Spilforslag: Tyskland U21 - Rumænien U21
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Tirsdag d. 30/03-2021, 18:00 |
| Sport: | Fodbold |
| Event: | Tyskland U21 - Rumænien U21 |
| League: | U21 EM, UEFA |
| Bet: | Holdets første målscorer: Lukas Nmecha |
| Units: | 3 |
| Odds: | 3.75 |
| Chance assessment: | 29% |
| Correct odds: | 3.45 |
| Betvalue: | 109% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | TABT |
Find spillet under fanen "Spillere" og så nederst under "Hold - målscorere".
Dette spil går på, hvem der scorer Tyskland U21's første mål i kampen. Ikke nødvendigvis kampens første mål.
NB: Jeg er blevet gjort opmærksom på, at begge hold kan gå videre med uafgjort. Se derfor bort fra min snak længere nede omkring, at Holland kan snuppe Rumæniens plads ved uafgjort. Det afhænger af de forskellige resultater.
Summa-summarum er, at Rumænien IKKE kan satse på 0-0, såfremt Holland vinder. Da Rumænien og Holland spillede 1-1, er de lige indbyrdes og så vil målscore komme i spil. Aktuelt er rumænerne ét mål bedre end Holland, men det vil de ikke være, såfremt kampene ender som beskrevet.
Til gengæld er både Rumænien og Tyskland sikret videre deltagelse ved uafgjorte resultater højere end 1-1 uanset hollændernes sejrs størrelse. 2-2, 3-3, 4-4 eller lignende, vil altså, ligesom vi så det, da Danmark og Sverige snød Italien ved EM i 2004, sende Holland U21 ud i mørket.
Med andre ord; Rumænien har alt at vinde ved at satse på scoring - og tyskerne kan ikke tåle at tabte. Der kan meget vel komme mål her.
Kun Danske Spil har odds på samme variant.
De giver i skrivende stund 3,45 for dette, men værdien er her lige på grænsen. Vi skal ikke meget lavere end det, før det bliver uinteressant.
DET TALER FOR SPILLET:
- Tyskland U21 er det bedste af de to hold og har et meget talentfuldt mandskab
- Begge nationer ligger med 4 point efter de to første kampe og er med sejr sikret videre adgang. Uafgjort er formentlig ikke nok, da Holland U21 møder Ungarn U21, der er gruppens dårligste hold. Vinder hollænderne, mens Tyskland og Rumænien spiller uafgjort, så vil det blive afgjort på målscore - og her er rumænerne i så fald formentlig dårligst
- Tyskerne har et stærkt våben i front i form af den unge Anderlecht-angriber Lukas Nmecha. Han er brandvarm for landsholdet og har været flittigt scorende i den belgiske liga også
- Hjemme i Anderlecht er det blevet til en rolle som foretrukken angriber sæsonen igennem, og i 28 kampe (27 startere) er det blevet til 13 scoringer for Nmecha, der reelt er ejet af Manchester City, men har været udlejet igennem flere sæsoner til diverse klubber
- På U21-landsholdet bærer Nmecha også en stor del af æren for kvalifikationen til slutrunden. I kval-kampene til slutrunden garnede den unge angriber 7 gange i 8 kampe, og ved denne slutrunde har han fortsat de gode takter med mål i hver af de to hidtige kampe
- Dermed er Nmecha nu oppe på 9 mål i de seneste 9 kampe for Tyskland U21, hvor han kun imod Belgien U21, tilbage i november, ikke fik scoret
- I hver af de seneste 6 landskampe har Nmecha været holdets første målscorer for tyskerne, bl.a. via flere mål på straffe
- Rumænien U21 har vist sig svære at bide skeer med, og de klarede eks., ligesom tyskerne, 1-1 imod et talentfuldt hollandsk mandskab. Dog har rumænerne svært ved at holde buret rent, og i 7 af de seneste 9 landskampe, har de set eget net blafre mindst én gang. De to gange, hvor de har leveret clean sheet, har det været imod nationer som Malta U21 og Nordirland U21
DET TALER IMOD SPILLET:
- Vi fjerner noget varians ved at satse på holdets første målscorer, fremfor kampens første målscorer, men det er stadig et spil med stor risiko
- Kampens betydning kan få den til at ende i hårdknude. Ingen vil formentlig blotte sig, og tyskerne kan reelt leve med 0-0, da de så stadig vil have bedre målscore end Rumænien U21 og sikre sig en billet videre uagtet hollændernes resultat
Tippet 30/03-2021, 09:27
Opdateret 30/03-2021, 21:21