Tipster: Mr. XX
Date: Onsdag d. 26/08-2026, 21:00
Sport: Fodbold
Event: AEK Athen - Levski Sofia
League: Champions League Kvalifikation
Bet: Under 2,5 mål
Units: 2
Odds: 1.75
Chance assessment: 60%
Correct odds: 1.67
Betvalue: 105%
Bookmaker: 365

Der står Champions League på spil i Athen, og efter 0-0 i det første opgør tror jeg, vi får endnu en forsigtig og taktisk affære. Det er årets hidtil største kamp for begge klubber, og med så meget på spil forventer jeg ikke, at nogen af holdene kommer til at tage unødvendigt store risici fra start.

Den første kamp understøtter fint den tanke. Levski sluttede opgøret med en xG på 0,90 mod AEKs 0,94, og der var blot fire afslutninger inden for målrammen i hele kampen. Det var med andre ord småt med store chancer, og jeg forventer lidt af det samme i returopgøret.

AEK har hjemmebanen og bør være holdet, der tager mest initiativ, men grækerne har ingen grund til at forcere tingene. De kom lidt sløvt ind i det første opgør, men slap derfra uden at lukke mål ind og står nu med alle muligheder foran eget publikum. Samtidig fik de tanket selvtillid med en 4-0-sejr over Iraklis i den hjemlige liga.

Levski har været med helt fra første kvalifikationsrunde og har vist, at de er utrolig svære at slå. De er ubesejrede gennem kvalifikationen og kommer samtidig ind til kampen uden nederlag i deres seneste 15 kampe på tværs af turneringer.

Defensivt ser det også rigtig stærkt ud. Ingen af Levskis seneste seks kampe har haft scoringer fra begge hold, og tilsammen har AEK og Levski blot lukket to mål ind over deres seneste fem kampe hver.

Det første mål bliver enormt vigtigt her. Kommer det først efter pausen, kan vi meget vel få en kamp, hvor det ene hold forsøger at forsvare en smal føring helt til slut. Selv ved en tidlig scoring er der ingen grund til øjeblikkeligt at åbne fuldstændigt op, når ét enkelt mål kan ændre hele dynamikken i opgøret.

Jeg forventer noget i retning af 0-0, 1-0 eller 1-1 langt hen i kampen, og selvom der selvfølgelig kan komme mere kaos til sidst, synes jeg, at linjen på 2,5 mål er attraktiv.

Jeg tager derfor under 2,5 mål til odds 1,75 hos Bet365 for 2 units.

Tippet 25/08-2026, 10:55
Opdateret 25/08-2026, 10:55