Spilforslag: RoPS - Ilves
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Lørdag d. 22/08-2015, 15:00 |
| Sport: | Andre sportsgrene |
| Event: | RoPS - Ilves |
| League: | Veikkausliiga, Finland |
| Bet: | Mika Lathinen scorer |
| Units: | 4 |
| Odds: | 6.40 |
| Chance assessment: | 18% |
| Correct odds: | 5.56 |
| Betvalue: | 115% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | TABT |
RoPS er 2'er i den finske Veikkausliiga, og naturlig favorit imod Ilves, der blot er nr. 8, og som langt fra har haft en strålende sæson. Men gæsterne er i fin form, og selvom de formentlig ikke vinder lørdagens kamp, så bør der være ganske fornuftige muligheder for, at de kan drille RoPS en smule. Gæsternes tårnhøje angriber, Mika Lahtinen, kunne være et spændende bud på en målscorer - og Unibet tilbyder et rigtigt saftigt odds på dette.
Lahtinen har spillet 15 af 22 kampe fra start for Ilves i denne sæson. Det til trods, så er han gæsternes topscorer med sine seks mål. Det svarer til knap 30% af alle holdets mål i sæsonen, og Ilves er da sandt for dyden heller ikke noget voldsomt stærkt offensivt mandskab.
Én af de ting, der gør Lahtinen lidt spøjs er, at han har et "hjemmebanekompleks". Samtlige af hans mål hidtil er scoret på fremmed græs, hvilket bl.a. er sket i de seneste to udekampe, hvor han har deltaget. Imod Inter Turku (rækkens nr. 4) blev han senest dobbelt målscorer og matchwinner, da han med to kasser i kampens slutning sikrede holdet tre point. I udekampen inden det, imod HIFK, slog han igen til og bankede to basser ind - og Ilves kunne dermed tage ét enkelt point med hjem efter kampen endte med cifrene 2-2.
RoPS napper gerne gode resultater, hvilket næsten siger sig selv med en placering i toppen. Men den seneste tid har faktisk ikke været stærk for dem. Kun én af de seneste seks kampe er endt med sejr, og i seks af de seneste syv kampe har de lukket mål ind.
Ilves er ubesejrede i fem kampe i træk, og har kun tabt én af de seneste ni kampe i ligasammenhæng.
Da de to hold senest mødtes på Rovaniemen Keskuskenttä, som RoPS' hjemmebane så sexet hedder, endte kampen med en 4-1-sejr til hjemmeholdet. Ilves' målscorer i dette opgør: Mika Lahtinen. Dengang var de to holds form dog en helt anden, med klar overvægt til værterne og en pil der pegede opad for dem - og tingene ser lidt anderledes ud nu.
Lahtinen er stor og stærk, og vil om nogen kunne drille RoPS her. 6,40 for et mål på et vilkårligt tidspunkt i opgøret, virker en kende overdrevet. Det får et semi-tungt udstik herfra med fire units.
Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30