Spilforslag: Randers FC - SønderjyskE
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Torsdag d. 13/05-2021, 15:00 |
| Sport: | Fodbold |
| Event: | Randers FC - SønderjyskE |
| League: | DBU Pokalen, Danmark |
| Bet: | Årets Pokalfighter: Vito Hammershøy-Mistrati (Randers FC) |
| Units: | 3 |
| Odds: | 10.00 |
| Chance assessment: | 12% |
| Correct odds: | 8.33 |
| Betvalue: | 120% |
| Bookmaker: | www.danskespil.dk |
| Result: | TABT |
Find spillet under kampen, hvor den ligger under fanen "Specials"
Danske Spil: 10,00
Bet25: 10,00
Nordicbet: (plejer at have odds, men der er ikke noget oppe endnu)
Det er utroligt svært at sætte en seriøs chancevurdering på et spil som dette, da Årets Pokalfighter kåres af de fremmødte sportsjournalister på dagen, og i høj grad er et øjebliksbillede af, hvem der har gjort det bedst i Pokalfinalen, imponeret mest og - i mange tilfælde - afgjort kampen. Tag derfor mine 12% med et gran salt. Om den rigtige vurdering er 8, 10, 12 eller 14%, bliver nok svært at nå til enighed omkring.
Lige siden Randers FC kvalificerede sig til Pokalfinalen, har jeg haft dette spil i tankerne. Vito Hammershøy-Mistrati er i min verden lige præcis sådan en spiller, som med stor sandsynlighed kunne komme til at løbe med titlen som Årets Pokalfighter. Og det ville være en fantastisk måde for ham at afslutte en ganske enkelt fremragende sæson hos Randers FC.
Mistrati har, sammen med Marxen og Greve, været de bærende spillere på et RFC-mandskab, som de færreste nok havde forventninger til ville levere, som de har gjort. Ihvertfald indtil Mesterskabsslutspillet, og indtil det blev klart, at de skulle i Pokalfinalen. Det har sat lidt en dæmper på Randers, som i denne sæson har slået både Brøndby, AGF, FC København og spillet lige op med FC Midtjylland.
Siden skiftet fra Hobro, har Hammershøy-Mistrati spillet 60 ligakampe for Randers og i disse scoret helt vanvittige 16 mål og lavet 5 assists. Det er meget for en spiller, der i rigtigt mange af disse kampe ikke har været placeret offensivt - og som har spillet på et af de mere "grå" hold i ligaen.
Pokalfighter-titlen kan gives til en spiller fra både det vindende og tabende hold. Oftest er det dog til en spiller fra det vindende. Siden år 2000 er der spillet 21 pokalfinaler, og i disse er Pokalfighteren fundet hos det vindende hold. To gange er den givet til en målmand, fem gange til en forsvarsspiller og i de resterende 14 finaler har vi skulle finde kampens bedste spiller på midtbane eller i angreb. Sidste år gik den bl.a. til Anders K. Jacobsen, da han scorede begge mål i SønderjyskEs sejr over AaB.
Netop mål og direkte indflydelse på kampens resultat kan Mistrati meget vel få. Med seks scoringer i de seneste 10 betydende kampe for Randers, bl.a. to imod Brøndby og to imod FC Nordsjælland, så er han et godt bud på manden, der bærer Randers imod pokalsejren. En sejr, de i skrivende stund, med rette, er favoritter til. I weekendens kamp imod AGF blev Mistrati i øvrigt sparet i hele opgøret og han kommer til pokalfinalen med helt friske ben.
Tippet 11/05-2021, 08:38
Opdateret 13/05-2021, 16:56