Tipster: Thomsen
Date: Torsdag d. 18/03-2021, 21:00
Sport: Fodbold
Event: Young Boys - Ajax Amsterdam
League: Europa League, UEFA
Bet: Spiller laver assist: Dusan Tadic
Units: 4
Odds: 4.40
Chance assessment: 27%
Correct odds: 3.70
Betvalue: 119%
Bookmaker: www.danskespil.dk
Result: VUNDET

Nordicbet: 2,90
Unibet: 2,90


DET TALER FOR SPILLET:

  • Ajax vandt det første opgør i Amsterdam med 3-0, og skal denne torsdag op imod et schweizisk mandskab, som er nødt til at satse hele butikken og komme ud over stepperne. Young Boys skal mindst score tre mål hjemme i Bern, og det sker ikke ved at stå dybt
  • Hollænderne er et stærkt hold, hvor tingene kan gå meget stærkt, hvis det schweiziske mandskab blotter sig og offensiven er frygtindgydende
  • Dusan Tadic kommer, efter alt at dømme, til at lede Ajax' offensiv, og udover at være en habil målscorer, så er han også eminent i oplæggerens rolle
  • I denne sæson har Tadic leveret assist til 12 mål i 25 kampe (23 startere) i Æresdivisionen, mens han i Champions League nåede 3 assists i 6 kampe, og i Europa League har stået bag 1 oplæg i 3 kampe. Sammenlagt 16 assists i 34 kampe, hvilket betyder oplæg i lidt mere end hver anden kamp
  • Hollænderne knuste totalt Young Boys i den første kamp, som jeg personligt havde forventet ville være mere lige. Ajax havde bolden i 66% af tiden, skabte 21 chancer og holdt samtidig YB fuldstændig fra fadet. Det schweiziske mandskab havde blot et enkelt forsøg - som blev blokeret inden det blev farligt
  • Young Boys er inde i en mindre formnedgang, hvor de er uden sejr i fem kampe i træk. Fire uafgjorte på stribe i deres hjemlige turnering, som de dog fører klart, og så 3-0-nederlaget i Amsterdam
  • Torsdagens hjemmehold er klart bedst i offensiven, hvilket deres europæiske kampagne da også vidner om. Det er hidtil blevet til i alt 11 kampe i Champions League-kval og Europa League i denne sæson, og i hele 8 af disse har de lukket mål ind. Selv imod færøske KÍ kunne de ikke holde modstanderen fra fadet
  • Ajax fører komfortabelt Æresdivisionen med otte point ned til PSV, og tilmed en kamp i baghånden, så de behøver ikke spare spillere eller tage hensyn til weekendens kamp i ligaen


DET TALER IMOD SPILLET:

  • Med 3-0 i bagagen er der en risiko for, at Ajax holder en smule tilbage. Det ligger ikke til deres natur, men rent psykisk kan det have indvirkning, at de ikke er pisket til at score
  • Sebastian Haller er ikke med for Ajax, da han ikke er registreret til turneringen. Hans målnæse kunne have været fordrende for spillet her, hvor vi jo er interesseret i kliniske afslutninger, når Tadic leverer sukkerbolde til angrebskollegerne

Tippet 18/03-2021, 10:55
Opdateret 18/03-2021, 22:58