Spilforslag: OB - Randers FC
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Søndag d. 19/05-2024, 14:00 |
| Sport: | Fodbold |
| Event: | OB - Randers FC |
| League: | Superliga, Danmark |
| Bet: | Scorer i kampen: Mohammed Fuseini |
| Units: | 4 |
| Odds: | 2.85 |
| Chance assessment: | 40% |
| Correct odds: | 2.50 |
| Betvalue: | 114% |
| Bookmaker: | https://bettinglounge.dk/link/expekt-b/ |
| Result: | TABT |
Kambi-bookmakerne med det højeste odds.
Pokerstarssports med 2,80 og Betfair Sportsbook med 2,70.
OB fik en vigtig sejr, da de i midtugen slap afsted fra Hvidovre med en 2-1-sejr. Godt for fynboerne, der her, med to runder igen, stadig er under stregen - tre point efter Lyngby og fire efter Vejle. OB er formentlig pisket til to sejre den kommende uge, hvis de vil bevare håbet om endnu en sæson i den bedste række, og selv hvis de får det, er de ikke sikre på noget, men stadig afhængige af resultaterne i konkurrenternes kampe.
Sejren over Hvidovre var fin, men med til historien hører det sig også, at de rødklædte fra Vestegnen allerede var rykket ud ugen før, og derfor intet havde at spille for. Det kunne man især se i 1. halvleg, hvor Hvidovre slet ikke havde samme gnist, som vi har set i henover foråret. Det blev dog bedre som kampen skred frem, og det lykkedes faktisk OB at tabe kampen på xG.
Kampen imod Hvidovre var OBs sjette kamp på stribe uden clean sheet, og spørgsmålet er om det lykkes søndag, når de skal op imod et af Nedrykningsspillets stærkeste hold i Randers? Tilmed et Randers-mandskab, der har alt at spille for. Hestene fra Kronjylland stjal onsdag 7.-pladsen tilbage fra Viborg, da de vandt den interne kamp imod dem med 1-0. Nu står RFC altså i en situation, hvor de selv kan afgøre, om de vil spille playoff imod nr. 3 om en billet ud i Europa, når 32. runde er færdigspillet.
OB - Randers er kampen, der åbner runden, og dermed kan ingen af de to hold spille på konkurrenternes kampe og resultater. De er som udgangspunkt nødt til at gå ud fra, at de øvrige vinder deres kampe - og derfor også selv gå 100% efter de tre point.
Vi må derfor forvente et hjemmehold, der er nødt til at komme ud af starthullerne. Og gør de det, så vil Randers lure på åbninger i fynboernes kæde, og hugge til som slanger. Offensiven, anført af en af forårets mest skudlystne og scorende spillere i Mohammed Fuseini, kan komme til at gøre rigtigt ondt på den vaklende fynske defensiv.
Fuseini har spillet 13 kampe (12 fra start) og i alt 964 minutters fodbold for Randers i sæsonen. I disse er det blevet til imponerende ni scoringer, og onsdag var han igen matchwinner, da han scorede kampens enlige mål imod Viborg. Han scorede også for en måned siden, da OB gæstede Cepheus Park i Randers, og det ville undre meget, hvis ikke også truppens mest afsluttende spiller, med 3,80 skud imod mål pr. kamp, ikke kom til chancer i søndagens kamp.
2,85 for en spiller, der har scoret hvert 107. minut, han har været på banen hidtil i sæsonen, imod et vaklende og nedrykningstruet fynsk mandskab, der på et tidspunkt i kampen er nødt til at slippe alle tøjler, det køber jeg gerne.
Tippet 17/05-2024, 14:06
Opdateret 19/05-2024, 15:58