Spilforslag: Middelfart - B.93
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Lørdag d. 23/05-2026, 14:00 |
| Sport: | Fodbold |
| Event: | Middelfart - B.93 |
| League: | 1. division, Danmark |
| Bet: | Scorer i kampen: Mikkel Wohlgemuth |
| Units: | 3 |
| Odds: | 3.00 |
| Chance assessment: | 36% |
| Correct odds: | 2.78 |
| Betvalue: | 108% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | TABT |
Et lille hyggespil på en måske lidt overset kamp i 1. division. Der resterer kun to runder af sæsonen, og B.93 har pistolen for panden. Inden lørdagens kamp ligger holdet under stregen med tre point op til, og en dårligere målscore end, Hobro. Kravet ser ud til at være 6 point og så et håb op, at Hobro ikke får en sejr i deres sidste to.
Lørdag skal B.93 op imod rækkens dårligste hold, allerede nedrykkede Middelfart, og bedre mulighed for tre point får de ikke. Fynboerne har lukket 70 mål ind i 30 kampe i indeværende sæson, og er det hold, der tillader modstanderne mest imod.
Med det in mente, samt det faktum, at alt motivation skal ligge hos gæsterne, der SKAL vinde kampen, så er det oplagt at gå på et målscorerspil. Priserne er trykket godt i bund på nærmest alle oplagte B.93-spillere, og vi er nok også ude i lidt en gråzone, når jeg anbefaler midtbanespilleren Mikkel Wohlgemuth til sølle odds 3,00 her. Det er et meget lavt odds på en fyr på hans position, og havde det ikke været for kampens klare mission for gæsterne, samt den elendige modstander, så ville jeg heller aldrig gøre det.
Men Wohlgemuth har været brandvarm i denne sæson. 24 kampe og 10 scoringer er det blevet til. Han scorer jævnligt i åbent spil, og så har vi også den klare fordel, at han er holdets straffeskytte. Og straffespark skal ikke være helt utænkeligt her, hvis gæsterne får lagt det nødvendige pres på en dårlig og usikker defensiv hos gæsterne.
I det hele taget deltager Wohlgemuth meget i det offensive, trods hans placering på den centrale midtbane. Faktisk er han den 3.-mest afsluttende spiller i hele truppen. Kun Björk og Ahmad, der er angribere, har flere - og deres træfsikkerhed er mildest talt ikke god.
Sidst B.93 var på besøg i Middelfart endte kampen 2-2. Og Wohlgemuth var den ene af gæsternes målscorere. Lad os se, om han ikke kan gøre det kunsten efter denne lørdag, hvor B.93's overlevelse afhænger af, at man kommer fra kampen med fuldt udbytte.
Tippet 23/05-2026, 13:16
Opdateret 24/05-2026, 08:57