Tipster: Thomsen
Date: Lørdag d. 22/08-2015, 18:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Verona - Roma
League: Serie A, Italien
Bet: Begge hold scorer
Units: 3
Odds: 1.90
Chance assessment: 55%
Correct odds: 1.82
Betvalue: 105%
Bookmaker: 365
Result: VUNDET

Serie A-sæsonen sparkes lørdag igang med et opgør mellem sidste års sølvvindere fra AS Roma og nr. 13 fra Hellas Verona. Begge hold har stærke offensiver, og rent historisk er der gerne mål, når de mødes. Sæsonen starter med en kamp med begge hold, der kommer på tavlen. 

Verona sluttede sidste sæson som et af Serie A's absolut mest målrige mandskaber. Henover de 38 spillerunder snittede de 3,00 mål pr. kamp (scoret/indkasseret), hvilket kun blev overgået af Cagliari (3,05 mål) og Napoli (3,26 mål). 
Henover sommeren er der - traditionen tro - sket en stor udskiftning i langt de fleste italienske klubber. Det gør sig også gældende for Verona, der bl.a. har sikret sig angriberen Pazzini på en fri transfer fra AC Milan. Den 31-årige målræv har haft nogle tynde sæsoner i Milan, hvor han ikke har været fast mand, og ser nu frem til at bide sig fast i et to-mandsangreb med legenden Luca Toni. Set i lyset af, at Toni henover de sidste to sæsoner har scoret henholdsvis 20 og 22 Serie A-mål, så er det potentielt et dødbringende angreb. 
Roma har også handlet stærkt ind. Sølvvinderne har bl.a. hentet bosnieren Edin Dzeko i Manchester City, mens Iago Falque, der slog sine folder i Genoa i sidste sæson, er hentet ind. Med 13 mål i 28 kampe sidste sæson ligner han en stærk tilgang, mens Dzekos målnæse taler for sig selv. Han nettede to gange, da han fik (uofficiel) debut i en træningskamp imod Sevilla for nylig. En kamp Roma i øvrigt vandt med 6-4!
Begge hold kan finde vej til nettet, hvilket de beviste i sidste sæson. Roma nettede i 31 ud af 38 kampe, mens Verona kom på tavlen i 30 af 38 kampe. Offensiverne ser på ingen måde mindre kompetente ud nu. 
Indbyrdes er der ofte mål at finde, når de to hold tørner sammen. Verona har ikke forladt banen uden at score på hjemmebane imod hovedstads-mandskabet i kampe, der strækker sig helt tilbage til 1996. Hovedparten af opgørene er dog gamle, så fokuserer vi på de seneste sæsoner, er tre af fire endt med sejr til Totti og co. og en enkelt med 1-1. Begge opgør på Stadio Marc'Antonio Bentegodi har set mål i begge ender.
Min chancevurdering hedder 55/45 (begge hold scorer: Ja/Nej), og da Unibet har lagt sig over markedet med odds 1,90 er her værdi at hente. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30