Spilforslag: Vendsyssel - AaB
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Søndag d. 07/04-2024, 15:00 |
| Sport: | Fodbold |
| Event: | Vendsyssel - AaB |
| League: | 1. division, Danmark |
| Bet: | Scorer i kampen: Mathias Jørgensen |
| Units: | 4 |
| Odds: | 2.87 |
| Chance assessment: | 38% |
| Correct odds: | 2.63 |
| Betvalue: | 109% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | TABT |
Danske Spil i 2,60 og Nordicbet i 2,55.
AaB lavede lidt af et scoop, da de i vinterpausen købte Esbjergs Mathias Jørgensen for sølle 2,5 mio. kroner. Sjældent har en spiller haft et større impact på et hold, end den 23-årige offensivspiller har haft for nordjyderne i dette forår, hvor han har været tungen på vægtskålen flere gange.
Senest blev han matchwinner, da AaB slog SønderjyskE med 1-0 hjemme på Aalborg Portland Park, og den scoring var hans sjette i kun fem kampe. Det er simpelthen lykkedes nytilkommeren at score i samtlige kampe, han indtil videre har spillet for AaB, og til trods for at han blot har spillet 425 minutter i 1. division i sæsonen, er han kun ét mål fra at tangere både Nicklas Helenius' og Jubril Adedejis syv sæsonscoringer - og de har immervæk spillet henholdsvis 16 og 19 kampe.
Ingen er formentlig i tvivl om, at AaB rykker direkte op i Superligaen igen. Vinder de søndagens kamp, vil de være 19 point foran nr. 3 i rækken, med 24 point tilbage at spille om, så det ser lyst ud. Arbejdet skal dog gøres færdigt, og en udekamp imod Vendsyssel er ikke den sværeste opgave. Det er et lokalopgør, men det betyder samtidig også, at AaB kan have masser af fans med til kampen i Hjørring.
Vendsyssel tabte første opgør i slutspillet med 3-1 på udebane til FC Fredericia. Et Fredericiahold, der dagene forinden var blevet smasket med 6-1 i Pokalen af Silkeborg, og i går lørdag tabte 4-0 til Kolding IF. Det var tredje kamp i foråret, hvor Vendsyssel lukkede tre mål eller flere ind i samme kamp. Det skete også i 4-4-opgøret på hjemmebane imod upåagtede Hillerød og så i opgøret imod netop AaB, som aalborgenserne vandt 4-3 på hjemmebane for en lille måneds tid siden. Her scorede Mathias Jørgensen i øvrigt to mål og vendte kampen i de sidste 10 minutter. I efteråret mødtes de to hold også i Hjørring, og her endte kampen med en 3-1-sejr til udeholdet.
2,87 virker som et rigtigt fint odds på divisionens varmeste offensivspiller i en kamp, hvor AaB kan tage et gigantisk skridt imod at opfylde sæsonens eneste mål; oprykning til Superligaen. Tilmed i en kamp, hvor over 2,5 mål er favorit, og hvor de første to interne møder i sæsonen har resulteret i sammenlagt 11 mål.
Tippet 07/04-2024, 07:59
Opdateret 07/04-2024, 17:32