Spilforslag: Sint-Truiden - Charleroi
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Fredag d. 28/01-2022, 20:45 |
| Sport: | Fodbold |
| Event: | Sint-Truiden - Charleroi |
| League: | Jupiler Pro, Belgien |
| Bet: | Scorer i kampen: Taichi Hara |
| Units: | 4 |
| Odds: | 4.00 |
| Chance assessment: | 28% |
| Correct odds: | 3.57 |
| Betvalue: | 112% |
| Bookmaker: | www.betfair.dk |
| Result: | TABT |
Betfair: 4,00
Bwin: 3,80
Bet365: 3,75
Kambi: 3,55
Nordicbet: 3,35 (Betbuilder)
Sint-Truiden er en decideret japansk koloni med hele seks spillere derfra i truppen, bl.a. den tidligere Manchester United og Dortmund-spiller Shinji Kagawa, der netop er hentet til fra et skuffende ophold hos græske PAOK. En anden japaner i truppen, der begynder at gøre sig bemærket, er den unge angriber Taichi Hara, der efter en indkøringsperiode har bidt sig fast i startopstillingen, og nu også begynder at give output.
Den 22-årige angriber har deltaget i 19 kampe for Sint-Truiden i denne sæson, men dog kun startet inde i de 11. I de seneste fem kampe har han fået en startplads hver gang, og han har takket for tilliden ved at indstille sigtekornet og score i de fire. Kun i den svære udekamp imod Club Brügge lykkedes det ikke Hara at finde nettet. Han står alt i alt noteret for fem scoringer på 1.166 minutters spilletid.
Taichi Hara måler 191 cm. og har en fin fysik. Det gør ham til en trussel i luftrummet, og han har af samme grund også scoret flere gange på hovedstød i denne sæson. Herudover kan han sparke med begge ben - og det gør han gladeligt. Så meget, at han er den spiller i Sint-Truidens trup, der forsøger sig mest. 1,70 skud pr. kamp, og i den seneste tid, hvor han har fået kontinuerlig spilletid og tillid, er det tal kun vokset. I de seneste fem kampe har han haft 14 skud imod mål, og her er det værd at bemærke, at han imod Brügge blev holdt helt fra fadet, så de dækker reelt kun over fire kampe.
Fredagens modstander fra Charleroi er bedre placeret end Sint-Truiden i tabellen. Hvor hjemmeholdet er nr. 11, er Charleroi nr. 6, og velsagtens også et noget bedre hold spiller for spiller. Den aktuelle form er dog ikke specielt god, og ligeledes mangler holdet et par væsentlige profiler, som taler for dette spil.
Charleroi har blot vundet én af deres seneste seks ligakampe, hvor man bl.a. har tabt 3-0 hjemme til OH Leuven og 3-0 ude til Antwerp. I de seneste kampe er det blevet til pointdelinger imod Kortrijk og Gent, og pointhøsten er gået lidt i stå.
Optimimen blandt Charlerois fans er næppe heller helt i top. Til aftenens kamp må man undvære førstemålmand Koffi, der stadig er til AFCON, mens også holdets topscorer Gholizadeh står over. Han er med Irans landshold igang med at kvalificere sig til VM i Qatar senere på året. Herudover er midtbanespillerne Zedadka og Descotte ude med skader.
I Sint-Truiden lejren kan man glæde sig over, at selvom resultaterne svinger lidt, og placeringen selvsagt kunne være bedre, så er det sjældent kedeligt at se dem spille fodbold. Ihvertfald har de selv scoret i 19 af 24 kampe i indeværende sæson, hvoraf dette er hændt i 11 af 12 hjemmekampe.
Og så kan hjemmeholdet glæde sig over, at der muligvis bliver gensyn med den vigtige midtbanespiller Mory Konaté i fredagens kamp. Han har været til AFCON, men med Guineas exit i mandags, kan han måske igen være klar til at koncentrere sig om klubfodbolden. Herudover har Sint-Truiden ikke nævneværdige fravær, udover at Shinji Kagawa stadig mangler sin arbejdstilladelse og derfor næppe kommer i kamp. Han har dog endnu ikke optrådt for klubben.
Tippet 28/01-2022, 06:56
Opdateret 28/01-2022, 22:37