Tipster: Thomsen
Date: Søndag d. 12/05-2024, 18:00
Sport: Fodbold
Event: Alanyaspor - Besiktas
League: Süper Lig, Tyrkiet
Bet: Scorer i kampen: Öguz Aydin
Units: 4
Odds: 5.00
Chance assessment: 25%
Correct odds: 4.00
Betvalue: 125%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Kambi-bookmakerne er tættest på med odds 3,55. Ellers ligger alle andre omkring 3,00 eller under

Der resterer tre spillerunder af sæsonen i den bedste tyrkiske række. Alanyaspor og Besiktas jagter begge 4.-pladsen i håb om en billet til Europa næste sæson, og for hjemmeholdet tæller kun sejren i søndagens kamp. De er seks point fra med kun ni point tilbage at spille om, så der er intet at tabe her. 

Det er et afbudsramt Besiktas-mandskab, der søndag gæster Kırbıyık Holding Stadyumu i Alanya. Både Musrati (midtbane), Colley (forsvar) og Kılıçsoy (angreb) sidder ude med karantæne, mens navne som Rashica, Ghezzal, Zaynutdinov, Rebic og Hadziahmetovic ventes at sidde over med skader. 

Dette gør ikke tingene nemmere for et Besiktas-mandskab der, med den aktuelle femteplads i ligaen, må siges at have skuffet slemt i denne sæson. Storklubben er mere end 40 (!) point fra Galatasaray på 1.-pladsen, og det gælder efterhånden bare om at få overstået denne sæson og starte på en frisk. 

Gæsterne fra Besiktas har blot holdt ét clean sheet i deres seneste otte ligakampe, og med ret markante fravær i truppen denne søndag, bør der igen være gode chancer for at nettet kommer til at blafre i deres ende.

Ikke mindst fordi at Alanyaspor har en brandvarm spiller i Öguz Aydin. Kantspilleren er topscorer i klubben i denne sæson, hvor han har været involveret i intet mindre end 20 mål (12 scoringer, 8 assists) og i den seneste tid har han været fuldstændig ustoppelig. 

Henover de seneste 10 ligakampe er det kun sket tre gange, at Aydin har forladt banen uden at score; hjemme imod suveræne Galatasaray, ude imod Konyaspor og i en kamp imod Fatih Karagumruk tilbage i februar. I de 10 kampe har Aydin scoret 9 mål og lavet tre assists. Senest tog han også straffe for klubben, med succes, hvilket blot er endnu et plus ift. et spil som dette. 

Det plejer at blive målrigt, når disse to klubber tørner sammen. I den omvendte kamp, lige før jul, vandt Alanyaspor med 3-1 hos Besiktas, og senest de mødtes i Alanya endte opgøret 3-3. Faktisk har Besiktas ikke vundet på denne bane i de seneste tre forsøg. 

Odds 5,00 i et oddsmarked, hvor de øvrige ligger i 2,80-3,55 skal man være blind for ikke at finde værdi i, selvom modstanderen er en af de større i Tyrkiet. 


Tippet 12/05-2024, 08:22
Opdateret 12/05-2024, 20:38