Spilforslag: Western Sydney Wanderers - Newcastle Jets
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Søndag d. 28/11-2021, 08:15 |
| Sport: | Fodbold |
| Event: | Western Sydney Wanderers - Newcastle Jets |
| League: | A-League, Australien |
| Bet: | Scorer i kampen: Daniel Penha |
| Units: | 3 |
| Odds: | 6.50 |
| Chance assessment: | 17% |
| Correct odds: | 5.88 |
| Betvalue: | 111% |
| Bookmaker: | Nordicbet.dk |
| Result: | TABT |
Nordicbet: 6,50
Danske Spil: 5,90
Betfair: 4,40
Kambi: 4,35
Bet25: 3,95
ComeOn: 3,80
Det er stadig meget tidligt på sæsonen, og der har været en gevaldig udskiftning i klubbernes trupper i den bedste australske række. Det gør det svært helt at være knivskarp på ligaen, de mange nye spillere og klubbernes styrke, men der er nogle odds, der springer i øjnene.
Et af dem er prisen på mål fra Newcastle Jets' nye brasilianer Daniel Penha, der er hentet ind for at styrke offensiven. Den unge brasser har aldrig været nogen decideret målmaskine hjemme i Sydamerika, men han har vist ganske spændende takter i de kampe, han har fået siden ankomsten til Australien.
For fjorten dage siden kom Penha på tavlen, da Jets spillede FFA Cup-kamp imod Western United. Godt nok tabte Newcastle kampen med 2-1, men Penha fik store roser efterfølgende. Ikke nok med, at han scorede, så satte han også holdkammeraterne godt op, og han havde selv intet mindre end 9 (!!!) forsøg imod mål. Fire indenfor rammen, to ved siden af mål og så tre der blev blokeret i feltet.
Den meget aktive rolle som skytte fulgte Penha op i første runde, hvor Jets spillede rivalopgør imod Central Coast Mariners. Her kom han ikke på tavlen, men det skortede ikke på forsøg fra den lille vævre brasilianer. Denne gang forsøgte han sig fem gange - og herudover havde han et hav af gode afleveringer til sine medspillere, der førte til målchancer. Han ligner en stor gevinst for Jets.
Newcastle Jets har faktisk en ganske god historik imod søndagens modstander fra Western Sydney Wanderers. I de seneste 10 møder mellem de to mandskaber, har Jets kun forladt banen som tabere i ét opgør. Og vi skal da også mere end fire og et halvt år tilbage, helt til april 2017, for at finde seneste indbyrdes opgør, hvor Jets ikke har fundet vej til nettet mindst én gang.
WSW kom okay fra land, da de i første runde spillede 0-0 imod bysbørnene fra Sydney FC. Det var en meget lige kamp med chancer i begge ender, men det er svært for alvor at konkludere noget ud fra denne. Sydney Derbies er ofte meget specielle, og WSW har før præsteret i disse for så at smide point til et lavererangerende hold i den følgende kamp.
Western Sydney Wanderers har på papiret et ganske nydeligt hold, men i sidste sæson var det meget det samme. Og her skuffede de ganske ofte og endte da også uden for slutspilspladserne efter sidste spillerunde.
Det her ligner en kamp, hvor Jets, trods underdog-rollen, godt kunne gå hen og drille WSW en smule, og med en decideret skydegal Penha liggende som 10'er, så skal odds 6,50 simpelthen testes. Jeg har været en smule konservativ med chancevurderingen, da vi er et tidligt sted i sæsonen endnu. Vurder selv, hvor langt du evt. tør spille den til.
Tippet 27/11-2021, 19:45
Opdateret 28/11-2021, 11:27