bragt med sig til A-League. I Australien har han deltaget i 10 kampe, heraf de 8 som starter, og det er hidtil blevet til 4 gule kort. 

Kampens dommer er Alex King, der henover hele sin A-League karriere snitter 4,3 kort uddelt pr. kamp. Dette snit flugter meget godt med de otte kampe, han har stået i spidsen for i denne sæson, hvor der er uddelt 35 kort. Et snit på 4,38 pr. kamp. 

Tippet 12/03-2021, 07:57
Opdateret 12/03-2021, 11:59