Tipster: Thomsen
Date: Fredag d. 10/05-2024, 11:45
Sport: Fodbold
Event: Sydney FC - Central Coast Mariners
League: A-League, Australien
Bet: Spiller laver assist: Anthony Caceres
Units: 4
Odds: 5.50
Chance assessment: 22%
Correct odds: 4.55
Betvalue: 121%
Bookmaker: Nordicbet.dk
Result: VUNDET

Find spillet under "Spillerspecials"

Det er blevet tid til Semifinals i den australske A-League, hvor de hold, der har overlevet hertil, mødes over to kampe for at sikre sig en plads i The Grand Final. Sydney FC er blevet parret med Central Coast Mariners, der vandt grundspillet, og det er - på papiret - det sværeste matchup, de kunne få. Jeg går alligevel med assist-spillet på Anthony Caceres hos Sydney, som det også var tilfældet for nogle uger siden, da de mødte Perth, og det er der lidt forskellige årsager til. 

For det første får vi odds 5,50 på at Caceres har næstsidste fod på et mål, og det er tæt på to kroner mere, end vi fik imod Perth, ligesom det også er væsentligt over, hvad han gav i Sydneys Elimination Final imod Macarthur. Det er lige til den høje side, for en spiller, der i 2024 har været særdeles flyvende. Hele 12 målinvolveringer har Caceres, der ligger som 10'er, eller helt fremme i angrebet, haft i dette kalenderår, hvor det er blevet til 3 mål og 9 assists i 17 kampe. 

2,50 nøgleafleveringer (afleveringer, der udmunder i en chance) har han haft i sæsonens kampe, og kigger man kun på hans "gode" periode her i 2024, er det tal helt sikkert endnu højere. 

Sydney FC måtte i Elimination Final-kampen imod Macarthur se den ekstremt vigtige offensive profil Joe Lolley gå ud med en skade, og det er efterfølgende meldt ud, at han er færdig for resten af sæsonen. Lolley stod for hjørnespark og frispark omkring feltet, og det er meget tænkeligt, at Anthony Caceres vil overtage nogle af disse opgaver i fredagens kamp. Begge dele noget, der giver plusser og procenter til spillet. 

Kigger vi på Central Coast Mariners, så har de haft en fantastisk sæson. De er forsvarende mestre for 2022/2023, de vandt dette års grundspil og i midtugen vandt klubben AFC Cup i Asien. Det er en turnering, der nok bedst kan sammenlignes med Europa League herhjemme. 

Deltagelsen i AFC Cup har dog betydet, at CCM har haft et meget presset program den seneste tid. Udover, at de har skulle sikre at vinde grundspillet i A-League, The Premiership, har de også skulle jonglere med ude- og hjemmekampe i AFC Cup. Det har blandt andet betydet rejser til Indien og Kirgisistan - og i midtugen var man hele vejen i Oman for at spille finalen, som blev vundet til allersidst efter en opslidende kamp i høje temperaturer. Siden 17. april har CCM spillet fem kampe. Siden 20. april har Sydney spillet tre kampe. Og dette, sammenholdt med rejseaktiviteten samt den efterfølgende sejrsfest hos CCM, skal simpelthen tale til hjemmeholdets fordel her. 

CCM har ikke tabt meget eller lukket mange mål ind i denne sæson, men imod Sydney FC har de haft det svært. Fredagens hjemmehold har vundet begge indbyrdes opgør (2-0 og 3-1), ligesom de også slog Mariners ud af pokalturneringen. I begge de to ligakampe, har Caceres spillet en hovedrolle med to mål og en enkelt assist. 


Tippet 09/05-2024, 09:07
Opdateret 10/05-2024, 13:44