Spilforslag: Macarthur FC - Central Coast Mariners
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Søndag d. 05/12-2021, 06:05 |
| Sport: | Fodbold |
| Event: | Macarthur FC - Central Coast Mariners |
| League: | A-League, Australien |
| Bet: | Scorer i kampen: Lachlan Rose |
| Units: | 4 |
| Odds: | 3.75 |
| Chance assessment: | 30% |
| Correct odds: | 3.33 |
| Betvalue: | 113% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | TABT |
Bet365: 3,75
Nordicbet: 2,90
Kambi: 2,90
Betfair: 2,80
ComeOn: 2,80
Danske Spil: 2,70
Husk at markere feltet "Annulleres, hvis spilleren ikke starter", så du får indskuddet retur, såfremt Lachlan Rose starter ude
I første runde prøvede vi Lachlan Rose til et skyhøjt odds, hvor bookmakerne sov i timen, men pga. det var premierekampen, og Rose er relativt uprøvet, så blev indskuddet holdt nede og det var med en vis usikkerhed, at man tog spillet.
Man må dog side, at den unge angriber har gjort det mere end godkendt hidtil. I premieren sikrede han point imod Wellington Phoenix, mens han i sidste weekend blev matchwinner, da Macarthur tog en flot, og noget overraskende, 1-0-sejr ude imod Sydney FC. Herudover blev det til to mål i pokalkampen imod Newcastle Olympic lige inden sæsonstart. Sammenlagt fire kasser i de seneste tre kampe, og generelt mange rosende ord med på vejen.
Bookmakerne har derfor også fået en pæn respekt for Lachlan Rose, der er startet helt i front i de to første runder, og alle andre steder end hos Bet365 er oddset nu under 3,00 for scoring. Udover målene, så skyldes det formentlig også, at Rose har været flittigt afsluttende hidtil, og at 80% af alle hans skud imod mål har siddet indenfor rammen.
Macarthur står med fire point for de første to runder, og har set ganske stabile ud. Imod Wellington var de det marginalt bedre hold, og i den svære udekamp imod Sydney var det heller ikke helt ufortjent, at de slap afsted med fuldt udbytte. Hjemmeholdet havde bolden mest, men Macarthur kom frem til en fin portion chancer, og formåede også at holde Sydney nede på en halv håndfuld rigtigt store muligheder.
Central Coast kommer til kampen med tre point for de første to runder. Først sejr over Newcastle Jets i F3-derbyet, og senest tabte de så med 2-1 til Wellington Phoenix på neutral grund. Det er et svært hold helt at blive klog på. På deres bedste dage, kan de drille alle, men på deres dårligste kan de også tabe til ethvert hold.
Det taler til Macarthurs fordel, at Central Coast var i aktion i midtugen. Her spillede de pokalkamp imod Wollongong, og selvom de vandt smalt, så brugte de flere kræfter end de burde imod et lavererangerende hold. Målmand Birighitti måtte forlade banen med et rødt kort efter kun 20 min. og det betød 70 min. med kun ti mand på banen. Samtidig kom de kort efter udvisningen bagud og måtte slide for at komme tilbage i opgøret, og på dette tidlige tidspunkt af sæsonen, hvor formen ikke er helt i top, kan det blive en bekostelig affære i denne weekend.
Udvisningen til Birighitti betyder i øvrigt også, at han sidder over i søndagens kamp med karantæne, da denne skal afsones i den næstkommende kamp uanset turnering. Det er et kæmpe minus for Central Coast, der har to ganske uprøvede målmand som reserver, som på ingen måde er på niveau med den erfarne førstemålmand, der har været på kontrakt i både Swansea City og NAC Breda udover et hav af andre A-League klubber.
Dette bør blive en kamp, hvor Macarthur kommer til en del chancer, og får den brandvarme Lachlan Rose igen chancen i front, så kunne han meget vel blive manden, der udnytter dem.
Bemærk dog, at Tomi Juric i seneste kamp kom ind og afløste Rose efter cirka 70 min. spil, og er han klar til at spille 90 min., så er det ikke 100% sikkert, at Rose starter denne kamp. Trods den fine målform, så vil Juric være førstevalg i angrebet - så husk at sikre dit indskud ved at vinge "Annulleres, hvis spilleren starter ude" af, når du indgår spillet hos Bet365.
Tippet 04/12-2021, 22:29
Opdateret 05/12-2021, 13:32