Tipster: Thomsen
Date: Søndag d. 21/04-2024, 15:30
Sport: Fodbold
Event: Werder Bremen - Stuttgart
League: 1. Bundesliga, Tyskland
Bet: Leverer en assist: Deniz Undav
Units: 3
Odds: 4.50
Chance assessment: 25%
Correct odds: 4.00
Betvalue: 113%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Bet365 og Betfair Sportsbook med denne pris

Werder Bremen og Stuttgart er to hold med helt modsatrettede formkurver. Hvor Bremens er med negativt fortegn, så kører tingene som smurt i olie for Stuttgart, der med en sejr søndag igen kan komme á point med Bayern München i kampen om sølvmedaljerne. 

Bremen er uden sejr i syv kampe i træk (to uafgjorte, fem nederlag) og blev senest ødelagt fuldstændigt med 5-0 af Bayer Leverkusen, der efter selvsamme kamp kunne krones til tyske mestre for første gang nogensinde. Søndagens hjemmehold har ikke holdt buret rent i to måneder (syv kampe) og er til denne runde uden flere vigtige spillere. Bl.a. er danske Jens Stage, der er stamspiller, ude med karantæne, mens den tidligere Liverpool-spiller Naby Keita er suspenderet af klubben for resten af sæsonen grundet disciplinære problemer.

Stuttgart er derimod flyvende. De kæmper med helt i toppen, hvor de har en reel chance for sølvmedaljer, samt at ende foran selveste Bayern München. Billetterne til Champions League ser ligeledes ud til at komme i hus, men de er endnu ikke 100% sikrede - så der er endnu masser at spille for. I ligaen er Stuttgart ubesejrede i 11 kampe i træk (to uafgjorte, ni sejre).

En af de primære årsager til Stuttgarts flotte form og præstationer, er den voldsomt giftige angrebsduo med Sehrou Guirassy og Deniz Undav. De har tilsammen scoret 41 mål  i denne sæson. Af samme grund er målscoreroddset på dem begge kørt godt og grundigt ned, og det er svært for alvor at blive fristet af priserne. Derfor er det måske interessant at kigge på oplæg til mål i stedet, og her har Deniz Undav gjort sig positivt bemærket den senere tid. 

Tyskeren er oppe på 16 scoringer og 8 assists i indeværende sæson, og alene i de seneste fire kampe, har han lavet to mål og oplæg til fire. I perioden er det blevet til otte såkaldte key passes, som er pasninger, der fører til chance, fra den varme offensivspiller - og dette er en rigtig god ting, når angrebskollegaen Guirassy er så brandvarm, som han er. Han har nemlig scoret i hver eneste af de seneste seks kampe, han har spillet for Stuttgart - og tilmed syv mål i disse. 

I en kamp, imod et utroligt formsvagt hjemmehold, bør Stuttgart, der stadig har masser af spille for, kunne komme frem til en del chancer og mål. Chancen for at Undav kommer til at servicere medspillerne, deriblandt den træfsikre Guirassy, bør være god og odds 4,50 virker som en nydelig pris for dette. 

Tippet 21/04-2024, 08:42
Opdateret 21/04-2024, 21:12