Tipster: Thomsen
Date: Onsdag d. 15/05-2024, 20:00
Sport: Fodbold
Event: Brøndby IF - FC Nordsjælland
League: Superliga, Danmark
Bet: FC Nordsjælland
Units: 5
Odds: 3.16
Chance assessment: 37%
Correct odds: 2.70
Betvalue: 117%
Bookmaker: https://shorturl.at/ceS12
Result: TABT

Cashpoint er langt over resten af de dansk licenserede bookmakers, som over nærmest hele linjen er åbnet i 2,90 for 2-tallet.
Når vi nærmer os kampstart bør oddset ende endnu lavere

Brøndby led søndag det andet nederlag på stribe, da de tabte derbyet imod FC København med 3-1 hjemme på Vestegnen. Udover at de blå/gule smed 1.-pladsen, og nu ikke længere selv kan afgøre mesterskabet, så blev det også en dyr kamp, da både Sean Klaiber og Jordi Vanlerberghe måtte udgå med skader, mens Kevin Tshiembe fik direkte rødt og derfor må se til fra tribunen de kommende kampe. 

Det giver Brøndby nogle udfordringer i en bagkæde, der i forvejen er presset af, at man er uden Frederik Alves, der har været skadet hele foråret. Jesper Sørensen må have nogle hovedbrud, hvis både Klaiber og Vanlerberghe er ude, når de allerede onsdag skal op imod formstærke FC Nordsjælland.

Nordsjælland har været det bedst spillende hold i Superligaen det seneste lange stykke tid, og de kommer til onsdagens kamp med masser af selvtillid efter en god periode. De fleste havde dømt nordsjællænderne ude, men en god periode har igen sendt dem ind i guldkampen. De har, modsat Brøndby, der er gået i stå både point- og spillemæssigt, noget momentum og de emmer af spillelyst og tro på tingene. 

Deres hurtige offensiv, ledet af en sprudlende Andreas Schjelderup, kan meget let komme til at drive gæk med en skadesplaget blå/gul defensiv anført af store Rasmus Lauritsen, der vender som en færge, og med formsvage backs i Sebulonsen og Divkovic. Samtidig begynder Daniel Wass at se lidt tyndslidt ud på midtbanen, og det er meget sjældent, at han kan holde til en hel kamp. Af samme grund har Brøndby rigtigt svært ved at præstere over 90 min. og falder oftest drastisk i niveau hen i 2. halvleg.

Nordsjælland har historisk haft det rigtigt svært på Brøndby Stadion igennem tiden, men de har dog vundet to af de seneste fire besøg her - og onsdag kunne det meget vel blive til en tredje gang. Sidst de var på Vestegnen blev de sendt hjem med et 2-1-nederlag, men det skal her nævnes, at de vandt kampen på xG og nok også havde fortjent mere, end det de fik. 

FC Nordsjælland var uden Marcus Ingvartsen i søndagens kamp imod Silkeborg, da han havde "pådraget sig en mindre skade". Om han er med onsdag er endnu uvist. 

Til prisen skal 2-tallet have et skud. Sidst Nordsjælland gæstede Brøndby Stadion lukkede 2-tallet omkring odds 2,60. 

Tippet 12/05-2024, 21:47
Opdateret 15/05-2024, 22:21