Spilforslag: KuPS - IFK Mariehamn
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Fredag d. 14/05-2021, 17:30 |
| Sport: | Fodbold |
| Event: | KuPS - IFK Mariehamn |
| League: | Veikkausliiga, Finland |
| Bet: | Scorer i kampen: Olawale Tehe |
| Units: | 5 |
| Odds: | 6.30 |
| Chance assessment: | 22% |
| Correct odds: | 4.55 |
| Betvalue: | 139% |
| Bookmaker: | Nordicbet.dk |
| Result: | TABT |
Nordicbet: 6,30
Unibet/888/LeoVegas: 4,25
DET TALER FOR SPILLET:
- KuPS er startet sæsonen ud med et vanvidsprogram, og fredagens møde med IFK Mariehamn er deres fjerde kamp på kun 12 dage. I begyndelsen af sæsonen, hvor formen endnu ikke topper, er det decideret modbydeligt for spillerne
- Hjemmeholdet har stillet med mange af de samme profiler i deres seneste tre kampe, der bl.a. dækker over en pokalfinale på 120 min. + straffespark imod HJK Helsinki, og der må ganske enkelt begynde at være træthed i truppen
- Mariehamn har fået en ganske fortrinlig sæsonstart, hvor både Honka og Oulu er blevet besejret, hvilket har sendt klubben fra Åland til tops i ligaen, hvor de er eneste hold med maksimumpoint. Det skal dog nævnes at hverken Honka eller Oulu kan betegnes som stærke modstandere, så baggrunden er en kende billig
- Fredagens gæstende mandskab har scoret fem mål i deres første to kampe, hvilket gør dem til det næstmest scorende mandskab i ligaen. Kun HJK Helsinki, der har lavet syv mål, men også spillet en kamp mere, er bedre på dette parameter
- Muhammed Olawale har gjort sig positivt bemærket i de første kampe. Både imod Honka og Oulu kom den ivorianske angriber på tavlen for Mariehamn, og i den sidste pokalkamp, holdet spillede i pre-season, lykkedes det ham også. Sammenlagt står han nu med tre scoringer i 5 kampe (4 startere) for Mariehamn siden skiftet fra TPS op til denne sæson
- KuPS er kendt for en stærk defensiv, men i midtugen viste de alligevel lidt svaghedstegn imod Lahti. KuPS vandt 4-2, men den kamp kunne sagtens være endt 3-3. Lahti fik, ved stillingen 2-3, og mens de pressede tungt, en mand smidt ud, hvorefter KuPS kunne lukke den. Om det var træthed eller bare kampens forløb er dog svært at gisne om
DET TALER IMOD SPILLET:
- KuPS har igennem de senere sæsoner haft et voldsomt tag på IFK Mariehamn. Ikke siden august 2017 er det lykkedes fredagens gæster at vinde et internt møde, og siden da er der spillet ni opgør med otte KuPS-sejre og en enkelt uafgjort som resultat. Det er dog lykkedes Mariehamn at score i ni af de seneste tolv møder
- Spiller for spiller har KuPS et bedre hold end Mariehamn, og spillet her er primært pga. hjemmeholdets sammenpressede kampprogram, og et voldsomt odds på en frontangriber. Vi kan dog ikke forvente målfest fra gæsternes side, så spil med ansvarlighed
TEAM NEWS:
Hverken de to klubbers hjemmesider, den officielle ligas hjemmeside eller andre normale previewsider, kan komme med en masse info omkring de to holds trupsituationer. Jeg har derfor måtte ty til transfermarkt.com, der kan fortælle, at KuPS er uden højreback Saku Savolainen (forsvar), der igennem de seneste sæsoner har været fast mand på holdkortet.
Mariehamn har, jf. samme hjemmeside, ingen skader eller karantæner.
Tippet 14/05-2021, 08:52
Opdateret 14/05-2021, 23:03