Spilforslag: Sydney FC - Central Coast Mariners
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Fredag d. 10/05-2024, 11:45 |
| Sport: | Fodbold |
| Event: | Sydney FC - Central Coast Mariners |
| League: | A-League, Australien |
| Bet: | Scorer i kampen: Robert Mak |
| Units: | 4 |
| Odds: | 3.65 |
| Chance assessment: | 30% |
| Correct odds: | 3.33 |
| Betvalue: | 110% |
| Bookmaker: | www.danskespil.dk |
| Result: | TABT |
De fleste bookmakers ligger i 2,88-3,05 for dette spil.
Danske Spil (3,65), Betfair Sportsbook (3,50) og Bet365 (3,40) er højest
Jeg har allerede spilforslag oppe på denne kamp. Læs evt. den for uddybning af tanker omkring opgøret.
Spillet her går på, at Robert Mak, Sydneys slovakiske angriber, kommer på tavlen i denne Semifinal-duel imod Central Coast Mariners. Efter Joe Lolley, der har haft flest målinvolveringer af alle på hjemmeholdet, er dømt ude med en skade resten af sæsonen, er presset og forventningerne steget på de øvrige offensivspillere i Sydneys trup. Mak er en af dem, der vil blive kigget efter i forhold til scoringer, og heldigt er det, at han er i rigtig god form.
Angriberen har scoret 10 mål i sæsonens 25 kampe (21 startere), og aktuelt er der ild i slovakken. I sæsonens sidste kamp i grundspillet nettede han to gange imod Perth, og den bedrift gentog han simpelthen ugen efter, da Macarthur blev sænket med 4-0 i første kamp i slutspillet.
Med 2,40 afslutninger pr. kamp vil han i fredagens kamptrup kun blive overgået af frontangriber Fabio Gomes, der ligger 0,20 skud højere pr. kamp. Når det kommer til at ramme inden for stængerne er Mak den mest kliniske - kun overgået af skadede Joe Lolley.
Håbet i forhold til spillet her går på, at Central Coast, qua et meget presset kampprogram og rejseaktivitet, kommer til kampen med trætte ben. De var i aktion tidligere på ugen, hvor de var hele vejen i Oman (knap 12.000 km. væk) for at spille AFC Cup finale. Selvom der selvfølgelig i midtugen er blevet restitueret, så bør der kunne sidde noget træthed i spillerne, som Sydney kan udnytte.
Mak var tilbage i august med til at slå netop CCM ud af pokalturneringen (en turnering, Sydney endte med at vinde), da han scorede i det opgør, og da de senest tørnede sammen for lidt over en måned siden, vandt Sydney 2-0 på hjemmebanen - i en kamp, hvor Mak afsluttede fem gange. Uden dog at score.
Tippet 09/05-2024, 13:25
Opdateret 10/05-2024, 13:44