Spilforslag: AC Horsens - FC København
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Søndag d. 12/03-2023, 16:00 |
| Sport: | Fodbold |
| Event: | AC Horsens - FC København |
| League: | Superliga, Danmark |
| Bet: | FC København vinder til nul |
| Units: | 5 |
| Odds: | 2.62 |
| Chance assessment: | 45% |
| Correct odds: | 2.22 |
| Betvalue: | 118% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | TABT |
Bet365: 2,62
Betinia: 2,40
Tipwin: 2,40
Danske Spil: 2,35
Cashpoint: 2,32
Jeg er igen rigtigt tidligt ude med et Superliga-spil. Denne gang før FC København har spillet 20. runde imod OB.
Bet365 er åbnet voldsomt højt på, at FCK rejser til Horsens næste weekend og sejrer uden selv at lukke mål ind. Ikke alle bookmakere er endnu åbnet, men jeg kan ikke forestille mig, at nogen åbner højere end de 2,62, som Bet365 aktuelt tilbyder. De bookmakere, der ER åbnet, har da også lagt sig noget under - og oddset kommer formentlig til at falde yderligere i løbet af ugen.
DET TALER FOR SPILLET:
- FC København er som forvandlede under Jacob Neestrup og ligner nu en reel guldkandidat. Til trods for FC Nordsjællands pointforspring er løverne alligevel guldfavoritter
- Især defensiven har fået et løft, og under Neestrup har man holdt nullet i seks af ni Superligakampe, heraf de seneste fem i træk (inden hjemmekampen imod OB, som endnu ikke er spillet, da dette er skrevet). Kun FC Midtjylland, FC Nordsjælland og Brøndby har formået at score imod dem - og kun én gang hver
- AC Horsens' forår har efterladt et indtryk af, at de er svagere, end det var tilfældet i efteråret. De står tilbage med tre nederlag på stribe og en målscore på 2-10 for disse
- Nok fik man scoret ude imod Brøndby i premieren, men det skete på baggrund af et selvmål og en kæmpe gave fra en uopmærksom blå/gul defensiv. Set over hele kampen, var man et niveau under og aldrig for alvor med i kampen
- Efterfølgende blev det til 3-0-nederlag hjemme imod Viborg, hvor man ikke skabte alverden til trods for, at man kom tidligt bagud og skulle op og jagte mål. Efter 90 min. var der ikke skabt en eneste stor målchance, og man stod tilbage med en xG på 0,49. Værre blev det ude imod AGF, hvor man tabte 2-0 og kun skabte 0,24 xG
- Horsens' offensiv mangler kvalitet, og de har forladt banen uden at score i 40% af deres kampe i sæsonen (8 af 20). Kun Lyngby har gjort dette dårligere
- FC København har vundet tre af de seneste fem indbyrdes til nul. De øvrige to har Horsens vundet til nul, bl.a. i 1. runde af denne sæson, hvor de choksejrede i Parken. Meget vand er dog løbet igennem åen siden da. Bl.a. er Neestrup tiltrådt, og har givet FCK et helt andet udtryk
- Magnus Risgaard Jensen (forsvar) er ude for AC Horsens i kampen. Han fik fredag sæsonens 5. advarsel og sidder over med karantæne. Det er en forholdsvis stor svækkelse i begge ender, da han også kan lidt på standarder, og har nettet tre gange i sæsonen
DET TALER IMOD SPILLET:
- Vi er tidligt ude, og ved af gode grunde ikke, hvordan FCK's indsats imod OB søndag bliver. Der kan ske ting i den kamp (skader, karantæner mv.), der gør at værdien mindskes
- FC København kommer næppe til at gå igennem hele foråret uden at indkassere mål. På et tidspunkt vil der komme en situation, hvor nettet kommer til at blafre bag Grabara - og ét mål er det eneste, der skal til før spillet falder
Tippet 05/03-2023, 13:03
Opdateret 12/03-2023, 17:58